Artikler

Når sårbarheden bryder ud

Udsatte unge

Del

Udsatte unge har det særligt svært i overgangen til voksenlivet. Og nye grupper unge dukker op i overgangsårene med psykiske problemer, der kan føre til social marginalisering. De er ikke på samme måde kendt af systemet, for de kommer med andre familiebaggrunde end de kendte udsatte unge.

Udsatte unge, der i forvejen har en del odds imod sig, oplever ikke overraskende, at det er meget svært at skulle håndtere voksen- livets mange udfordringer. Men der er også en anden slags unge, der har det svært i den særlige overgangsperiode. Det er unge, der netop i løbet af disse år viser sig at være udsatte: Unge, hvor sårbarheden bryder ud i ungdomsårene.

Ny forskning viser, at det netop er i overgangen fra ung til voksen, at visse unge begynder at vise tydelige tegn på psykisk sårbarhed. Og det særlige ved denne gruppe er, at nogle af dem har en anden baggrund end de udsatte unge, som så at sige allerede er kendt af ”systemet” – af kommunen, skolen og sundhedsvæsnet.

SFI’s store rapport Familiebaggrund og social marginalisering fra november 2015 viste, at en gruppe af unge i ungdomsårene år begynder at udvikle en række psykiske og sociale problemer, som kan føre til social marginalisering. Undersøgelsen byggede på registerdata om over 4 millioner danskere. Der er således tale om et meget solidt datamateriale, der viser, at mens en del af disse unge kommer fra udsatte familier, er der også en betydelig del af disse unge, hvis forældre har uddannelse og er i arbejde, og ikke har tegn på psykisk sygdom eller et kendt misbrug, der er registreret i systemet.

”Det er unge, der tidligt i ungdommen rammes af psykisk sygdom, uden at der er indikationer for det i familien,” forklarer forsker Lars Benjaminsen, der står bag undersøgelsen. ”Der kan være skjult omsorgssvigt eller misbrug i familien – men tallene er også et udtryk for, at psykisk sårbarhed og psykisk sygdom langt fra udelukkende rammer unge fra socialt udsatte familier. De unge der udvikler psykosociale problemer fra de ikke-udsatte familier har ofte netop ikke været kendt i det sociale system siden barndommen. Langt færre af dem har fx en anbringelse bag sig. De møder typisk det sociale system i løbet af ungdomsårene – fx med deres første psykiatriske indlæggelse, når en psykisk sygdom begynder at bryde ud”.

Problemer kan føre til marginalisering

Så selvom der er en overhyppighed af psykiske og sociale problemer blandt unge, der kommer fra familier, hvor forældrene også har tegn på psykosociale problemer, så er der altså også en betydelig gruppe blandt de marginaliserede unge, der kommer fra bredere sociale lag – målt ved forældrenes uddannelsesniveau og beskæftigelsessituation.

”Det udfordrer vores forestilling om udsatte unge – middelklassefamilien er ikke en garanti for succes, kan man sige. Psykosociale sårbarheder kan ramme unge i mange forskellige slags familier,” siger Lars Benjaminsen.

Disse familier, hvor forældrene har en almindelig social bag- grund, kan have bedre forudsætninger for at hjælpe den unge, der har problemer. Men for nogen går det rigtig galt – og det er dem, der dukker op i registrene i overgangsårene:

”Det kan fx være pigen med en borderlineforstyrrelse. I teenageårene vokser konflikterne med forældre og omverdenen. Hun har tilknytningsproblemer, så relationerne udvikler sig ofte til dramaer, og følelserne kører op og ned. Det udvikler sig også til angst, og så begynder behovet for angstdulmende medicin. Og for nogen udvikler det sig til et misbrug og social marginalisering,” forklarer Lars Benjaminsen.

Flere hjemløse unge

Forskning viser også, at flere unge rammes af hjemløshed. Siden SFI begyndte at kortlægge omfanget af hjemløshed i Danmark, er der kommet betydeligt flere hjemløse mellem 18 og 24 år – nemlig næsten en fordobling fra 633 i 2009 til 1172 ved sidste kortlægning i 2015. Tallet svarer til, at næsten hver femte hjem- løse er ung.

Generelt er der kommet flere hjemløse i Danmark – og altså også særligt flere unge hjemløse. Ligesom de øvrige aldersgrupper, har også hovedparten af de unge hjemløse psykosociale problemer. SFI’s seneste kortlægning af hjemløshed viser, at i alt 77 pct. af de hjemløse unge mellem 18 og 24 år har enten psykisk sygdom, misbrugsproblemer eller begge dele. Over halvdelen af de unge er afhængige af hash, og næsten 20 pct. bruger hårde stoffer som heroin, kokain og amfetamin.

Og her viser en undersøgelse om hjemløshed i velfærdsstaten, at blandt de unge hjemløse kommer cirka halvdelen fra en social baggrund, hvor forældrene ikke nødvendigvis selv er marginaliserede.

Lars Benjaminsen, der også har beskæftiget sig med hjemløse, har denne vurdering af udviklingen:

”Vi kan se i tallene, at den psykiske sårbarhed bliver katalyse- ret i overgangen til voksenlivet hos nogle af de unge, der begynder at selvmedicinere med alkohol og hash. Det kunne fx være fyren med ADHD, hvor sammenstødene med forældre eskalerer, og pludselig ender han med at blive smidt ud hjemmefra, står uden tag over hovedet og sover hos venner rundt omkring, mens han ryger en masse hash for at dulme, at han har en masse uro indeni.” 

Systemet skal have nuanceret forståelse

Mange af de marginaliserede unge fra de udsatte familier har været kendt i det sociale system siden barndommen. En del af de marginaliserede unge fra de mere ressourcestærke familier dukker først op i velfærdssystemet senere i ungdommen – og de bliver også længere i skolesystemet end de unge fra de mest udsatte familier. Derfor er det væsentligt, at både det sociale system, behandlersiden og uddannelsessystemet har øje for, at der er meget forskellige veje ind i social marginalisering blandt de unge. Der skal muligvis en særlig opmærksomhed til for at få øje på de sårbare unge med andre baggrunde end de velkendte:

”De unge fra de mere ressourcestærke familier går formentlig under radaren et stykke tid. Måske forestiller forældrene i disse familier sig ikke, at deres børn kan blive ramt af psykiske problemer, og der har måske heller ikke været nogen særlige tegn på det tidligere i barndommen. Derfor kommer man i disse familier måske først i kontakt med det sociale system, når det er nødvendigt, at den unge får hjælp”, påpeger Lars Benjaminsen.

Fakta

publikation Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark
Forfattere Lars Benjaminsen, Stefan Bastholm Andrade, Ditte Andersen, Morten Holm Enemark, Jesper Fels Birkelund
Emner Børn og unge, Misbrugere, Udsatte børn og unge
Forskningsemne Udsatte grupper
Kontaktperson

Lars Benjaminsen

Forsker
DIREKTE 33 48 09 10 E-MAIL lab@sfi.dk

Søg på sfi.dk