Artikler

Skolen er lig med håb for anbragte børn

Del

Det kan lyde som et paradoks: En SFI-rapport viser, at anbragte børn og unge er glade for at gå i skole, og at de gerne vil uddanne sig. Men de samme børn begynder deres institutionsophold med at håne og afvise de lærere, der insisterer på at undervise dem. Det handler om motivation, mener forstander Søren Skjødt fra behandlingsinstitutionen Godhavn.

Når børn begynder på behandlingsinstitutionen Godhavn, har de ofte været ude af skolen i flere år. For eleverne virker skolen som en uoverskuelig bakke. Det skaber frustration, som viser sig i deres adfærd. Og den adfærd er årsag til, at de er blevet ekskluderet fra fællesskabet i folkeskolen, er kommet fagligt bagefter og til sidst har droppet undervisningen.

”Man kan ikke skelne mellem, hvad der skyldes adfærd og lavt fagligt niveau. Hvis en elev ikke kan læse teksten i en matematikopgave, kan han gøre én af to ting. Han kan bede læreren om hjælp, eller han kan smide en stol gennem lokalet”, forklarer Søren Skjødt, som er forstander på behandlingsinstitutionen Godhavn.

At en anbragt elev sjældent beder om hjælp er tydelig i statistikken. SFI-rapporten ”Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer” viser, at over halvdelen af de anbragte 15-årige ikke er nået til 9.klasse som andre i samme alder. En stor del modtager specialundervisning.

”Jeg er ikke bekymret for, om en elev er et år bagefter fagligt. Det vigtige er, om eleven kan lære de sociale færdselsregler og indgå i fællesskabet”, siger Søren Skjødt.

Motiverede elever

Undersøgelsen fra SFI tegner et billede af anbragte unge som psykisk sårbare. De har i højere grad end andre unge tegn på depression og spiseforstyrrelser, og nogle har erfaring med kriminalitet og stoffer.

Derfor tager Godhavns lærere hensyn til de enkeltes elevers vanskeligheder og potentialer i undervisningen. Søren Skjødt forklarer, at eleverne på Godhavn ønsker at klare sig ligesom alle andre elever. De er topmotiverende, men fastlåst af deres adfærd.

”De er glade for skolen. Den bliver et konkret billede på, at de bevæger sig i retning af normalitet, og at de selv har kontrol med deres liv”, siger Søren Skjødt.

Først skal eleverne på Godhavn lære, hvordan man går i skole, inden de kan blive sluset ind i en normal folkeskole. Undervisningen fungerer som en træningsbane. Eleverne skal gennem det samme som børn på en almindelig skole.

”Vi skaber et sted, som ligner det, de skal ud til. Det giver dem ro at kende rammerne. Roen er afgørende for at dæmpe angsten for det nye og ukendte. Så kan de klare sig”, siger Søren Skjødt. 

På Godhavn vurderer man elevens funktionsalder, og hvor eleven er fagligt og i sin modenhed. Når eleverne er trygge og fagligt veletablerede i to store skolefag, kommer eleven på en almindelig skole og bliver integreret i de fag.

Omgivelserne inspirerer

Rapporten og erfaringerne fra Godhavn viser, at trods de anbragte børn og unges udfordringer er de glade for at gå i skole. Den anden gode nyhed i SFI-rapporten er, at når man tager højde for de anbragte unges familiebaggrund, så forventer de i højere grad end andre unge at tage en mellemlang videregående uddannelse som for eksempel pædagog, socialrådgiver, lærer, politibetjent eller sygeplejerske. 

”Det tyder på, at de unge er mere inspirerede af de fagfolk, de er i kontakt med gennem anbringelsen, end deres egne forældre, der oftere har en lavere uddannelse”, siger Mette Lausten, som er en af forskerne bag SFI-rapporten, ”Og det er lige her, vi skal gribe bolden og udfordre de unge til også at forfølge den drøm”.

På Godhavn drømmer eleverne typisk om at blive håndværkere, og et job som ejendomsmægler er også populært. Søren Skjødt fremhæver, at det vigtigste for børnene er at leve så normalt som muligt. Derfor vælger de traditionelle fag.

”Børnene er glade for skolen, fordi den er et bevis på, at de gør noget godt for sig selv. Der er håb så længe, de går i skole. Det er en udfordring at være 15 år for alle. For eleverne på Godhavn er udfordringen tusind gange større. De har en anden baggrund, og derfor er skolen afgørende for om de kan klare sig i fremtiden”, fastslår Søren Skjødt. 

Fakta

publikation Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer
Forfattere Mette Lausten, Dines Andersen, Peter Rohde Skov, Alva Albæk Nielsen
Emner Børn og unge, Skole og uddannelse, Anbringelser, Udsatte børn og unge
Forskningsemne Skole og uddannelse

Søg på sfi.dk