Artikler

Migrationsforskning er på vej ud af ghettoen

Del

Midt i august mødtes knap 250 migrationsforskere til konference i København under overskriften ”Flows, places and boundaries”. Konferencen tegnede et portræt af et forskningsområde, der er på vej ud af ghettoen – både i konkret og overført betydning.

”Man kan vel sige det sådan, at forskning i migration og indvandring er blevet mainstream. Man putter ikke længere området over i en faglig ghetto, hvor man bruger een forklaringsmodel for majoritetsbefolkningen, men nogle helt andre forklaringer på de samme fænomener, når de forekommer i indvandrerkredse. Den udvikling synes jeg er fantastisk glædelig.”

Sådan siger seniorforsker på SFI, Anika Liversage. Hun var en af hovedkræfterne bag årets konference i netværket Nordic Migration Research. Her mødtes knap 250 forskere – primært fra de skandinaviske lande, men også fra andre dele af verden – til tre dages debat og udveksling af den nyeste viden indenfor forskning i migration og indvandring.

Netværket blev dannet i 2007 og samler forskningsmiljøer fra hele Norden. Forsker Hilde Lidén fra det norske Institutt for Samfunnsforskning i Oslo er aktuel formand for netværket, og hun deler Anika Liversages vurdering: 

”Siden vi stiftede netværket, er migration og indvandring gået fra at være et separat forskningsområde, til også at være et aspekt af mange andre forskningsområder, så man finder indvandringsperspektivet indenfor forskning i fx uddannelse, arbejdsliv, sundhed osv.”

Ikke golf og Mallorca

Denne faglige integration oplevede Anika Liversage, da hun ledede en workshop på konferencen om aldrende immigranter og flygtninge. Lige præcis den kombination af emner er der ikke mange forskere, der beskæftiger sig med – af den naturlige årsag, at der stadig er relativt få ældre indvandrere i de nordiske lande:

”Demografisk er det her et felt på vej op, for der vil selvfølgelig komme flere og flere ældre indvandrere med tiden, og vi kan allerede nu se en tendens til, at det ikke er en golf-og-Mallorca-alderdom, de her mennesker får. De er gennemsnitligt både fattigere og har dårligere helbred end danskfødte ældre,” fortæller Anika Liversage.

Forskellige fagligheder

Sundhed og økonomi fyldte da også meget i workshoppens seks præsentationer, som bl.a. handlede om kronisk syge bosniere, der vender tilbage til Bosnien fra Danmark, kolliderende sundhedsopfattelser i et kommunalt sundhedsprojekt blandt tyrkere i Ishøj – og livsvilkårene for ældre, fattige tyrkiske kvinder i Danmark.

Workshoppen samlede mange forskellige fagligheder, og det var netop pointen, fortæller Anika Liversage: 

”For mig var det en stor fornøjelse at høre unge ph.d.-studerende, der arbejder med ældre indvandrergrupper fra et migrationsperspektiv, få input fra garvede gerontologer, der måske først for nylig er begyndt at beskæftige sig med indvandrere, men som har en kolossal baggrundsviden om ældreområdet.” 

Søg på sfi.dk