Artikler

Ny bog undersøger konsekvenserne af familiesammenføringsreglerne

Del

Hvilke konsekvenser har familiesammenføringsreglerne? Og rammer de overhovedet den gruppe af mennesker, de er tiltænkt? Det er nogle af de problemstillinger, som Anika Liversage og Mikkel Rytter tager fat på i en netop udgivet bog.

”Debatten omkring familiesammenføringsreglerne har længe fokuseret på en bestemt type af mennesker. I vores bog får man et bredere og mere nuanceret billede af hvem, der bliver ramt.” Sådan fortæller seniorforsker hos SFI Anika Liversage om bogen ”Ægteskab og migration”, der går tæt på konsekvenserne af familiesammenføringsreglerne. Anika Liversage har redigeret bogen sammen med Mikkel Rytter, lektor på Aarhus Universitet, og bidrager derudover også med flere kapitler. 

Stram lovgivning

Siden 2002 har Danmark haft nogle af Europas strammeste regler for familiesammenføring. Reglerne er møntet på at ramme de familier, der forsøger at tvangsgifte unge mennesker, samtidig er et andet mål at mindske indvandringen. 

Gør status

I bogen bliver der blandt andet undersøgt, om reglerne har bidraget til ændring af ægteskabsmønsteret for minoritetsunge, og om deres uddannelsesniveau er steget. 

For mange ægtepar betyder reglerne, at de ikke kan bo sammen i Danmark. Forskerne undersøger, om ægteparrene iværksætter nogle initiativer for alligevel at kunne leve sammen, og om det har betydning for deres identitet, tilhørsforhold og medborgerskab, når deres udenlandske ægtefælle ikke kan få opholdstilladelse i Danmark.

Modsat effekt

”Det er jo et virkelig centralt emne, som påvirker mange menneskers liv,” siger Anika Liversage. Hun fortæller, at bogen er et forsøg på at oplyse og skabe debat.

”Reglerne rammer flere end de var tiltænkt at ramme. Der er helt almindelige mennesker, der har fået deres liv væltet, fordi der er så mange regler,” siger hun. 

Et eksempel på at reglerne ikke altid virker efter hensigten, er blandt andet i forhold til kravet om, at man råder over sin egen bolig. Denne regel skulle gøre etniske minoritetsunge mere uafhængige af deres forældre. Men i bogen viser et studie af dansk-cubanske ægtepar, hvordan reglerne gør nogle unge danske kvinder langt mere afhængige af deres forældre, end de ellers ville have været, fordi de har brug for praktisk og økonomisk støtte for at kunne få deres ægtefælle ind i landet. 

”Det er et eksempel på, hvordan reglerne kan virke meget forskelligt, afhængig af hvem der bliver berørt,” forklarer Anika Liversage.

Bogens målgruppe er både forskere, politikere, journalister og meningsdannere.

Anika Liversage & Mikkel Rytter (red.) (2014): Ægteskab og migration - Konsekvenser af de danske familiesammenføringsregler 2002-2012, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. 

Søg på sfi.dk