Artikler

Pisk eller gulerod til efterlønsberettigede?

Del

Der bliver flere ældre i Danmark. Fremover vil en voksende andel af den danske befolkning have forladt arbejdsmarkedet på grund af alder. De skal forsørges af offentlige velfærdsydelser, som de færre erhvervsaktive betaler over skatten. For samfundsøkonomisk at få det til at hænge sammen, må man prøve at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Det skulle blive mindre attraktivt at gå på efterløn: Det var tanken med Efterlønsreformen fra 1999. Reformen gik bl.a. ud på, at efterlønnen bliver reduceret, hvis man har optjente pensioner ved siden af. Desuden kom der gode økonomiske grunde til at udskyde eller helt droppe efterlønnen. Jo længere man venter, desto højere efterlønssats får man eller endda ligefrem en skattefri præmie.

Hvorvidt reformens hensigter er lykkedes, det har SFI undersøgt for Arbejdsmarkedskommissionen i en rapport om effekterne af efterlønsreformen.

Færre er tilmeldt efterlønsordningen

Isoleret set er efterlønsordningen blevet mindre attraktiv, og det vil få færre til at benytte den i fremtiden, konkluderer rapporter. Der er bl.a. markant færre blandt de 40-årige, der i dag er tilmeldt efterlønsordningen, end der var efterlønsberettigede omkring reformens ikrafttræden. Det vil betyde færre efterlønsberettigede om 20 år. Rapporten fremhæver, at lønudviklingen givetvis vil blive større end efterlønnens regulering og dermed gøre efterlønnen mindre attraktiv.

Ændringer i tilbagetrækningsmønsteret

Reformen har ikke påvirket antallet af 60-årige, der går på efterløn. Men til gengæld er der færre 61-årige, der vælger efterlønnen. De venter i stedet, til de er 62 eller senere, så de på den måde ikke får modregnet deres egne pensionsopsparinger – og så efterlønssatsen bliver højere. Rapporten kan ikke finde nogen effekt af den skattefrie præmie for at udskyde tidspunktet for at gå på efterløn eller helt undlade at bruge ordningen.

Ole Beier Sørensen er analysechef i ATP og arbejder til daglig med danskernes pension. Han forklarer reformens hovedelementer således:

”Efterlønsreformen består af forskellige delelementer, et højere efterlønsbidrag og krav om en længere bidragsperiode, før man kan gå på efterløn. Reformen har også forskellige strafelementer, hvis man vælger at gå på efterløn meget tidligt, en præmie, hvis man venter med at gå på efterløn til efter man er fyldt 62, eller en fuldstændig tilbagebetaling af det indbetalte efterlønsbidrag med renter, hvis man helt undlader. Det, der ser ud til at have haft væsentligst betydning, er strafelementerne. Det har højnet alderen for, hvornår man går på efterløn. Derimod har den samlede pakke tilsyneladende ikke haft den store effekt på, hvor mange der går på efterløn.”

Større social forskel

Rapporten ser også på en anden effekt af, at stadig flere selv sparer op til pensionen. For nok får modregningen af vores egne pensionsopsparinger færre danskere til at vælge efterlønnen. Men samtidig kan det også betyde, at store pensionsformuer kan gøre modregningen i efterløn ubetydelig for den enkeltes økonomi, så man alligevel vælger at gå på efterløn. Indkomsten fra en stor pension kan altså overskygge effekten af modregningen i efterlønnen og stadig gøre det attraktivt at gå på efterløn som 60-årig. Og eftersom pensionsformuerne er stigende, kan tendensen blive stærkere med årene.

Det vil med andre ord sige, at for dem, der mister færrest penge, har reformen øget sandsynligheden for, at de går på efterløn. Ligesom at der blandt dem, der mister flest penge, vil være færre, der går på efterløn.

Flere faktorer og systemer er i spil

Men det handler ikke kun om penge, selvom den væsentligste grund til, at folk trækker sig tidligt tilbage er, at det overhovedet er muligt, understreger Ole Beier Sørensen:

”Der er naturligvis også en række andre faktorer end de finansielle, der spiller ind på, om man trækker sig tilbage tidligt eller ej. Det kan fx være helbred, arbejdsmæssige forhold, adgang til andre ressourcer, ægtefælles alder og indkomst, familieforhold m.m. Danskerne synes helt generelt at have smag for tidlig tilbagetrækning. Rapporten peger derfor i lighed med tidligere analyser på, at efterlønsordningen for længst er gået fra at være en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning til at være et alment velfærdsgode”.

Han peger på, at der ligger en væsentlig udfordring i det forhold, at Danmark har et to-strenget offentligt pensionssystem. Folkepensionen og efterlønsordningen er to forskellige ordninger, som ikke er tænkt sammen, når det drejer sig om at få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet. 

”Sat på spidsen formes tilbagetrækningsmønsteret ikke af pensionssystemet men af efterlønsordningen. Og pensionssystemet og efterlønsordningen fungerer på to helt forskellige præmisser. De incitamenter, man indbygger i pensionssystemet, bliver i vidt omfang neutraliseret i og med efterlønsordningen. Folk har allerede forladt arbejdsmarkedet, når de når pensionsalderen,” lyder det fra pensionseksperten. 

Fakta

publikation En effektmåling af efterlønsreformen af 1999
Forfattere Michael Jørgensen
Emner Ældre, Pension, Tilbagetrækning
Forskningsemne Ældres levevilkår

Søg på sfi.dk