Artikler

Mange grønlændere er sårbare, inden de rejser til Danmark

Del

SFI har fulgt en gruppe grønlændere, fra de ankom til Danmark og fem år frem. Trods små positive tegn, så er den overordnede konklusion, at de ikke får det bedre. Noget tyder på, at problemerne starter, inden grønlænderne rejser til Danmark.

En stor del af de grønlændere, der er bosat i Danmark, har det skidt.

Det kommer måske ikke som den store overraskelse for de, der har fulgt lidt med i tidligere forskning og mediernes dækning af den grønlandske population i Danmark. Og nu bliver formodningen understreget af en række nedslående resultater fra den nyligt publicerede SFI-rapport Grønlændere i Danmark: En registerbaseret kortlægning.

SFI har fulgt 221 grønlændere, der kom til Danmark i 2007, og set på, hvordan deres tilværelse har udviklet sig frem til udgangen af 2011. 

De har det stadig skidt

I løbet af de fem år i Danmark er der nogle, der gennemfører en uddannelse, og nogle kommer også i job, men det overordnede indtryk er ifølge projektleder og seniorforsker Siddhartha Baviskar, at de ikke trives bedre end ved ankomsten til Danmark.

”Undersøgelsen gør os opmærksomme på omfanget af problemet. Det er et alvorligt problem, at deres levevilkår stort set ikke forbedres,” understreger han.

Tidligere undersøgelser viser, at mange af grønlænderne har problemer af den ene eller anden art allerede, inden de rejser til Danmark.

”Så alle problemerne bliver ikke skabt ved, at de kommer til en fremmed kultur uden at kende det danske system,” understreger Siddhartha Baviskar.

Ved ikke nok om Danmark

Men nogle af problemerne opstår på grund af manglende kendskab til det system, som grønlænderne bliver en del af i Danmark. Det fortæller Susanne Corydon, der er projektkoordinator for strategien for udsatte grønlændere i Aarhus Kommune.

Mange grønlænderes forestilling om, hvordan forholdene er i Danmark, er nemlig baseret på historier, der har meget lidt tilfælles med den virkelighed, de møder.

”Fortællingen i Grønland går på, at man bare skal gå ned på kommunen, og så skaffer de dig en bolig, for det har de pligt til, og der er enormt mange myter om, at så snart man kommer til Danmark, så bliver alt bedre,” siger Susanne Corydon.

Mens de fleste grønlændere, der kommer til Danmark, har hørt om, at man kan få kontanthjælp eller andre offentlige ydelser, så ved de færreste, at systemet også kræver noget igen – for eksempel at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fortæller hun.

”Det bliver ikke fortalt i Grønland. Det bliver heller ikke fortalt, at det er enormt svært at få en bolig. Det kan godt være, at kommunen kan hjælpe dig, men i Aarhus er der altså en ventetid på op til et år for at få en akutbolig”.

Stolthed holder grønlænderne tilbage

En af udfordringerne i Susanne Corydons arbejde er at få fat i grønlænderne, inden de falder så langt ned, at de ikke kan hives op igen. Det kræver en opmærksom indsats blandt sagsbehandlerne, for grønlænderne kommer ikke selv til systemet.

”Grønlænderne er et meget stolt folkefærd, og det er ment på den rigtig gode måde. De sætter en ære i at kunne klare sig selv. Man går ikke sådan bare ud og beder om hjælp, før det virkelig brænder på. Det er måske også en af grundene til, at vi først ser dem, når de er så svage,” siger projektkoordinatoren, som skønner, at der er 150 udsatte grønlændere i Aarhus Kommune.

Et af de initiativer, der er taget i forbindelse med Socialstyrelsens strategi for udsatte grønlændere i Danmark, sigter netop efter at forebygge. Via et samarbejde mellem folkeregistret og sundhedsplejersken identificeres de grønlændere, der flytter til Danmark, og så bliver der sendt en sundhedsplejerske ud til de familier, der har børn. Så kan sundhedsplejersken råbe vagt i gevær, hvis han eller hun ser noget alarmerende.

”Det er ambitionen, at vi fanger dem, mens vi stadig kan gøre en aktiv forskel,” siger Susanne Corydon. 

Skal være mere opsøgende

Og man bliver også nødt til at være mere opsøgende, hvis man skal komme det sociale armod blandt grønlænderne til livs, mener Siddhartha Baviskar.

”Man kan ikke vente på, at grønlænderne kommer og søger om hjælp. Man ved fra tidligere undersøgelser, at der er en række kulturelle forskelle, som gør, at de er mere tilbageholdende,” siger seniorforskeren og fortsætter:

”Grønlænderne vil ikke af sig selv fortælle om deres problemer til for eksempel socialrådgivere. Hvis de ikke vil gøre det, hvordan kan systemet så række ud efter dem. Det handler måske også om at være mindre fordomsfuld og mere imødekommende”.

Fakta

publikation Grønlændere i Danmark
Forfattere Siddhartha Baviskar
Emner Kriminalitet, Udsatte grupper, Levevilkår, Inklusion, Marginalisering, Misbrugere, Inklusion
Forskningsemne Udsatte grupper

Søg på sfi.dk