Artikler

Netværksfamilier til sindslidende virker

Del

Psykisk syge har godt af at komme i en normal familie, hvor de kan finde tryghed og opbakning. Men det er svært at finde familier, der vil være netværk. Det viser en evaluering af en række netværksprojekter for sindslidende.

Sindslidende har stor gavn af at få et personligt netværk. En ny SFI-rapport evaluerer 22 forskellige netværksprojekter, som er støttet af 15M-puljen. Her sættes bl.a. fokus på, hvor vigtigt det er for mennesker med psykiske problemer at have et socialt netværk, og hvorfor det at fastholde og styrke den sindslidendes netværk er en bærende del af nogle behandlingsformer. Rapporten viser også, at det er nemmere at styrke eksisterende netværk eller skabe nye kontakter frem for at genetablere brudte forhold.  

To af projekterne har fokus på at etablere kontakt mellem den sindslidende og en ny ’familie’, som bliver en slags netværksfamilie. En netværksfamilie kan virke som et kærkomment supplement og et pusterum både for den psykisk syge og dennes familie. Nogle sindslidende har helt mistet kontakten til deres egen familie, og her er netværksfamilien en mulighed for at skabe en ny base, hvor den enkelte kan hente støtte og opbakning.  

Opfører sig normalt

I begge tilfælde virker den nye familie som et sted, hvor den sindslidende – der i netværksfamiliesproget kaldes gæsten - kan træde ind som et relativt ubeskrevet blad og kan få en pause fra sygdommen og behandlingssystemet.  

”De har så meget gavn af at blive inkluderet i et almindeligt hverdagsliv, fordi det vækker de raske sider hos den psykisk syge – de begynder at opføre sig normalt, ” forklarer Michael Freiesleben fra Videnscenter for Socialpsykiatri. Han har arbejdet med netværksfamilier siden 1993 og står i dag for en lille telefontjeneste for interesserede over hele landet.  

Svært at finde frivillige

Evalueringen af projekterne med netværksfamilierne viser også, at det har været en stor udfordring for de professionelle involverede at finde familier. Det har ikke været muligt at nå målene for, hvor mange ’nye’ familier projekterne skulle generere.  

”Der er rift om de gode frivillige, og det er blevet meget sværere at finde familier. De, der har overskud i den travle hverdag i dag, prioriterer ofte at bruge tiden på fx hobbyer eller at rejse,”  siger Michael Freiesleben.  

Men han har gode erfaringer med, at de annoncer, der bliver trykt for at finde familier, gøres så personlige som muligt. Fx ved at den psykisk syge skriver meget konkret, hvad han eller hun interesserer sig for. Derudover gøres der en del fra det offentliges side for at få en god kontakt etableret fra begyndelsen. Der bliver også arrangeret aftener, hvor gæster og værter kan mødes og udveksle erfaringer.  

Vær dig selv

I rapporten påpeges også, at der ligger en stor informationsindsats i at brede kendskabet til netværksordningerne ud, fordi ordningen på nuværende tidspunkt kun er kendt i visse miljøer. Derfor er der stadig et stykke vej til målet.  

Michael Freiseleben understreger, at det ikke kræver særlige kvalifikationer at være netværksfamilie. Det er velbehandlede syge mennesker, det handler om, og de skal ikke have særlig underholdning, men blot have mulighed for at være med i en almindelig hverdag. 

”Man skal først og fremmest være sig selv og tage imod gæsten under så afslappede former som muligt. Det drejer sig ikke om at løse gæstens problemer. De har først og fremmest brug for almindelig omgang med raske mennesker.”

Fakta

publikation At skabe netværk
Forfattere Steen Bengtsson, Maria Røgeskov
Emner Handicap, Helbred, Inklusion
Forskningsemne Børn, unge og familie

Søg på sfi.dk