Artikler

Sparsom kontakt til narkomaner i København

Del

Heroinmisbrugere i København efterlyser mere kontakt med behandlere. Nogle misbrugere føler sig ligefrem opgivet. Det er ikke alle, der ønsker at være i metadonbehandling resten af livet. Det viser en undersøgelse om heroinmisbrugere i Hovedstaden, som SFI har lavet.

I Københavns kommune bliver heroinmisbrugere behandlet med metadon og en psykosocial indsats. Målet er at give misbrugerne et bedre liv, selvom stofmisbruget fortsætter, frem for at fokusere på stoffrihed.  

Men en undersøgelse, som SFI har lavet, viser, at kontakten til behandlerne er sparsom for en stor gruppe af misbrugerne. Forskerne har interviewet 44 misbrugere og gennemgået 198 journaler fra behandlingscentre i København.  

Misbrugerne kan ofte gå i flere måneder uden psykosocial behandlingskontakt. Flere giver gennem interview udtryk for, at de gerne vil have en mere intens kontakt til behandlingssystemet, men de orker ikke selv tage initiativet.  

”Det er overraskende, at der er så stor en gruppe, der ikke nødvendigvis får den hjælp, de efterspørger,” siger professor Margaretha Järvinen, der har ledet undersøgelsen.  

Flere misbrugere fortæller om behandlingstilbud, hvor de fx får udleveret metadon på et apotek, men ellers ikke har kontakt med behandlere. Lasse fortæller fx i undersøgelsen:  

Det hjælper ikke, at man bare losser folk ud et sted, hvor de bare skal ind og få deres medicin, og så skal de bare ud igen. Der skal sgu ligesom tages lidt hånd om dem, i hvert fald engang i mellem, hvor der er én, der lige siger: ”Hvordan har du det i dag? Har du gang i noget?” Eller ”Hvad kunne du tænke dig?”.  

Metadon både godt og ondt

Det har generelt været en udvikling inden for behandlingen af heroinmisbrugere, hvor målet med at opnå stoffrihed er opgivet, fordi behandlingen ofte mislykkes. I stedet er en stabil tilværelse blevet målet, og den stabilitet bliver opnået med metadon. Behandlerne i undersøgelsen mener heller ikke generelt, at heroinmisbrugere kan blive stoffri. De opfatter metadonbehandling som en ukontroversiel del af behandlingen.  

Men mange misbrugere har selv en ambivalent holdning til metadon. På den ene side skal de ikke ud og skaffe penge til stoffer via kriminalitet og prostitution. På den anden side oplever mange sig selv som ”slaver” af metadonen. De ser på metadon som et stof, de bliver meget afhængige af, og de er bange for abstinenserne. Georg, der er narkoman, siger fx:  

Metadon er noget lort. Jeg skulle aldrig have gjort det…Altså, det kan jo bruges til en hurtig afgiftning og så færdig. Eller til dem, som alligevel har tænkt sig at blive ved resten af livet. Men hvis man på et eller tidspunkt alligevel har tænkt sig at holde op igen, så skal man ikke begynde at tage metadon, for du kan ikke komme af med det. Du kan ikke…Du kan jo se nogle doser, man kommer op på.  

”Målet med at sikre stabilitet med metadon er et mål på godt og ondt. Det giver tryghed i hverdagen, og det er vigtigt. Men det betyder også, at disse mennesker risikerer at blive fastholdt i misbrug,” siger Margaretha Järvinen.  

”Samtidig ser vi så, at den psykosociale indsats, der skulle være med til at stimulere en positiv udvikling, tilsyneladende ikke fungerer, som den burde. Derfor mener jeg, at Københavns Kommune må tage til kritisk revision, om modellen i dag er den optimale. Fokus ligger på den medicinske behandling – altså metadonen – og den psykosociale del står ikke centralt. Den psykosociale del bør udbygges, hvis man ønsker en forbedring af misbrugernes – mange gange meget udsatte - position.” 

Fakta

publikation Skadesreduktion i praksis
Forfattere Ditte Andersen, Margaretha Järvinen
Emner Misbrugere
Forskningsemne Udsatte grupper

Søg på sfi.dk