Artikler

Personlig vejledning hjælper indvandrerunge i uddannelse

Del

Ungdommens Uddannelsesvejledning har siden en reform i 2004 guidet folkeskolens elever videre i uddannelsessystemet. Og vejledningen har faktisk haft en positiv effekt for optaget på ungdomsuddannelserne. Det gælder især for indvandrerunge, viser et nyt projekt af forskere fra SFI.

Flere unge forsætter i dag på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen som følge af vejledningsreformen, konkluderer en ny SFI-undersøgelse.

Den positive effekt gælder primært unge af anden etnisk herkomst end dansk. Mens under 60 % af unge med indvandrerbaggrund fortsatte til en ungdomsuddannelse i 2005, var tallet i 2007 steget til 64 % - en stigning som, viser analysen, kan kobles til den ændrede vejledning af folkeskolens ældste klasser.

Til sammenligning var det ca. tre ud af fire folkeskoleelever af dansk oprindelse, der i 2007 gik videre til en ungdomsuddannelse. For dem har reformen ikke haft synlig effekt på optaget, viser projektet.

”Det er især for de etniske elever, at vi ser en stor effekt, og vi ved, at der her er flere svage elever end blandt majoritetsdanske elever, så måske er det dem, der rykker sig mest ved den her form for vejledning,” fortæller Lisbeth Palmhøj Nielsen, ph.d.- studerende på SFI og en af forfatterne bag undersøgelsen. 

Datamuligheder

I undersøgelsen har forskerne sammenlignet data fra den danske folkeskole med data fra privatskolerne, der først blev inkluderet i vejledningsreformen i 2007.

Der er taget højde for forskelle i datasættene, og derfor har det været muligt at undersøge forskellen på unge, der har modtaget vejledning, og unge som ikke har.

Og det er altså her, der tegner sig et positiv billede af vejledningsreformens effekt på indvandrerunges optag på ungdomsuddannelser.

Information er ikke nok

Vejledningsreformen betød, at vejledningen blev struktureret og samlet i de såkaldte UU-centre landet over, og at der kom mere fokus på den individuelle vejledning i folkeskolen.

Men centrene ser nu ud til at miste en stor del af støtten i forbindelse med regeringens nylige reform af erhvervsuddannelserne. Og det er ærgerligt, fordi det netop har haft en så positiv effekt, mener Lisbeth Palmhøj Nielsen:

”Hvis ønsket er at forbedre de unges chancer for at forsætte i uddannelsessystemet, så er det nok ikke på den individuelle vejledning, at man skal spare. Tidligere forskning viser i hvert fald, at den bedste virkning opnås, når man kombinerer information med kontakt og direkte hjælp og vejledning.”

Anders Høst, Vibeke Myrup Jensen og Lisbeth Palmhøj Nielsen: Increasing the admission rate to upper secondary school: The case of lower secondary student career guidance. Education Economics Volume 21 (3), 2013  

Søg på sfi.dk