Artikler

Ros, anerkendelse eller 'hundetræning'

Del

Fokusér på det, eleverne gør rigtigt, fremfor det de gør forkert. Det er grundtanken i skoleudviklingssystemet Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS), der nu er helt eller delvist indført på 52 danske folkeskoler. På Karise Skole i Faxe er flertallet glade for PALS, men der er også kritiske røster på lærerværelset, fortæller PALS-tovholder Thomas Vestergaard.

”Hvis jeg stopper en elev, som løber på gangene, så skælder jeg ikke ud og siger ”du må ikke løbe!” I stedet anviser jeg det rigtige at gøre og siger fx, at du gerne må gå stille og roligt på gangen. Og hvis jeg ser nogen, der går som de skal, roser jeg dem for at følge skolens forventninger. Det handler om at anerkende det positive fremfor at kritisere det negative – ud fra tanken om, at den adfærd vi giver opmærksomhed, den får vi også mere af.”

Sådan forklarer Thomas Vestergaard grundtanken i PALS. Han er lærer på Karise Skole i Faxe, og udover at undervise i matematik, fysik og idræt på de ældste klassetrin, har han også siden 2010 været tovholder på implementeringen af PALS på skolen. 

Den synliggjorte ros

Positiv Adfærd i Læring og Samspil – eller PALS – er, som navnet antyder, et program, der lægger vægt på at anerkende positiv adfærd blandt eleverne, både i klassen og det generelle skolesamvær med andre børn og voksne. Programmet kommer fra USA, men blev tilpasset nordiske forhold, inden Socialstyrelsen i 2008 tog initiativ til at indføre programmet på 11 danske skoler. Siden er flere kommet til, sådan at i alt 52 danske skoler i dag arbejder med PALS. 

PALS er et såkaldt skoleomfattende program, hvor alle ansatte, elever og forældre involveres i at forebygge adfærdsproblemer blandt eleverne. Nogle dele af PALS er rettet mod alle elever på skolen, andre fokuserer på at hjælpe de elever, der har problemer. Fælles for dem alle er, at det handler om at definere et sæt fælles retningslinjer på den enkelte skole – på Karise Skole er de fire nøgleord fx fællesskab, ansvarlighed, respekt og hjælpsomhed – og systematisk opmuntre eleverne til at følge dem ved at rose og anerkende det, de gør rigtigt.

En af flere metoder er fx PALS-kort – små plastickort, som eleverne modtager i løbet af dagen, når de udviser positiv adfærd. Sidst på dagen samles klassens PALS-kort ind af læreren, og eleverne fortæller, hvorfor de modtog kortet. Når klassen har samlet nok kort, får den en belønning, der er integreret i undervisningen – fx at spille et spil i tysk eller bruge computerrummet i matematik.

”Kortene har to funktioner”, fortæller  Thomas Vestergaard. ”De minder lærerne om at huske at rose eleverne, og de synliggør anerkendelsen for eleverne. Og når vi slutter dagen med at samle dem ind og fortælle historierne om dem, går eleverne forhåbentlig hjem med dagens gode oplevelser øverst på lystavlen.”

Stor tilfredshed, men ingen målbar virkning

I en ny rapport har SFI på opdrag fra Socialstyrelsen undersøgt, hvilken virkning PALS har haft på de 11 første PALS- skoler nu, hvor implementeringsperioden på tre år er gået. Undersøgelsen viser bl.a., at lærerne på skolerne gennemgående er positive over PALS. Fire af fem mener, at de selv er blevet bedre til at håndtere vanskelige elever, og at eleverne indbyrdes tager mere hensyn til hinanden nu, end før PALS blev indført på deres skole. Til gengæld kan forskerne ikke påvise nogen virkning af PALS på hverken skolernes afgangskarakterer, omfanget af ulovligt fravær blandt eleverne eller antallet af elever i specialklasser. På de punkter adskiller PALS-skolerne sig ikke fra andre danske folkeskoler.

Det sidste undrer ikke Thomas Vestergaard. ”Jeg tror programmet skal køre i flere år, før man kan aflæse det på de ’hårde’ parametre. Der er jo desuden målt blandt de ældste elever, som er på vej ud af skolen og ofte kan være svære at engagere i nye måder at gøre tingene på, som PALS jo er. Jeg tror man vil se andre resultater om nogle år, når de små klasser, der har arbejdet med PALS i flere år, rykker op i udskolingen.”

Forskerne selv gør da også opmærksom på i rapporten, at det på mange måder er for tidligt at evaluere virkningerne af PALS. Det har været vanskeligt at skaffe de relevante oplysninger til rapporten, og på flere af de 11 skoler har man endnu ikke indført PALS fuldt ud.

Den gode historie på lærerværelset

På Karise Skole begyndte man implementeringen af PALS i starten af skoleåret 2010/11, og er altså nu ca. halvvejs i den treårige implementeringsfase. Thomas Vestergaard kan godt genkende de positive reaktioner fra rapporten på sin skole, men han har også kolleger, som er kritiske overfor programmet.

”PALS rører ikke ved, hvordan du som lærer underviser i dit fag, men det griber ind i den måde, du arbejder med elevernes sociale færdigheder, og det er jo også en stor del af vores arbejde. Og jeg har da kolleger som giver udtryk for, at føler sig mindre autentiske i deres omgang med eleverne ved at følge PALS-metoderne. De oplever det som en art ’hundetræning’ at rose eleverne på den her meget systematiske måde, som fx når vi uddeler kort. Andre mener, at man med PALS roser eleverne for noget, der i virkeligheden burde være selvfølgeligt, nemlig at respektere skolens forventninger til deres adfærd.” 

De fleste lærere på Karise Skole er dog positive, og det samme er eleverne. Thomas Vestergaard gennemførte for nylig en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne fra 1. til 6. klasse, og her mente ca. fire af fem elever, at der var kommet mere fokus på det positive end på det negative, at de mødte gladere voksne på skolen og at Karise Skole generelt var blevet en bedre skole at gå på, efter PALS var blevet indført. 

Det positive resultat er afgørende for Thomas Vestergaard. ”Det viser jo, at PALS virkelig synliggør anerkendelsen for eleverne. Mange lærere arbejder i forvejen med anerkendelse, men spørger man eleverne, er det langtfra altid, at de oplever den anerkendelse. Men her har vi fat i noget, hvor budskabet tydeligvis når frem til eleverne, og det er afgørende for mig.”

Men han medgiver gerne, at PALS kræver tilvænning – ikke mindst hos lærerne.

”PALS handler jo også om, at lærerne skal fokusere på den gode historie. Når du kommer ind til dine kolleger på lærerværelset, skal du øve dig i at fortælle om det, der gik godt i dag, og ikke om den klasse, der igen var håbløs og ikke ville samarbejde. Det skaber en helt anden stemning at rette opmærksomheden mod det, der lykkes, men det kræver altså også noget øvelse.”

Fakta

publikation Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS)
Forfattere Pernille Skovbo Christensen, Peter Skov Olsen
Emner Udsatte børn og unge, Skolegang
Forskningsemne Skole og uddannelse

Søg på sfi.dk