Artikler

Piger påvirkes mest af forældreskænderier

Del

Når forældre i Danmark skændes i det daglige, så reagerer pigerne kraftigere end drengene. Måske er årsagen, at piger i Danmark opdrages til at måtte reagere udadvendt, siger forsker.

Nogle gange kan en forsker blive overrasket. Og det blev Siddhartha Baviskar fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, da han undersøgte, hvordan drenge og piger i såkaldt ganske almindelige familier bliver påvirket, når deres forældre skændes om dagligdags ting.

Stik imod hvad hidtidige undersøgelser primært fra USA har vist, fandt Siddhartha Baviskar nemlig, at i danske familier er det pigerne, der oftest reagerer negativt, når forældrene skændes. 

”Helt overordnet er der i undersøgelsen kun meget små forskelle på, hvordan piger og drenge reagerer på skænderierne. Men der er én tydelig forskel. Piger har flere udadvendte adfærdsproblemer over tid i form af fx raserianfald og ulydighed. Denne sammenhæng findes ikke blandt drenge. I andre, udenlandske undersøgelser er det enten omvendt, eller også kan man ikke konstatere nogen forskel mellem kønnene,” siger Siddhartha Baviskar.

Undersøgelsens styrker

Siddhartha Baviskars undersøgelse har en række styrker. For det første har forskeren brugt data fra SFI’s børneforløbsundersøgelse, som følger en repræsentativ stikprøve af børn – og altså ikke en mindre gruppe af familier, der på forhånd skiller sig ud, fx skilsmissefamilier. Det gør undersøgelsens resultater lettere at overføre på hele befolkningen. For det andet blev sammenhængen mellem forældrenes skænderier og deres børns tilstand undersøgt, både da børnene var syv og 11 år, hvilket viser forældrekonflikternes betydning over tid. Og for det tredje blev ikke bare forældrene men også børnene spurgt. Tidligere forskning viser, at børnene selv er bedst til at beskrive indadvendte reaktioner som fx tristhed og ængstelighed. 

I børneforløbsundersøgelsen bliver forældrene spurgt, hvor ofte de skændes om fx børneopdragelse, familiens økonomi, tid til fritidsaktiviteter og arbejde. I samme undersøgelse vurderes mødrene deres børn på fem områder: Følelsesmæssige problemer, problemadfærd og koncentrationsbesvær eller hyperaktivitet. Derudover vurderer børnene deres egen helbredstilstand, fx om de har haft problemer med at sove, har været irritable, har haft mavepine eller hovedpine.

Sammenhæng vedvarende for piger

Udover som nævnt, at der kun er ét sted, hvor der er en signifikant forskel mellem pigerne og drengene, nemlig i kategorien ”problemadfærd”, er der ifølge Siddhartha Baviskar nogle sidegevinster ved undersøgelsen.

”Ser vi på pigerne alene, kan vi se, at forældreskænderier over tid er forbundet med problemer for pigerne i alle kategorier minus hyperaktivitet og koncentrationsbesvær. For drengene alene kan vi ikke konstatere nogle sammenhænge overhovedet mellem forældreskænderier og de undersøgte kategorier, ikke engang i forhold til de udadvendte reaktioner, som man typisk finder i drenge, såsom rastløshed, mangel på koncentration og raserianfald,” siger Siddhartha Baviskar. Dette tyder på, at for drengenes vedkommende bliver sammenhængen svækket over tid. 

Skandinaviske normer for børneopførsel?

For forskeren, der selv stammer fra Indien og har boet flere år i USA, er det spændende at spekulere i, hvorfor den danske undersøgelse viser markant andre resultater end tilsvarende udenlandske.

”Jeg udtaler mig på et meget tyndt grundlag, for dette er, så vidt jeg ved, det første studie af sin art i Danmark. Men måske skal man komme med en helt ny hypotese om sammenhængene byggende på det danske eller skandinaviske samfund, hvor opdragelsen af piger og drenge er meget anderledes end både traditionelle lande som Indien og andre vestlige lande som USA. I Danmark er grænserne helt anderledes for, hvad der er acceptabel opførsel for piger. Men der skal flere studier til, for at være på mere sikker grund,” siger Siddhartha Baviskar.

Forskeren er gået i gang med at undersøge, om der er data, der vil kunne bruges til at analysere eventuelle forskelle i socialiseringsmåder i Danmark og fx USA, hvor mange undersøgelser om drenge og piger kommer fra.

Søg på sfi.dk