Artikler

Når far eller mor kommer hjem fra krigen

Del

At blive udsendt som soldat i international tjeneste er en oplevelse, der på godt og ondt sætter sig spor – ikke kun i soldatens eget liv, men også i hverdagen for familie og børn, når far eller mor er vendt hjem. Det sidste findes der kun sparsom forskningsviden om, både internationalt og i dansk sammenhæng. Et nyt projekt mellem SFI og Forsvarets Veterancenter sætter nu fokus på danske børn af veteraner.

Hvem og hvor mange er de børn, hvis far eller mor har været udsendt i international tjeneste for Danmark? Og hvordan håndterer børnene de erfaringer og reaktioner, som forældrene vender hjem med?

Det er nogle af de centrale spørgsmål i et nyt forskningsprojekt, som SFI netop har påbegyndt i samarbejde med Forsvarets Veterancenter. Projektet er støttet af midler fra sidste års forsvarsforlig.

”I takt med Danmarks internationale engagement er der vokset en del netværk og foreninger frem, der arbejder på at støtte veteranernes familier og børn, men vi mangler helt basal viden om, hvem børnene er, og hvilke konsekvenser deres fars eller mors udsendelse kan have for dem. Det er den viden, vi håber på at få med denne undersøgelse,” fortæller sociolog og seniorforsker Helene Oldrup, der leder projektet.

Før, under og efter

Projektet favner bredt og omfatter alle danske børn, hvis far eller mor er eller har været udsendt i international tjeneste – det vil sige lige fra dem, der er gamle nok til at kunne huske udsendelsen til dem, der er født, efter den fandt sted.

”Der er jo flere faser i det her for børnene. Dels at få at vide, at ens forælder, typisk far, skal udsendes, dels at vænne sig til, at han er væk, og håndtere den risiko, der ligger i det – og endelig omstillingen for familien, når far kommer hjem igen. Nogle børn har oplevet det hele, nogle kun den sidste fase. Atter andre er født efter udsendelsen fandt sted, og vokser op med en forælder, der – måske – er mærket af den. Vi vil også se på, hvilken betydning det har, hvor udsendelsen er gået til og hvornår i barnets liv, den fandt sted,” fortæller Helene Oldrup.

Forskerne vil både benytte sig af registerdata, spørgeskemaer og dybdegående interviews for at indkredse børnene og deres vilkår. Via oplysninger fra SFI’s store børneundersøgelse Børn og Unge i Danmark kan projektet desuden sammenligne veteranernes børn med danske børn i almindelighed, når det for eksempel gælder trivsel, helbred og venskaber.

Oplevelserne kommer med hjem

Internationale undersøgelser, primært fra USA, viser, at børn af veteraner kan have udfordringer, for eksempel i form af dårlig mental trivsel, problemer med skolegangen og andre tegn på utryghed. Forskerholdet arbejder ud fra en hypotese om, at udsendelsen også i dansk regi kan have negative følgevirkninger for nogle, men langt fra alle børn, understreger Helene Oldrup.

”Meget tyder på – måske ikke overraskende – at det i høj grad er veteranens håndtering af det, der er kommet med hjem i rygsækken, der afgør, hvordan børnene reagerer. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at mange soldater klarer sig godt efter hjemkomsten, men at en del også oplever psykiske problemer. Et fåtal får diagnosen Posttraumatisk Stresssyndrom, men vi har en formodning om, at der også findes en gruppe, som trives dårligt i en periode efter hjemkomsten og for eksempel lider af søvnløshed eller irritation, og hvis adfærd måske påvirker børnene. Dem vil vi gerne prøve at indkredse i projektet. ”

Forskerholdet forventer at offentliggøre resultaterne af undersøgelsen i en SFI-rapport og en række videnskabelige artikler i løbet af 2017. 

Søg på sfi.dk