Artikler

Mere fleksibel behandling af stofmisbrugere efterlyses

Del

Ved at tænke mere fleksibelt og tværgående kan den danske stofmisbrugsbehandling blive meget bedre. Behandlingen er præget af kasse-tænkning, og tilbuddene tager i mange tilfælde ikke højde for de mennesker, de henvender sig til. Det viser en undersøgelsen fra SFI.

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er en grundig gennemgang af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark. Undersøgelsen indeholder en lang række anbefalinger. Ud over en hovedrapport er der udkommet seks delrapporter.

Ifølge § 101 i Serviceloven er kommunerne forpligtet til at tilbyde behandling af stofmisbrugere. Forløbene skal være individuelle. Kommunen har pligt til at tilbyde social behandling inden for 14 dage efter henvendelse.

Det er måske ikke i køen til metadonudleveringen, der er det bedste tidspunkt at tage en samtale med sagsbehandleren. En café, hvor stofmisbrugeren kan hænge ud nogle timer og tage kontakt til tilgængeligt personale når han er klar, vil for mange være en bedre løsning. Med opsøgende teams kan også de mest udsatte stofmisbrugere få gavn af behandlingen. Anbefalingerne om en mere fleksibel stofmisbrugsbehandling kommer fra en undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbehandling, som SFI netop har udgivet.

Der er huller i behandlingen af stofmisbrugere. De fleste misbrugere er tilfredse med den behandling de får – men ville ønske, at der var mere af den. 44 procent af brugerne får samtaler sjældnere end hver 14. dag. Mange går rundt med fysiske, sociale og især psykiske problemer, som de trænger til mere hjælp til at løse, viser undersøgelsen fra SFI.

To slags behandling

En misbruger på metadon får i mange tilfælde ikke tilbudt nær så mange psykologsamtaler som fx en hashmisbruger. Ikke fordi han har færre psykologiske problemer, men fordi han er havnet i en medicinsk behandling.

Maren Sørensen er en af forskerne bag undersøgelsen, og hun forklarer, at behandlingen af stofmisbrugere i realiteten ofte er opdelt i to typer, og at opdelingen ikke altid er lige frugtbar. I den ene type behandling stiler man mod stoffrihed fx af en hashmisbruger. Alle sejl vil blive sat ind – også samtaler med en psykolog. I den anden behandlingstype handler det om at reducere skaden af misbruget. Man kalder det også ”vedligeholdelsesbehandling”. Det er typisk heroinmisbrugere på metadon.

”Når en stofmisbruger først er havnet i en skadesreduktion-behandling, er det svært at skifte perspektiv. Så får man medicin – og så er det dét. Og her er antagelsen mange gange, at alle ikke kan blive stoffri”, siger Maren Sørensen.

Hun anbefaler derfor en opblødning af dette skel. For metadon er ikke nødvendigvis en permanent tilstand.

Individuelle og helhedsorienterede behov

Der er stor forskel på stofmisbrugere. Nogle lever et ”normalt” liv med familie og arbejde og klarer behandlingen ved siden af. Andre har problemer af helt andre typer, fx psykisk sygdom eller hjemløshed. I løbet af undersøgelsesforløbet stødte Maren Sørensen på flere måder at imødekomme de forskellige behov hos stofmisbrugeren. Enkle justeringer af eksisterende tilbud kan gøre underværker. Fx kan en påmindelse på sms inden et møde med en sagsbehandler være nok til, at den pågældende stofmisbruger, der måske har svært ved at huske en aftale, kan komme til det aftalte møde.

Men en del af tilbuddene kunne godt trænge til et tilgængeligheds-tjek, mener Maren Sørensen.

”En stofmisbrugsbehandling, hvor misbrugeren skal bestille tid en uge i forvejen og selv skal tage kontakt igen, hvis aftalen smutter, er ikke en god løsning i forhold til kaotiske stofmisbrugere. Der er eksempler på, at kommuner sender breve ud med tilbud om fx handleplaner til stofmisbrugerne. Det er usikkert om brevet når frem, for nogle af dem er hjemløse, og det er tvivlsomt om stofmisbrugeren har ressourcer til at tage kontakt, aftale og møde frem til et handleplansmøde”, påpeger Maren Sørensen.

Det er heller ikke optimalt, når et jobcenter kræver en misbruger i aktivering i samme periode som vedkommende gennemgår et intensivt behandlingsforløb gennem behandlingsstedet. At yde støtte til dem, der har det sværest, kræver koordination og samarbejde på tværs af systemerne. Samarbejde på tværs er netop en af anbefalingerne i rapporten.

Psykisk syge misbrugere uden behandling

61 procent af stofmisbrugerne fra undersøgelsen oplever at have psykiske problemer fx i form af angst, depressioner eller aggressiv adfærd. Mange af dem får slet ikke psykologisk hjælp, og de får det slet ikke i den grad de ønsker det.

De stofmisbrugere, der samtidigt er psykisk syge, har ofte svært ved at finde frem til den rigtige behandling. For som stofmisbrugere føler de sig ikke velkomne i det psykiatriske system. I realiteten betyder det, at mange slet ikke bliver behandlet for deres psykiske problemer.

Et målrettet tilbud til denne gruppe af stofmisbrugere er hårdt tiltrængt. Og også her vil nøgleordet være fleksibilitet. 

Fakta

publikation Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark
Forfattere Lars Benjaminsen, Ditte Andersen, Maren Sørensen
Emner Misbrugere
Forskningsemne Udsatte grupper

Søg på sfi.dk