Artikler

Nære familierelationer og faste regler giver færre problemer for unge

Del

Indlevelse i din teenagers hverdag og faste rammer har betydning for, hvor mange problemer dit barn roder sig ud i med fx hash, pjækkeri og vold. Det viser et nyt ph.d.-studie af sociolog Karen Margrethe Dahl fra SFI og Københavns Universitet.

Har du dårlig samvittighed over at blande dig for meget i din teenagers liv? Det er der ingen grund til, tyder et nyt ph.d.-projekt på. De unge har nemlig mindre risiko for få problemer med fx alkohol, hash eller vold i de familier, der har tætte relationer og faste regler. 

Tre typer familier

I projektet har sociolog Karen Margrethe Dahl set nærmere på hverdagen i danske familier. Her har hun har fundet frem til tre typer familier, der adskiller sig ved hvor involverede mødrene er i deres børns hverdag, hvilke normer og regler de håndhæver, og hvordan de bruger straf overfor den unge. 

En type mødre er meget involverede i deres unge og har faste normer og regler. En anden er ligeledes involveret i deres unge, men har kun få normer og regler, mens den tredje type er mindre involveret i de unges hverdagsliv, midt imellem de to andre grupper i forhold til normer og regler men til gengæld mere straffende.. 

Analysen viser, at i de familier, hvor mødrene er meget involverede i deres børns hverdag og har faste regler, har de unge mindre risiko for at komme ud i problemer. De unge drikker mindre, ryger mindre hash, pjækker og slås mindre i familier, hvor forældrene ved, hvad den unge laver, kender den unges venner og hvor der er relativt faste regler om blandt andet rygning og alkohol. 

Ressourcer og relationer har betydning for de unges adfærd

Formålet med afhandlingen har været at undersøge, hvordan de forskellige typer familierelationer og -hverdagsliv hænger sammen med familiens socioøkonomiske ressourcer – fx forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet - og at undersøge, hvordan både familiertyper og ressourcer er med til at afhjælpe og skabe problemer for de unge. 

Dermed skulle projektet gerne give en dybere forståelse for, hvordan negativ social arv overføres mellem generationer og hjælpe os til at forstå, hvor der skal sættes ind for at undgå, at det sker. En stor del af projektet er baseret på data fra SFI’s børneforløbsundersøgelse, hvor SFI har fulgt 6000 børn fra årgang 1995. Det har givet nogle unikke muligheder for at indsamle data fra mødrene, men også for at høre de unge om deres trivsel i familien og om deres liv og adfærd uden for familien. 

Afhandlingen viser, at både familiens socioøkonomiske ressourcer og familiens relationer og hverdagsliv spiller en rolle for, hvorvidt unge har en risikabel adfærd. Den viser dog også, at den samme familietype kan have forskellig betydning for unges risikoadfærd i familier med mange og få ressourcer. 

Mindre involvering i den unges hverdag og mere brug straf er således generelt forbundet med et højt niveau af risikoadfærd. I familier med få socioøkonomiske ressourcer har denne type familie dog større konsekvenser for unges risikoadfærd, end den har i familier med mange ressourcer. 

Forældre i familier med få ressourcer kan således, ved at have tætte relationer til den unge og relativt strenge regler i et vist omfang forhindre, at de få ressourcer sætter sig spor i de unges risikoadfærd. Til gengæld rammes de også stærkere, når de har en mindre hensigtsmæssig familietype.

Mere forskning

For Karen Magrethe Dahl skal ph.d.en gerne danne baggrund for endnu mere forskning.

Hun vil også gerne undersøge, hvordan familiemønstrene ser ud tidligere i børns liv. Derudover vil hun gerne kigge nærmere på om de familietyper, der ifølge hendes ph.d. er tæt forbundet med unges risikoadfærd, også har nogen betydning senere i det tidlige voksenliv. 

Søg på sfi.dk