Artikler

Nye metoder til arbejdet med udadreagerende adfærd hos borgere med demens

Del

Når borgere med demens reagerer med fx voldsomme fysiske handlinger eller overskrider en blufærdighedsgrænse, kan det være vanskeligt for personalet på plejecentrene at håndtere. Det fører ofte til stress og sygemeldinger blandt personalet. Ny SFI-rapport viser, at bl.a. ledelsesfokus og beboerkonferencer med fokus på den enkelte borger er noget at det, der har gjort et udviklingsprojekt på ni plejecentre i tre kommuner til en succes.

Fakta:

For at forebygge udadreagerende adfærd blandt borgere med demens har Socialstyrelsen udviklet og afprøvet indsatser i samarbejde med ni plejecentre i tre kommuner. Indsatsen er en kombination af faglige og organisatoriske tiltag, som har til formål at nedsætte den udadreagerende adfærd og derigennem forbedre det psykosociale arbejdsmiljø for medarbejderne. 

Personalet på plejecentrene har ofte ikke de nødvendige faglige eller organisatoriske redskaber til at håndtere og forebygge udadreagerende adfærd hos borgere med demens. Derfor satte Socialstyrelsen et udviklingsprojekt i gang, som SFI nu har evalueret.

”Der er tale om nogle borgere, der måske ikke er så mange af, men de kan til gengæld lægge det hele ned, hvis man ikke møder dem på den rigtige måde” forklarer projektleder Knud Damgaard Andersen fra 

Socialstyrelsens Kontor for Ældre og demens. 

Beboerkonferencer er en succes

Det allervigtigste i projektet har været at få skabt en platform, hvor udveksling af viden mellem medarbejderne kan finde sted, og hvor der er rum til ledelse og beslutningskompetence. 

”Den platform havde vi ikke tegnet på forhånd. Derfor undersøgte vi, hvad de allerede gjorde rundt omkring. De velfungerende elementer kogte vi så sammen til det, der nu er blevet kernen i metoden – nemlig beboerkonferencen,” fortæller Knud Damgaard Andersen.

På beboerkonferencen mødes personale og ledelse og taler om et par enkelte borgere af gangen. Det skaber rum til refleksion og læring, som der ofte ikke er plads til i en travl hverdag. Der er blevet udviklet nogle rammer for, hvordan en beboerkonference konkret kan forløbe. Fx begynder en medarbejder med at fortælle om en situation, hvor det er gået galt. Han eller hun deler oplevelsen og giver videre, hvad der virkede godt og hvad der ikke virkede. Sammen taler man om, hvad man så skal gøre fremover på baggrund af den nye fælles viden, fra den konkrete situation.

Erfaringer, faglighed og lederskab i samme rum

Beboerkonferenceren handler i høj grad også om at få lederne i spil. Ofte er det sådan, at en leder skal lave alt mulig andet end det, der er den faglige ledelsesopgave. De står ofte også for fx planlægning, tidsskemaer og økonomi. Lederne er med på beboerkonferencerne, så de kan træffe beslutningerne og facilitere hele processen og være det faglige anker 

”Ideen var at bygge hele organisationsmodellen ind i beboerkonferencen. Så man har de rigtige personer til stede i rummet: De medarbejdere, der er rundt om borgeren, dem der har de rigtige fagligheder og lederne. I fællesskab kan de træffe beslutninger og vælge hvilke veje, man vil gå. De mødes igen og evaluerer og lærer af det i forhold til den næste beboer,” forklarer Knud Damsgaard.

Fra kaos til ro og overblik

Knud Damgaard Andersen husker et konkret eksempel fra et plejecenter, hvor de fælles erfaringer fra beboerkonferencen viste gode resultater:


”En beboer viste sig pludselig på gangen kun i sit undertøj, og ville ikke umiddelbart hjælpes tilbage i tøjet. Det førte til røre blandt personale og beboere. Alle smed hvad de havde i hænderne – det ville normalt have været som at stikke en kæp i en myretue.” 

I stedet begyndte personalet at trække sig lidt tilbage og stille og roligt at hjælpe de andre beboere væk, der kunne blive generet eller var i vejen. Et par medarbejdere fik beboeren tilbage på værelset og i tøjet igen. I stedet for en konfliktsituation, som kunne vare flere timer og ødelægge det meste af dagen, tog det nu kun 10 min. at håndtere, fordi personalet sammen med fagpersoner og ledelsen havde delt erfaringer og fundet en anden vej.

Knud Damgaard Andersen mener, at selve metoden er ret enkel. Det handler om kompetenceudvikling, ledelsesfokus og beboerkonferencer. Men det, det skal løse, er rasende komplekst, fordi det handler om borgere med alle mulige forskelige baggrunde, siger han.

”Det er jo ikke altid sygdommen der gør, at det fører til udadreagerende adfærd, men også alt det rundt om borgeren. Nogle gange handler det fx om at forstå, hvem var de før, og hvad det betyder for, hvordan de reagerer. Den forståelse og viden bygger personalet op på beboerkonferencerne, og de får en forståelse for, hvad det i virkeligheden er, beboerne kommunikerer, når de reagerer som de gør. Det betyder også, at personalet begynder endnu tidligere i forløbet at se, hvad der er det rigtige at gøre. Det er her, forebyggelsen kommer ind i billedet.” 

Fakta

publikation Forebyggelse af udadreagerende adfærd hos ældre med demens
Forfattere Jan Hyld Pejtersen, Theresa Dyrvig
Emner Handicap, Udsatte grupper, Boligsociale indsatser, Ligestilling
Forskningsemne Udsatte grupper

Søg på sfi.dk