Artikler

SFI’s dobbelte ambition

Del

Som ny forskningsdirektør på SFI, er det oplagt, at man tænker lidt over, hvad det egentlig er for en institution, man er blevet en del af. SFI’s nye mission lyder flot: ”SFI er hele Danmarks institut for velfærdsforskning. Gennem relevant forskning af højeste kvalitet leverer vi vidensgrundlag for velfærdssamfundets udvikling.” Men hvad betyder det mere konkret?

SFI’s styrke og største udfordring er i mine øjne den dobbelte ambition, der ligger i at producere forskning af højeste kvalitet, som samtidig er dybt relevant og anvendelig i udviklingen af velfærdssamfundet allerede på kort sigt. Det lyder simpelt, men det er meget mere ambitiøst end det umiddelbart lyder.

SFI er som bekendt en uafhængig forskningsinstitution under Socialministeriet. Vi løser opgaver for flere forskellige ministerier, for kommuner, for organisationer og fonde, som enten har en aktie i at drive og udvikle velfærdsstaten eller blot en interesse i at forbedre det vidensgrundlag, dette sker på. Det kan være ved at udstikke lovmæssige rammer, implementere indsatser, give stemme til forskellige grupper eller simpelthen ved at yde velfærdsservice til borgerne på den ene eller anden måde. 

Viden til at forbedre drift og implementering
Men selv om SFI arbejder tæt sammen med alle disse parter og interessenter, så er det afgørende, at SFI ikke bliver en del af driften eller implementeringen. SFI er ikke sat i verden for fx at skabe bedre rammer for sagsbehandlingen eller for at sikre, at inklusion i folkeskolen fungerer til alles tilfredshed. SFI skal levere viden af højeste kvalitet, som kan bruges til at forbedre drift og implementering – herunder ny viden om, hvad der også kunne indgå i implementering og drift. Og det er derfor, vi på SFI lægger så stor vægt på, at vi er en forskningsinstitution.

At SFI er en forskningsinstitution betyder, at vi skal producere viden efter de gældende videnskabelige standarder, at vi er tydelige omkring metodevalg, data og konklusioner, og at vi har åbent og bredt blik på de problemstillinger, vi undersøger. Når vi først har påtaget os en opgave, er det altså de videnskabelige kriterier, der gælder – ikke andre dagsordner, og ikke andre interesser. 

Rådgivning til beslutningstagere
SFI’s opgave er at yde forskningsbaseret rådgivning til beslutningstagere i bred forstand. Det gælder selvfølgelig i forhold til politikere og embedsmænd, men det gælder også mere bredt i forhold til alle legitime beslutningstagere i samfundet – uanset om de sidder i Folketinget, i virksomhederne, i organisationer, i forvaltninger eller i familier. 

Det betyder, at SFI skal kunne tre ting: 

  • Vi skal holde øje med, hvad der sker i velfærdssamfundet generelt; også ude i hjørner og afkroge, hvor der måske ikke er så meget offentlig og politisk opmærksomhed. 
  • Vi skal undersøge effekten af de love, indsatser og tiltag, der bliver sat i gang. 
  • Vi skal udvikle grundlaget for at vurdere, hvilke alternative muligheder, der er for at løse samfundets problemer.


Særligt det sidste punkt om at vurdere alternative muligheder – altså ”effekter” af det, der ikke allerede sker i dag – kan være en udfordring. Men det er afgørende for den demokratiske proces og for en optimal udvikling af velfærdssamfundet. Først når man kender flere – eller helst alle – kvalificerede alternativer, kan man træffe oplyste beslutninger. Det er nødvendigt for fagfolk at kende alternativer, hvis de skal give den bedste service til borgerne. Og det er nødvendigt, at politikere kender alternativer, hvis det skal være de politiske præferencer, der skal styre samfundsudviklingen. Her ligger en stor udfordring for os forskere.

Men SFI er også mere end en forskningsinstitution. Ambitionen om at levere viden af højeste kvalitet har vi naturligvis til fælles med universiteterne, men vores perspektiver er noget forskellige. Universiteternes fremmeste opgave er lidt forenklet sagt at flytte grænserne for vores erkendelse. Det kræver en benhård satsning på høj forskningskvalitet, og at man i meget høj grad spiller på den lange bane i form af langsigtede satsninger på bl.a. grundforskning. Det forudsætter også, at man ikke forsøger at målrette sin produktion af viden efter hvad der er praktisk relevant på kort sigt. Når ny viden er blevet skabt på et universitet og formidlet videre til det faglige miljø i fx et tidsskrift, så har det allerede optjent en meget vigtig funktion. Det er tilgængeligt for forskerkollegaer, der kan træde videre på det, og igen skabe ny viden og nye erkendelser.

Relevant og aktuelt
Sådan er det ikke for forskere på SFI. Det er et krav, at den forskning vi producerer på SFI, er anvendelig og bliver brugt på en lidt kortere bane end universiteterne. Det vi laver, skal både være relevant og aktuelt. Derfor udvælger vi bevidst de emner vi vil forske i, og derfor bruger vi også mange kræfter på at få vores viden ud i verden – ud til politikere, til embedsværket, til offentligheden og ikke mindst til praktikere. Kvaliteten skal være i top; aktualitet og relevans må ikke være en undskyldning for ikke at gøre det ordentligt - tværtimod. Skarpt skåret kunne man sige, at SFI som organisation opfatter det som halvfabrikata, når selve forskningsprocessen er færdig. Og det giver ikke mening at tage produktet det sidste vigtige stykke vej til omverdenen, hvis ikke kvaliteten er i top.

Rollefordeling mellem forskning og praksis
Hvis vores mål skal blive opfyldt, så er det derfor også særlig vigtigt at få udviklet samarbejdet med praktikere. Der er sket meget på det område i de seneste år, og både forskere og praktikere er blevet klogere, men I mine øjne har vi stadig ikke helt fundet den rigtige rollefordeling. Evidenstankegangen har i en vis grad skabt et ulige forhold mellem forskning og praksis. Fordi den tankegang til tider kræver flere centrale beslutninger – fx i forbindelse med lodtrækningsforsøg eller valg af indsatstyper – så har man fra såvel forskerside som fra centraladministrationen ikke haft blik nok for, at der ligger en ekspertise i at få tingene til at fungere meningsfuldt i praksis. Det er en ekspertise, vi som forskere ikke har. Den har praktikerne.

Der er ikke noget i vejen med dagsordenen omkring evidens og effektmåling. Men som forskere skal vi forstå, at der ligger en ekspertise i at få tingene til at fungere i praksis på en velorganiseret, meningsfuld og socialt indlejret måde. Og det er svært at tolke på resultater før alt dette er på plads. Derfor skal vi blive bedre til at fordele rollerne efter ekspertise. 

SFI har en vision om at være Danmarks stærkeste miljø for velfærdsforskning, der lever viden, som bliver anerkendt og brugt. Vi skal selv skabe et godt forskningsmiljø, lave de uafhængige, fagligt stærke og væsentlige analyser, og bringe resultaterne ud til brugerne. Er vi gode nok til det, bliver vi også anerkendt og brugt.

Søg på sfi.dk