Artikler

SFI fylder 50

Del

I år er det 50 år siden SFI blev oprettet. SFI har gennem alle årene forsøgt at pejle samfundets fremtidige vidensbehov og har leveret et utal af analyser og undersøgelser til reformarbejdet på det sociale område og beskæftigelsesområdet.

Tanken om at oprette et selvstændigt institut, der skulle forske og levere viden til politik og praksis på det sociale område, var lang tid om at modnes. De første offentligt tilgængelige udtalelser om ideen kom i 1945. Derefter gik der 13 år før Folketinget endeligt vedtog loven om oprettelse af et socialforskningsinstitut den 10. april 1958. Forud var gået et udvalgsarbejde, hvor en række eksperter bl.a. overvejede om det skulle være et universitetsinstitut eller et selvstændigt institut – et ”half way house” mellem universiteter og statsadministration. Udvalget - bortset fra et enkelt medlem - anbefalede det sidste, og den anbefaling fulgte politikerne.

Et væsentligt motiv bag oprettelsen var velfærdsstatens fremvækst - væksten i den sociale lovgivning og i de sociale udgifter - i denne periode med økonomisk genopretning efter krigen og behersket økonomisk vækst. Der var efterspørgsel efter mere viden til at kvalificere indholdet i den fortsatte udbygning af velfærdsstaten og til at forbedre grundlaget for en effektiv ressourceanvendelse i sektoren. Det har ikke forandret sig afgørende i de forløbne 50 år. Men samfundsudviklingen fra 1958 til 2008 har unægtelig budt på lidt af hvert, så socialforskningen har på ingen måde stået stille!

Reformer i en højkonjunktur

Højkonjunkturen i 1960’erne skabte baggrund for en udbygning af velfærdsstaten i hidtil uset omfang. Forskningen havde i disse år fokus på at belyse de sociale problemers omfang, så nye politiske initiativer bedst muligt kunne afhjælpe disse. I slutningen af denne opgangsperiode gennemførtes en af de mest markante udbygninger af velfærdsstaten. Det skete sideløbende med kommunalreformen i 1970 og årene umiddelbart derefter – en tid, hvor ingen endnu anede hvilke alvorlige problemer, der var i vente få år senere. SFI leverede mange analyser til dette reformarbejde, der bl.a. resulterede i en højtprofileret bistandslov baseret på ”ydelser efter behov”, oprettelse af den offentlige sygesikring, der afløste sygekasserne, og en reform af arbejdsløshedsdagpengene, hvor satsen blev sat op fra ca. 40 til 90 pct. af den hidtidige løn. Der var så få modtagere af offentlige ydelser på dette tidspunkt – kulminationen af de gyldne 1960’ere - at man vurderede, at udgifterne til disse mange reformer ville være overkommelige.

Fra høj arbejdsløshed til fuld beskæftigelse igen

Men så fulgte næsten et kvart århundrede med lavvækst og vedvarende høj arbejdsløshed. Omslaget i økonomien blev udløst af oliekrisen i 1974. Udgifterne til reformerne fra årene forud viste sig med en helt anden tyngde end forudset. Tempoet i udbygningen af velfærdsstaten gik ned – om end det tog tid før bremseklodserne for alvor fik bid. Det er let at forstå, at arbejdsmarked og ledighed fik en langt mere fremtrædende placering i SFI’s forskning i løbet af denne periode. Mere beskæftigelse blev så at sige en forudsætning for opretholdelse af de sociale rettigheder og ydelser.

I løbet af 1990’erne skiftede scenen så igen. Der kom for alvor gang i beskæftigelsen igen. I takt med den voksende beskæftigelse fik arbejdsmarkedsforskningen mere fokus på arbejdsmarkedets rummelighed, indvandrere, handikap og sygefravær- kort sagt mulighederne for at udvide arbejdsudbuddet ved at trække mennesker, der hidtil havde stået helt uden for ind på virksomhederne. Der kom en stigende interesse for sociale problemstillinger igen - ikke mindst på børn med vanskelige opvækstvilkår og den sociale arvs betydning. Senest er der kommet stigende efterspørgsel efter undersøgelser af virkninger og bivirkninger af de forskellige ordninger og indsatser. Der ønskes viden om, hvad der virker.

SFI har gennem alle årene forsøgt at pejle samfundets fremtidige vidensbehov bl.a. ved i sine flerårige forskningsprogrammer løbende at tage nye temaer op.

Forskning har lang tidshorisont

Der er ikke altid lige stor forståelse i omgivelserne for, at forskningen ikke med kort varsel kan kaste sig over helt nye – for ikke at sige dagsaktuelle – problemstillinger og så lave noget helt andet, når den aktuelle opgave er løst. Men forskning har en lang tidshorisont. Det er den vedvarende udforskning og fordybelse i et emneområde, der adskiller forskningen fra en konsulentundersøgelse. Derfor kan SFI også kun ændre kurs i en forholdsvis langsom bevægelse. Men kigger man tilbage på de 50 år vil man se, at SFI har været i en næsten konstant gradvis drejning af kursen, primært som følge af, at den overordnede samfundsudvikling har ændret samfundets behov og prioriteringer.  

Nye rammer og vilkår

SFI’s økonomiske vilkår skiftede ret markant ca. midtvejs i de 50 år. Indtil da havde SFI voksende bevillinger på de årlige finanslove og en relativ stor frihed til at vælge også langsigtede og langvarige forskningsprojekter. Siden da har finanslovsbevillingerne bortset fra et par genopretningstiltag mest været for nedadgående, og en stadig stigende del af SFI’s aktiviteter finansieres gennem kontrakter og tilskud. Det gør tidshorisonten kortere. Heldigvis er der også sket en betydelig produktivitetsstigning, så det i dag tager væsentligt kortere tid end det gjorde for 50 år siden at gennemføre en empirisk undersøgelse. Takket være computere og cpr.registret begyndte registerforskningen at vinde frem i slutningen af 1980’erne – adgangen til at sammenkoble oplysninger fra de administrative registre om befolkningens økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige forhold gør det muligt at belyse en række emner på hidtil uset effektiv måde. Før den tid var man henvist til tidskrævende spørgeskemaundersøgelser. Ja i de første år efter SFI’s oprettelse måtte spørgeskemaoplysninger sorteres manuelt. Ikke noget at sige til at undersøgelser, vi i dag kan udføre på nogle måneder, dengang kunne tage adskillige år. Der er dog fortsat behov for spørgeskemaundersøgelser om de forhold, der ikke findes i registre, herunder om holdninger, normer og vurderinger blandt befolkningen.

Den omlægning af SFI’s finansiering, der blev besluttet i midten af 1980’erne som led i en større ændring af SFI’s organisation og ledelse foranlediget af en politisk tillidskrise, indebar en mere klar relation mellem SFI og SFI’s opdragsgivere. Herefter har SFI løst de konkrete analyseopgaver og udredninger, som ministerierne efterspørger, på kontrakt og mod betaling af de fulde omkostninger. Denne finansieringsmodel har været bæredygtig lige siden.

Det samme gælder for ledelsesmodellen. SFI fik sin første bestyrelse ved lovændringen i 1984. Indtil da havde direktøren alene varetaget den øverste ledelse med ansvar over for departementet og med et socialforskningsråd, som øverste rådgivende organ. Denne ændring af loven om SFI dannede senere forbillede for indførelse af bestyrelsesmodellen på andre sektorforskningsinstitutioner.

SFI har en 50 år lang tradition for at udgive undersøgelsesresultater i egne rapportserier. Men i løbet af de sidste 12-14 år er der sket et skifte i publiceringsmønstret. SFI udgiver stadig sine konkrete undersøgelser og udredninger i sin egen serie af SFI-rapporter, der henvender sig til den danske offentlighed, men samtidig publiceres en stadigt stigende del af forskningsresultaterne i internationale tidsskrifter, der henvender sig til det internationale forskersamfund og hvor kvaliteten vurderes af uafhængige bedømmere. På denne måde er SFI’s virke på én gang både rettet mod det danske samfund og mod den internationale forskningsverden. 

SFI forbliver selvstændigt

I 2006 kom SFI’s status så igen under overvejelse i forbindelse med regeringens ønske om at fusionere sektorforskning og universitetsforskning. Et internationalt panel fremhævede i en evaluering netop SFI’s evne til at være det ”half way house”, som arbejdsgruppen havde peget på inden oprettelsen i 1958, som forbilledlig og en ubetinget styrke ved SFI. Beslutningen blev da også, at SFI forbliver selvstændigt, men med et ændret navn, der tydeligere skal signalere SFI’s særlige rolle, nemlig SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Til daglig bruger vi nu bare ”fornavnet” SFI.

SFI har leveret viden til brug for politiske og administrative beslutninger i udviklingen af det danske velfærdssamfund i 50 år. Det bliver SFI ved med.

Søg på sfi.dk