Artikler

Når soldaten vender hjem

Del

Det er ikke omkostningsfrit for soldater, der har været udsendt på internationale missioner, at vende hjem til det civile liv. Især skiftet fra ”den militære familie” til den ”rigtige” familie kan volde problemer. Det viser interview-undersøgelsen ”Hjemvendte soldater” fra SFI.

For soldater, der er på internationale missioner, er det særlige fællesskab og kammeratskabet i gruppen en meget vigtig del af at være udsendt. Det er så specielt, at man i fagsprog taler om ”den militære familie”. Det er især soldaternes fælles dramatiske oplevelser, hvor de er ekstremt afhængige af hinanden, der skaber et særligt kammeratskab.

”Tiden som udsendt soldat kan føre til venskaber, der er stærkere end noget som helst anden. De oplever, at de skylder hinanden deres liv og er parate til at gøre alt for at hjælpe hinanden – også bagefter hjemme i Danmark,” fortæller Jens Kofod, der er en af forskerne bag interviewundersøgelsen ”Hjemvendte soldater.”

En soldat beskriver det sådan her: 

”Når man først har ligget ved siden af ens kammerat, og det bare har sagt ”tjuuv” over det hele, så får man sgu bånd, som man nok ikke kan bryde igen, og som man ikke kan få med så mange andre.”

Flere af de udsendte fremhæver i undersøgelsen, at man stort set intet privatliv har og ikke kan skjule for hinanden, hvordan man har det og hvordan men i virkeligheden er. Man arbejder tæt sammen i døgndrift under et stort pres, hvor man er i kamp, kører forsyninger eller hjælper sårede. Det giver en særlig forståelse og stærke bånd mellem de udsendte soldater – man behøver ikke forklarer men forstår bare: 

”…..han havde brug for at tale om en hændelse, og han skulle bare nævne stedet, og så havde den anden straks sat sig ind i det.

Svært at finde sin plads i familien

Når soldaterne kommer hjem, er det ofte en udfordring at finde sammen med sin familie og børn igen. Det kan være svært af flere grunde. Mange har brug for at bearbejde de stærke oplevelser men ønsker at skåne familien, der ikke helt forstår sammenhængen eller som ikke orker at høre de samme historier igen og igen. 

Mange vælger tavsheden derhjemme og tyr til de tidligere kammerater, som jo netop ikke behøver forklaring for at forstå. Fortroligheden med den ”militære” familie kan være stærkere end med den ”rigtige” familie. I nogle tilfælde oplever de udsendte at have et tættere kammeratskab til deres soldaterkammerat end til deres kone og børn.

”Fortroligheden med familien bliver ikke genskabt på samme niveau. Bearbejdelserne af tiden og oplevelserne som udsendt skal helst ske tilbage i den militære familie,” forklarer Jens Kofod.

Det bliver fx udtrykt sådan her af en af soldaterne i undersøgelsen:

”Dem, jeg var udsendt med i ´92, de kender mig bedre end min kone gennem 10 år”.

Flere oplever også, at man ligesom ”skylder” i familieregnskabet, når man kommer hjem. Udsendelsen forpligter til, at man yder en særlig indsats derhjemme:

”Man skylder. Det gør man. Når hun siger, at du har barns første sygedag alle dage det næste halve år, så er det bare sådan det er. Og det gør jeg bare.”

Et forandret menneske

Den første tid efter soldaten er kommet hjem, stiller ofte store krav til de pårørende, der oplever, at soldaterne har ændret sig. Det er et andet menneske, der kommer hjem end der rejste ud – et forandret menneske.

”Det overraskede mig undervejs i arbejdet med interviewene, at det er en så markant forandring, ” siger Jens Kofod. ”Og selvom de pårørende bliver forberedt på den udvikling, så er der stor forskel på blot at få det at vide til selv at opleve konsekvenserne. 

De er blevet mere modne mennesker, men lige efter hjemsendelsen er de også mennesker med en kortere lunte – mere fraværende og irritable. De er hjemme igen – men har en tendens til ikke at lade de pårørende komme tæt på. Så føler familien sig svigtet. En repræsentant for en af de frivillige organisationer der støtter udsendte fortæller om pårørende: 

”Der er nogen, der synes, at nu har jeg kraftedeme taget hele slæbet det sidste halve år, nu er det fandme din tur. Og glemmer måske lidt, at soldaten jo har været på job 24 timer i døgnet det sidste halve år. Så soldaten trænger sådan set allermest til bare at ligge på sofaen og zappe og drikke en cola og slappe lidt af”.

Fakta

publikation Hjemvendte soldater
Forfattere Jens Erik Kofod, Benwell, A.F., Agnete Aslaug Kjær
Emner Helbred, Udsatte grupper
Forskningsemne Udsatte grupper

Søg på sfi.dk