Artikler

Medicin, terapi eller støtte til personer med ADHD

Del

Som led i Servicestyrelsens projekt ”Ny og forstærket indsats til børn, unge og voksne med ADHD”, har SFI udgivet en forskningsoversigt om virksomme indsatser over for ADHD hos børn og voksne. Rapportens ene forfatter, seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen, fortæller her i et interview om konklusionerne omkring medicinsk behandling og psykosociale indsatser.

ADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsitivitet. 

ADHD giver som regel problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig. 

Man taler om tre forskellige typer af ADHD: 

  • ADHD – med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse
  • ADHD – med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet
  • ADHD – kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet.

Kilde: ADHD-Foreningen

Hvad ved man om effekten af medicinsk behandling?
"65-75 pct. af de børn, der er hårdest belastet af ADHD, har glæde af medicin. For ca. 30 pct. gavner medicinen ikke enten pga. for store bivirkninger, eller fordi medicinen ikke virker på dem. ADHD-medicinen dæmper kernesymptomerne med uopmærksomhed, rastløshed og impulsivitet."

Hvilke bivirkninger er der tale om?

"Det er bl.a. mindre vækst og spiseforstyrrelser. Derfor er det nødvendigt, at man nøje overvåger medicinforbruget og bivirkningerne, og at medicinen tages som foreskrevet. Det gælder for så vidt også voksne. Der kan være problemer forbundet med at få voksne til at tage medicinen, som de skal. Det er en del af deres adfærdsmæssige problemer som følge af den psykiske lidelse." 

Hvad er alternativerne til medicinsk behandling?

"Medicin i sig selv er ikke nok. Både børn og voksne har også glæde af forskellige psykosociale indsatser. Det er først og fremmest indsatser i deres nærmiljø, altså i familien og i skolen og for voksnes vedkommende på deres arbejde, i uddannelsessammenhænge og i deres eventuelle parforhold. Det er fx vigtigt, at omgivelserne reagerer på den rigtige måde i forhold til en funktionsnedsættelse som ADHD."

Er det omgivelserne - forældre, skolelærere m.fl. - som skal lære at omgås personer med ADHD?

"Ja, forældre og skolelærere får nogle redskaber, så de kan reagere konstruktivt og effektivt i forhold til ADHD-børns adfærdsproblemer og dermed afhjælpe dem. Og virker de psykosociale indsatser efter hensigten, kan man i visse tilfælde trappe medicinen ned. "

Hvordan skal fx forældrene så reagere over for et barn med ADHD?

"Børn med ADHD kan ofte virke meget irriterende. De kan ikke koncentrere sig og hører ikke efter. De overtræder de regler, man har udstukket. Derfor kan den umiddelbare forældrereaktion være voldsom – råbende og irettesættende. Men det virker negativt på indlæringen for barnet. En positiv indlæring sker derimod ved at rose, når barnet gør noget rigtigt, og prøve at ignorere, når barnet gør noget forkert. Barnet tilstræber at få ros, så det er adfærdsregulerende at rose. Og det samme gælder også i skolen. ADHD-børn forstyrrer undervisningen og er ukoncentrerede. Og det er et kæmpeproblem for mange ADHD-børn, at de let bliver upopulære blandt kammeraterne. De er ikke særlig lydhøre over for de andre børn. Derfor er det vigtigt at støtte på den rigtige måde, så det åbner op for bedre relationer mellem ADHD-barn og læreren og i forhold til kammeraterne." 

Hvilke indsatser har man så for unge og voksne?

"Traditionelt er medicin det første valg af indsats. Men for mange voksne er deres ADHD opdaget så sent, at det har medført en række tilknyttede problemer. Nogen er kommet ud i kriminalitet, misbrugsproblemer eller har depressioner. Men forsøg har vist, at kognitiv adfærdsterapi har en positiv effekt på voksne med ADHD."

Hvad er det mere konkret man gør?

"Gennem terapi til unge og voksne kan de selv få nogle redskaber til at forstå og håndtere deres adfærdsmæssige funktionsnedsættelse. Det kan være meget praktiske redskaber til at håndtere følelser og tanker.

En række vejledningstiltag har positiv effekt over for unge og voksne med ADHD. Organisering af hverdagen er en vigtig grundsten i tiltagene. Det fjerner forstyrrende elementer. En arbejdsdag kan fx struktureres, så man kun svarer på mails én gang om dagen. Og er man studerende er det fx bedst at arbejde i små grupper sammen med studerende, som arbejder organiseret og effektivt. En mentorordning er en hjælp til uddannelsessucces blandt ADHD-unge. En sådan støtteperson, der kan assistere og coache, kan være en ældre studerende eller en lærer, som man kan snakke med, og som følger ADHD-unge på studiet. Og med en særlig erhvervsvejledning kan man hjælpe den unge/voksne til at finde et arbejde, der passer i forhold til den pågældendes kapacitet. Og på arbejdspladsen kan en mentorordning også være til gavn for ansatte med ADHD. 

Rapporten er finansieret af Socialministeriet.

Fakta

publikation ADHD-indsatser.
Forfattere Mogens Christoffersen, Ida Cecilie Norn Hammen
Emner Børn og unge, Helbred, Udsatte grupper, Inklusion
Forskningsemne Udsatte grupper

Søg på sfi.dk