Artikler

Social støtte mindsker unges trang til selvskade

Del

Mange unge, som har oplevet flere alvorlige begivenheder i barn og- ungdommen, skader sig selv, når de bliver ældre, og en del får spiseforstyrrelser. Men social støtte fra et enkelt menneske er mange gange nok til, at de unge klarer sig igennem den svære tid til et liv uden mén. Det viser en ny rapport fra SFI.

”Nogle gange kan den indre smerte blive uudholdelig, og så kan det, at slå, skære eller brænde sig selv med en cigaret virke befriende. Tankerne bliver simpelthen distraheret af de fysiske smerter, og på den måde bliver selvskaden en måde at håndtere og kontrollere de psykiske ar fra fortiden. Tre fjerdedel af de unge vi har spurgt, siger, at de bruger de fysiske smerter til at håndtere deres følelser.”

Sådan forklarer seniorforsker Mogens Christoffersen om resultaterne af en ny rapport fra SFI, der undersøger betydningen af social støtte for traumatiserede unge.

Traumatiske oplevelser

Traumatiske oplevelser dækker over forskellige typer af fysisk og psykisk vold, misbrug og vanrøgt. Forskerne er gået detaljeret til værks i samtalerne med de unge, hvor de har spurgt ind til bestemte former for vold. Ønsket har været at få fat i de unge, som reelt har oplevet alvorlige begivenheder gentagne gange i deres barndom.

Undersøgelsen viser, at 5,6 pct. af ungdomsårgangen har været udsat for grov fysisk vold, hvor de eksempelvis er blevet sparket eller slået gentagne gange. Og godt 5 pct. af de unge har oplevet psykisk vold, hvor forældrene eksempelvis har mobbet eller ydmyget dem overfor andre, eller på anden måde givet udtryk for at unge ikke var uønsket eller elsket.

”Vi kan se, at gruppen af unge som har været udsat for gentagne volds- eller misbrugssituationer, langt oftere gør skade på sig selv end andre unge,” pointerer Mogens Christoffersen.

Dårligt selvværd og få venner

Mange af de unge, som gør skade på sig selv, døjer med lavt selvværd. Tallene viser, at lavt selvværd forekommer fem gange oftere blandt selvskadende unge end hos deres kammerater. Der er også mange af de unge, som føler sig isolerede fra andre, og de har ofte kun få venner at betro sig til. En væsentlig andel af de unge har sågar overvejet at begå selvmord eller døjet med selvmordstanker.

Nogle klarer sig fri

Det er imidlertid ikke alle, som har været udsat for alvorlige begivenheder, som får men senere i livet. Nogle klarer sig faktisk helt fri fra at gøre skade på sig selv eller udvikle en spiseforstyrrelse. Og en væsentlig faktor i den udvikling lader til at være, at de har haft en eller flere i deres liv, som kunne støtte dem.

”Vi kan se, at det først og fremmest har været de unges bedsteforældre, der har fungeret som støtte. Men en tæt relation til venner, søskende eller en pædagog ser også ud til at kunne hjælpe de unge. Det handler om, at der har været en person, de har kunne betro sig til og dele deres erfaringer med. Ofte har det også handlet om at få hjælp til helt lavpraktiske ting, som det kan være svært at overskue, når man har det skidt,” forklarer Mogens Christoffersen.

Nye procedurer i sundhedssystemet

Mogens Christoffersen opfordrer til, at der etableres nye handleplaner i sundhedssystemet, så de ansatte får guidelines til, hvordan de kan håndtere unge, som har skadet sig selv.

”Vores resultater understreger vigtigheden af, at de her unge bliver mødt med respekt og værdighed ude på skadestuerne. Der er brug for viden på området, så personalet ikke fx reagerer med irritation på en ungt menneske, der gentagne gange møder op med en selvforvoldt skade,” afslutter Mogens Christoffersen.

Undersøgelsen bygger på interview med 2.980 unge, alle født i 1984 og omkring 25 år, da de blev interviewet.

Fakta

publikation Unges selvskade og spiseforstyrrelse
Forfattere Katrine Schjødt Vammen, Mogens Christoffersen
Emner Børn og unge, Foranstaltninger for børn og unge, Udsatte børn og unge
Forskningsemne Børn, unge og familie

Søg på sfi.dk