Artikler

Skolelederne arbejder fokuseret med at gennemføre folkeskolereformen

Del

Skolelederne har gjort en kæmpe indsats for at gennemføre folkeskolereformen og få skabt fælles fodslag på skolerne. Det viser en ny rapport fra SFI om skoleledernes rolle i reformarbejdet. Den giver samtidig et billede af en broget buket af fortsatte udfordringer for skolelederne.

At implementere så stor en lovgivning som folkeskolereformen er en kæmpeopgave for landets skoleledere. Den opgave har skolelederne taget på sig og gjort en stor indsats for at kommunikere behovet for forandringer i folkeskolen og visionerne i reformen ud til skolernes personale og få skabt et fælles fodslag. Samtidig har de inddraget personalet i reformarbejdet.

Det viser SFI-rapporten ”Skoleledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen”, der netop er udkommet.

"Folkeskolereformens mange elementer kræver store adfærdsændringer af de involverede parter. Dertil skal lægges, at lærerne fra starten var utroligt kritiske over for ændringerne i deres arbejdstid, hvilket smittede af på deres holdning til hele reformen. Det gør ledernes indsats så meget større", siger professor på SFI og projektleder på rapporten, Søren C. Winter.

At lederne har positive forventninger til reformen, overrasker ikke forskeren. Det gør til gengæld lærernes syn på forandringerne.

"Jeg er overrasket over, at så mange lærere er enige i, at det var nødvendigt at ændre folkeskolen. Og at relativt mange vurderer, at folkeskolereformen i nogen grad vil føre til en bedre folkeskole. Ud fra den offentlige debat ville jeg have troet, at niveauet var lavere. At dette antal oven i købet er steget i løbet af reformens første år, gør mig forsigtigt optimistisk på reformens vegne", siger Søren Winter.

Pædagogisk ledelse mangler fortsat

Rapporten viser – som ventet – at implementeringen af reformen langtfra er tilendebragt. En af de ting, der fortsat halter, er skoleledernes rolle i det pædagogiske arbejde på skolen.

"Ifølge lovgiverne skal skoleledernes rolle i det pædagogiske arbejde ude på skolerne styrkes, men det er ikke sket på alle områder, nogle steder nærmest tværtimod. Lederne er blevet mere fraværende i klasselokalerne og giver mindre feedback til underviserne end tidligere", siger Søren Winter.

Rapporten kortlægger også en anden udfordring, nemlig at skolerne – stik imod reformens intentioner – i mindre grad fastlægger mål for skolen – fx mål for læring ift. særlige elevgrupper og trivsel blandt eleverne.

For forskeren giver det dog god mening, at lederne i startfasen har været nødt til at nedprioritere noget og opprioritere andet for overhovedet at få skoledagen til at fungere i en så omfattende forandringsperiode.

Rapporten viser da også, at lederne har lagt øget vægt på at introducere underviserne for de særlige pædagogiske metoder, der ligger i reformen, fx at tydeliggøre undervisningsmålene for eleverne. Og at der har været øget fokus på evaluering og opfølgning på skolens resultater i forhold til eleverne, der også er vigtige reformelementer.

Kommunerne indskrænker skolers handlefrihed

Folkeskolereformen tilsiger, at både kommuner og skoler skal have større handlefrihed. Inden for de nationale mål for læring og trivsel forventes kommunerne at sætte egne mål for skolerne, som så til gengæld forventes at få større frihed til at finde deres egne måder at nå målene på. Men rapporten viser, at det sidste halter. Kommunerne er helt legitimt blevet bedre til at sætte mål for skolerne, men ifølge skolelederne er de også begyndt at blande sig i mere i, hvilke midler skolerne benytter sig af for at nå disse mål, både når det gælder personaleledelse og undervisningsindhold.

"Her lever en række af kommunerne tilsyneladende ikke helt op til reformen. Det gælder også for den halvdel af kommunerne, der endnu ikke har fastsat mål for skolerne i deres område", siger Søren Winter.

Endnu en udfordring er ledernes og lærernes kompetencer. Både lederne og underviserne har i 2015 kun i nogen grad følt sig rustet til de opgaver, der følger med reformen.

Fakta

publikation Skoleledelse i folkeskolereformens første år
Forfattere Mikkel Giver Kjer, Siddhartha Baviskar, Søren C. Winter
Emner Skole og uddannelse, Inklusion, Kompetencer, Ledelse
Forskningsemne Skole og uddannelse

Søg på sfi.dk