Artikler

Skole og uddannelse bliver selvstændigt forskningsområde

Del

SFI styrker nu forskningen i en af velfærdssamfundet centrale grundpiller. Skole og uddannelse bliver oprettet som et selvstændigt ”programområde”, og det er et vigtigt skridt, fortæller programleder Vibeke Myrup Jensen. Erfaringer fra projekter om blandt andet uddannelsesvejledning og betydningen af forældrenes baggrund samles nu i fælles område.

Når de drenge og piger med spritnye skoletasker og store forventninger hvirvler ind i klasseværelset for første gang, begynder en lang og kompleks proces. Deres vej gennem skole og uddannelsessystemet er med til at forme dem til de borgere, der skal udgøre fremtidens Danmark. Uddannelse er en vigtig del af velfærdssamfundet, og derfor intensiverer SFI nu blikket på, hvad der kommer med i rygsækken udover madpakke og penalhus ved at gøre skole og uddannelse til et selvstændigt programområde.

Det sker i naturlig forlængelse af, at SFI-forskere i de seneste år har fået en række store bevillinger til forskning i skole og uddannelse (som omtalt i sidste nummer af SFI Update »). Forsker Vibeke Myrup Jensen er programleder sammen med forskningschef Paul Bingley, og hun er glad for, at uddannelsesforskningen på SFI nu er blevet samlet:

”Tidligere lå uddannelsesforskning enten under afdelingen for børn og familie – fx om hvordan forældrenes uddannelse påvirker børnene – eller i vores effektforskningsgruppe, fordi vi har lagt effektforskning ned over de fleste af vores nye projekter. Men nu kan vi få samlet sparring på de ting, vi arbejder med. Typisk ser vi eksempelvis på, hvilken betydning ændringer i lovgivningen har haft. Og der er det jo vigtigt, at man har så stort overblik som muligt og forstår, hvordan det hele hænger sammen,” forklarer Vibeke Myrup Jensen.

Både talknuseri og dybdeinterview

Sparring og udveksling af viden er vigtig for SFI-forskerne, der på langt de fleste projekter arbejder sammen med folk fra andre forskningsinstitutioner. For SFI’s tilgang til uddannelsesområdet er anderledes end den, man for eksempel sidder med på de pædagogiske forskningsinstitutioner. Mange af projekterne handler om at måle effekter og bearbejde statistik, siger programlederen.

”Vi har ikke jo nogen på SFI, der går meget op i pædagogik og læring. I øjeblikket er fællesnævneren mest, at vi er talknusere i en eller anden forstand. Men der er også forskere med en mere kvalitativ tilgang i gruppen,” understreger Vibeke Myrup Jensen.

Et eksempel på samspillet mellem det kvantitative talknuseri og den dybdegående kvalitative forskning finder man i et projekt om effekten af undervisning og skoleledelse. Udgangspunktet er at skoleledelse og undervisning gennem spørgeskemaer kommer på tal og måles på elevernes præstationer i dansk og matematik. Men for at få en dybere forståelse skal forskerne også ud og observere hverdagen både på inspektørkontoret og i klasseværelset.

Forskellige projekter

Men selv om mange af forskningsprojekterne altså undersøger effekter, så er der flere forskellige vinkler på uddannelsesfeltet blandt SFI-forskerne. Blandt de aktuelle projekter er eksempelvis en udredning for Skolestyrelsen, der skal undersøge kvalitet i folkeskolen med både kvantitative og kvalitative briller. Den kvantitative del skal finde de skoler, der klarer sig godt i forhold til det politiske mål om at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Den kvalitative del skal så skabe en dybere forståelse af, hvorfor nogle skoler har succes med at nå målet, mens andre ikke har.

På programmet finder man også en undersøgelse af efteruddannelse af lærere og en analyse af hvad det betyder, at et barn har gået i børnehave, for den videre færd i uddannelsessystemet. Men også andre indsatser bliver undersøgt, fortæller Vibeke Myrup Jensen.

”Vi skal undersøge Ungdommens Uddannelsesvejledning, som er et nyt tiltag, hvor man forsøger at fastholde de unge i uddannelse. Man har lavet om i reglerne, så vejledningen ikke længere ligger på hver skole, men er en kommunal indsats. Formålet var at få en mere homogen indsats og fange dem, der faldt ud – for hvis man ikke går i skole, hvem skal så vejlede én? Derfor skulle der være en fælles instans; Ungdommens Uddannelsesvejledning. Den ser vi på,” siger hun.

Vibeke Myrup Jensen skal selv være med til at kaste noget lys over en klassisk problemstilling på skoleområdet: 

”Der er en løbende diskussion om, hvor meget forældrenes uddannelse betyder, og hvor meget skolerne egentlig kan gøre. Hvis du eksempelvis har nogen elever, der klarer sig godt i skolen – hvad er så årsagerne til det? Vi vil se på, hvor stor en del skyldes, at skolen er god, og hvor stor en del skyldes, at de har nogle gode forældre med høj uddannelse. Der er faktisk ikke rigtig nogen resultater, der giver en fornemmelse af, hvor meget det ene forklarer i forhold til det andet,” siger SFI-forskeren.

Programområdet for skole og uddannelse blev oprettet i begyndelsen af marts og består i øjeblikket af 12 forsker fra alle SFI’s forskningsafdelinger.

Søg på sfi.dk