Artikler

SFI sætter fokus på økonomisk fattigdom og afsavn

Del

En ny stor SFI-rapport belyser sammenhængen mellem økonomisk fattigdom og afsavn. Rapporten giver et detaljeret indblik i, hvilke konsekvenser det har, når man ikke har så mange penge at gøre godt med. ”Det er en vigtig nuancering af debatten om økonomisk fattigdom,” siger professor Torben M. Andersen.

Omkring 0,7 procent af den danske befolkning kan betegnes som økonomisk fattige ud fra den definition, som det tidligere Ekspertudvalg om fattigdom lavede i 2013. Det svarede i 2012 til ca. 31.000 voksne og 8.000 børn. Men hvad betyder det konkret for det liv, man lever, at man ikke har så mange penge som den øvrige befolkning? Hvad må man give afkald på som økonomisk fattig i Danmark? Det kan man blive klogere på i en ny SFI-rapport med overskriften ”Fattigdom og afsavn”.

Store forskelle

Undersøgelsen viser overordnet, at der er stor forskel på, hvor slemt det står til blandt økonomisk fattige danskere: 21 pct. siger, at de ikke har afsavn på nogen af de 49 indikatorer, forskerne måler på – fx mad, tøj, bolig, internet eller sociale aktiviteter – mens 32 pct. har afsavn på 10 eller flere af indikatorerne.

En del af de økonomisk fattige må give afkald på helt basale ting. 16 pct. af de økonomisk fattige har i perioder ikke råd til tre måltider om dagen. 15 pct. køber ikke lægeordineret medicin, fordi de mangler penge. 42 pct. kommer ikke til tandlægen, fordi det er for dyrt for dem.

Undersøgelsen viser også, at der er et komplekst samspil mellem økonomisk fattigdom, afsavn og andre sociale problemstillinger. Det er i særlig grad enlige uden hjemmeboende børn, folk på kontanthjælp samt personer med psykisk sygdom eller misbrug, der har mange og betydelige afsavn.

Få børn lider mange afsavn

Undersøgelsen viser også, at selv om børn i økonomisk fattige familier lider flere afsavn end børn i familier med flere penge, så er omfanget af afsavn blandt børn i fattige familier ikke markant. Forskerne vurderer, at det kan skyldes, at mange sociale ydelser er rettet mod børnefamilier, og at forældrene i fattige familier prioriterer børnenes behov over deres egne. Der er dog tegn på, at børn i økonomisk fattige indvandrerfamilier har flere afsavn end deres danske jævnaldrende. 

Om undersøgelsen

Økonomisk fattigdom defineres således i rapporten:

Den enkelte person har haft en disponibel indkomst (efter skat og renteudgifter) på mindre end 50 pct. af medianindkomsten (i det enkelte år) i mindst tre sammenhængende år. Indkomsten opgøres fordelt på personer i familien, så der tages højde for ”stordriftsfordele”, når der er flere medlemmer i husstanden.  Endvidere indgår det, at personen ikke er studerende eller bor i husstand med en studerende, samt at husstanden ikke har en formue over 100.000 kr. pr. voksen.

Forskerne måler afsavn på 49 indikatorer fordelt på ni dimensioner:

  • Mad og dagligvarer
  • Beklædning og fodtøj
  • Bolig
  • Indbo og møbler
  • Kommunikation
  • Transport
  • Sociale aktiviteter
  • Rekreative aktiviteter
  • Helbred og personlig pleje

Af de 49 indikatorer har forskerne udpeget 14, som udgør de mest basale afsavn i de ni dimensioner fx om man af økonomiske grunde ikke får et dagligt hovedmåltid, ikke har passende overtøj og mindst to par sko, eller har måttet lade være med at købe medicin.

Undersøgelsen bygger på interview med 1.036 økonomisk fattige og 1.071 ikke-fattige voksne og 317 økonomisk fattige og 264 ikke-fattige børn. 

Nuancering af debatten

Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet var formand for Ekspertudvalget om fattigdom, og han mener, at en undersøgelse af sammenhænge mellem fattigdom og afsavn giver et væsentligt bidrag til debatten.

”Man kan altid diskutere, hvor grænsen for økonomisk fattigdom præcis skal lægges. Afsavnsanalysen giver et andet blik på problemet. SFI’s undersøgelse viser, at der både er nogen lige over og nogen under den fastsatte grænse, som lider betydelige afsavn. Så når vi ser på afsavn, kan vi se, at der er grupper, der ikke kan deltage i samfundet på lige fod med andre, og som ufrivilligt er fanget i en svær situation,” siger han.

Som en del af rapporten har forskerne udviklet er redskab med 49 indikatorer til at måle afsavn. Torben M. Andersen håber, at den nye rapport vil blive fulgt op af analyser fremover, så vi med års mellemrum kan få et billede af udviklingen i afsavn og fattigdom.

Et varmt emne

Allerede inden udgivelsen kunne SFI konstatere, at der er stor interesse for emnet. Da det blev annonceret, at SFI den 10. marts holder gåhjemmøde på baggrund af rapporten, blev mødet overtegnet i løbet af få dage. 

Fakta

publikation Fattigdom og afsavn
Forfattere Lars Benjaminsen, Morten Holm Enemark, Jesper Fels Birkelund
Emner Udsatte grupper, Kontanthjælp, Marginalisering, Udsatte børn og unge
Forskningsemne Udsatte grupper

Søg på sfi.dk