Artikler

Snyderi og fejl i de sociale kasser

Del

Når folk lyver og fusker for at få sygedagpenge eller forældrebidrag, skaber det ofte stor forargelse i den offentlige debat. Men når man undersøger socialt bedrageri, er det også nødvendigt at se på fejl fra borgere og myndigheder, påpeger Mikkel Bo Madsen. Han har netop har lavet en undersøgelse af den internationale forskning om socialt bedrageri.

I en tid, hvor stat og kommuner skal vende hver en øre, er det ikke rart at vide, at nogle borgere får penge, de ikke er berettigede til. Der findes ingen større undersøgelse af socialt bedrageri i Danmark, men SFI har netop lavet et litteraturstudie, som giver et indblik i de internationale erfaringer. Forsker Mikkel Bo Madsen forklarer, at når man åbner ”kassen med socialt bedrageri”, så kommer der også andet med op:

”Når man undersøger socialt bedrageri, skal man forholde sig til en masse mere. Man finder korrekte udbetalinger og forkerte udbetalinger af sociale ydelser. Man finder folk der har fået for meget og folk, der har fået for lidt. Man finder fejl begået af myndighederne og fejl og bedrageri fra borgernes side.”

”Jeg kan godt forstå det politiske fokus på overudbetalinger og på snyderi. Men det er vigtigt at skelne, når man ser på overudbetalinger. Skellet mellem snyderi, borgerfejl og myndighedsfejl er værd at kigge nærmere på,” siger Mikkel Bo Madsen.

Ikke meget, men mange penge

England er et af de lande, hvor man har været allermest grundige med at undersøge såkaldte fejlagtige udbetalinger af sociale ydelser. I England udgør fejl og bedrageri omkring 2 procent af de samlede sociale ydelser. I Sverige vurderer man, at niveauet er 4 procent.

”Disse tal inkluderer både myndighedsfejl, bedrageri og utilsigtede fejl fra borgerne. Det synes jeg sådan set ikke lyder så højt! Når man hører den almindelige offentlige debat om socialt bedrageri, så får man tit det indtryk, at det har et meget voldsomt omfang. Og vi aner ikke, hvordan det er i Danmark. Men hvis det forholder sig bare nogenlunde som i Sverige og England, så synes jeg ikke, det er så voldsomt,” mener Mikkel Bo Madsen.

”Men når det er sagt, så handler det stadig om mange penge. Der bliver udbetalt omkring 245 milliarder kroner i sociale ydelser i Danmark, dvs. at bare 1 procent næsten er 2,5 milliard. Så ligegyldigt hvad, så er det mange penge. Og hvis der er tale om decideret bedrageri, så skal man naturligvis ikke acceptere det,” siger SFI-forskeren.

Komplicerede regler

Men de internationale undersøgelser peger også på, at der er en del gråzoner omkring socialt bedrageri, pointerer Mikkel Bo Madsen:

”I de svenske og engelske undersøgelser har folk jo altid forklaringer. Og jeg tror også, mange mennesker i Danmark vil føle sig ramt. For hvordan er det lige, hvis man har sygt barn? Hvornår skal jeg melde det ene eller det andet til min arbejdsgiver? I det øjeblik, man ikke gør det korrekt, så kan det strengt taget være bedrageri,” siger han.

Derfor er det vigtigt at overveje, om indviklede regler eventuelt kan medvirke til, at folk snyder for bare at klare sig igennem systemet:

”Betyder komplicerede regler på fx kontanthjælpsområdet eller for sygedagpenge, at nogen bliver fristet til at skyde en genvej, der måske er lige på grænsen? Den slags problemer skal jo håndteres anderledes, end hvis en borger udnytter reglerne ved fx at blive skilt og lade ekskonen leje sig ind i den ene halvdel af den alt for dyre villa,” siger Mikkel Bo Madsen, og fortsætter:

”Spørgsmålet er, hvordan man kommer problemerne til livs. Er det ved hjælp af en nærgående kontrolindsats? Eller er det ved at oplyse klart omkring, hvad det er for forpligtelser, man har? Eller måske ved at forenkle reglerne?”

Inspiration fra England

Som nævnt findes der ikke nogen større, systematiske undersøgelser af socialt bedrageri i Danmark. Men Mikkel Bo Madsen synes, der er masser af inspiration at hente, fx i England, hvor man hvert år udtrækker en stor stikprøve at udbetalinger på udvalgte områder og tjekker dem for fejl.

”De gennemgår udbetalingerne minutiøst. De kontrollerer med registre og tager ud og snakker med borgerne. Ved hjælp af en nærmest ærefrygtindgydende omfattende metode kan de skelne ret godt mellem borgerfejl og bedrageri.”

”Jeg synes, at ideen om at trække et antal virkelige sager ud tilfældigt, som de gør i England, og så lave en form for revision, er interessant. Det er noget mere metodisk stringent, end det man ser andre steder. Selv om vi måske ikke kan gøre det på præcis samme måde herhjemme, så er der noget at lade sig inspirere af,” siger Mikkel Bo Madsen.

Litteraturstudiet er bestilt og finansieret af Pensionsstyrelsen. 

Fakta

publikation Socialt bedrageri.
Forfattere Mikkel Bo Madsen, Stine Jacobsen, Søren Jensen
Emner Kriminalitet, Velfærdssamfundet
Forskningsemne Beskæftigelse og arbejdsmarked

Søg på sfi.dk