Artikler

Ny viden om konsekvenser af krig

Del

I september afsluttede SFI et stort forskningsprojekt om, hvordan danske soldater påvirkes af udsendelsen på internationale, militære missioner. Seks rapporter over to år er det blevet til, baseret på et væld af data om de 26.000 danskere, der har været udsendt for Danmark mellem 1992 og 2009. Projektleder og seniorforsker Stéphanie Vincent Lyk-Jensen fortæller om processen og resultatet.

I har udgivet seks rapporter over en periode på to år om effekten af udsendelser for danske soldater. Hvad er den væsentligste viden, projektet har givet?

”Projektet har jo for første gang i dansk sammenhæng set på hele gruppen af udsendte fra Danmark – i alt godt 26.000 danskere, som har været udsendt på 60 missioner i 35 lande over en periode på 18 år. Det siger sig selv, at man kan dykke ned i så stort et materiale på mange forskellige måder, men overordnet kan vi se to ting: for det første ligner de udsendte på mange måder resten af befolkningen, og på nogle områder er de bedre fungerende end befolkningen generelt. Fx er de gennemgående psykisk stærke, som en naturlig følge af at de er blevet udvalgt til udsendelse. 

For det andet viser projektet, at selv om soldaterne er en fysisk og psykisk stærk gruppe, så er det ikke omkostningsfrit at blive udsendt som soldat. Vi kan fx se, at efter hjemkomsten er der blevet flere psykisk belastede soldater blandt de udsendte, end der var, før de tog af sted. Vi har sammenlignet soldaterne med en kontrolgruppe af jævnaldrende, der er blevet godkendt til værnepligt på Forsvarets Dag, men som ikke har været udsendte – og her viser det sig, at der sker en voldsom udvikling blandt veteranerne i en periode på tre år efter hjemkomsten i forhold til fx psykiatriske diagnoser, køb af medicin mod psykiske sygdomme og behandling for stofmisbrug. Den udvikling ser vi ikke i kontrolgruppen, så vi må formode, at den har med udsendelsen at gøre."

Er der nogle af projektets resultater, der har overrasket dig særligt?

”Jeg ved ikke, om det er overraskende, men jeg synes i hvert fald, projektet har punkteret mange af de myter, der måske findes om soldater, også i Danmark. Vores materiale viser som sagt, at langt de fleste soldater er ganske almindelige, velfungerende borgere - de er populært sagt hverken fattigere, mere socialt belastede eller mere kriminelle end os andre. Tværtimod begår veteraner fx mindre kriminalitet end den kontrolgruppe, vi har sammenlignet dem med, og de har også en bedre økonomi. De er klart, at nogle bliver fysisk eller psykisk ramt af udsendelsen, men langt de fleste lever almindelige liv med familie, bolig og job, i eller udenfor forsvaret.”

Hvad har været den største metodiske udfordring for jer, der har arbejdet med projektet?

”Det har været de store mængder data, vi har arbejdet med. Vi har haft adgang til oplysninger om alle 26.000 danske udsendte fra 1992 til 2009 – både oplysninger fra forsvaret og såkaldte registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen. Det sidste er fx oplysninger om familieforhold, uddannelse, indkomst, kontakter med sundhedsvæsen, sociale myndigheder, domstole osv. Og så har vi telefoninterviewet godt 3000 veteraner og lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt yderligere 600 både før og efter udsendelsen, for at få belyst de aspekter, vi ikke kan se af registrene. Endelig har vi lavet en række dyberegående samtaleinterviews med soldater, pårørende og repræsentanter for forsvaret. Og så har vi som sagt arbejdet med en kontrolgruppe – ca. 100.000 personer, som vi også har trukket data på til sammenligning.

Både metodisk og analytisk har udfordringen helt klart været, hvor kompleks og sammensat den her gruppe er. Der er store forskelle på de enkelte missioner, personelgrupper og generationer af soldater i de 18 år, vi kigger på her – vi har jo både folk med, der har været udsendt til Eksjugoslavien i starten af 1990’erne og unge mennesker, der næsten lige er kommet hjem fra Afghanistan. På den måde er det både en svaghed og en styrke ved projektet, at vi ser på hele gruppen som helhed. Vi har givet et gennemsnitsbillede, men der er meget at arbejde videre med i vores materiale.”

Hvilke perspektiver ser du i projektet?

”Rent forskningsmæssigt er projektet jo unikt i dansk sammenhæng – og faktisk også i international sammenhæng, fordi vi netop via det danske cpr-register har adgang til den registerdata, jeg fortalte om før. Det giver os nogle forskningsmæssige muligheder, man ikke har så mange andre steder i verden, fx for at se på soldaternes sundhed, økonomi og konflikter med loven før og efter de tog af sted ved hjælp af de oplysninger, vi finder i registrene. Vi har også haft mulighed for at finde baggrundsoplysninger på de soldater, som har besvaret spørgeskemaer, så vi kan danne os et bedre billede af sammenhængen mellem de oplevelser og holdninger, de fortæller om og fx deres baggrund eller karriereforløb.

Så der er nogle spændende muligheder for at arbejde videre med materialet, fx ved at sammenligne med udenlandske undersøgelser af udsendte eller med tidligere generationer af danske soldater i international tjeneste.

Et af de områder, vi konkret kunne arbejde videre med, er veteranerne fra Eksjugoslavien. Det er en gruppe, som vi kan se er overrepræsenterede blandt de veteraner, der er psykisk belastede – der er simpelthen forholdsmæssigt flest af dem, der er blevet ramt på psyken, efter de er kommet hjem. Det skyldes måske, at det er dem, der har levet længst med erfaringerne fra felten og dem, vi har kunnet følge længst i undersøgelsen. I hvert fald træder de frem i vores analyse som en sårbar gruppe, og det kunne være interessant at undersøge deres vilkår nærmere. 

I det resultat ligger jo i øvrigt også perspektivet om, hvordan det vil gå de nyeste generationer af soldater fra Irak og Afghanistan, som jo i højere grad end tidligere har deltaget i reelle krigshandlinger under deres udsendelse. Set i det lys tror jeg det er for tidligt at drage langsigtede konklusioner om effekten af udsendelse, også ud fra vores forskningsprojekt.”

Fakta

publikation Danske hjemvendte soldater. Soldaternes psykiske sundhedsprofil før og efter udsendelse
Forfattere Stéphanie Lyk-Jensen, Julie Heidemann, Ane Glad, Cecilie Dohlmann Weatherall
Emner Arbejdsmarkedet, Helbred
Forskningsemne Beskæftigelse og arbejdsmarked

Søg på sfi.dk