Artikler

Stadig svært at bryde mønstret i Danmark

Del

Hvad fatter - eller mutter – gør, er altid det rigtige. Der er i hvert fald stor sandsynlighed for, at du kommer til at uddanne dig inden for det samme felt som dem. Derfor har SFI søgt inspiration til, hvordan man mindsker betydningen af de unges baggrund og skaber bedre rammer for at få potentielle mønsterbrydere ind på de videregående uddannelser.

Gratis adgang til uddannelse for alle med de rette kvalifikationer. Dertil SU, som de fleste - formentlig med undtagelse af de studerende - vil betegne som forholdsvis generøs. Rammerne for at få unge fra alle lag af samfundet og med mange forskellige baggrunde ind på de videregående uddannelser burde være der.

Men den sociale mobilitet kan stadig blive større, så Uddannelses- og Forskningsministeriet har bedt SFI undersøge, hvad man kan gøre for at skabe bedre rammer for at øge den.

Jens Peter Thomsen, du forsker i området og er med i Mønsterbryderkorpset. Hvorfor er der overhovedet brug for at søge inspiration til, hvordan man får flere mønsterbrydere?

”Der er stadig rigtig stor forskel på, hvem der kommer ind på de videregående uddannelser i Danmark. Og der er statistisk set en ret stærk sammenhæng mellem, hvad dine forældre laver, og hvad du selv ender med at uddanne dig som,” siger Jens Peter Thomsen, der udover at være med i Mønsterbryderkorpset også er seniorforsker ved SFI.

Målret indsatsen og gør det tidligt

SFI har udvalgt 12 eksempler fra udlandet - hvilket i praksis primært betyder USA - som kan fungere som inspiration til mønsterbryder-indsatser i Danmark. Og noget af det, der går igen i eksemplerne, er, at man ikke blot åbner døren til uddannelsesstederne, men også skubber udvalgte målgrupper hen mod døren.

”Dét, at målrette indsatsen og starte den tidligt, synes at skabe resultater i form af flere studerende fra ikke-uddannelsesvante hjem, der optages og fastholdes på en videregående uddannelse,” siger projektleder og seniorforsker Chantal Nielsen.

Ingen grund til målrettede tiltag?

Det lyder jo relativt simpelt. Så hvorfor har man ikke forsøgt at gå den vej i Danmark? Og hvorfor skal man overhovedet over Atlanten for at finde det land med flest erfaringer i mønsterbryder-indsatser?

”Historisk set har der i Norden været en forståelse af, at der ikke har været grund til målrettede tiltag i forhold til at få nogle bestemte ind på uddannelserne, netop fordi der er gratis uddannelse og SU i varierende udgaver,” siger Jens Peter Thomsen.

Han pointerer, at der har været større fokus på at skabe favorable søge- og optagelsesvilkår i for eksempel USA, hvor uddannelse ikke er gratis, hvor der ikke er økonomisk støtte, når man er optaget på uddannelsen, og hvor den økonomiske ulighed er væsentlig større.

Mange med godt gymnasiesnit kommer ikke videre

Men det kunne ifølge Jens Peter Thomsen være en mulighed at satse på mere målrettede indsatser for eksempel på de gymnasiale uddannelser.

”Det kunne ske med en systematisering af samtaler i gymnasiet, så man også fanger de unge, der er kvalificeret til at starte på en videregående uddannelse via et udmærket gymnasiesnit, men som af en eller anden grund alligevel ikke søger. Der er rigtig mange børn af kortuddannede, der får gode karakterer på gymnasiet, men som ikke bruger det til noget. Der er et betydeligt potentiale der,” siger SFI-seniorforskeren.

Skal studievejlederne selv hive fat i de elever, som ser ud til at ’spilde’ et godt gennemsnit ved ikke at læse videre?

”Der kan nok være nogle etiske hensyn, der spiller ind, hvis du skulle begynde at udpege bestemte elever, afhængig af hvilken baggrund de har. Det er nok nærmere noget med at sørge for, at man kommer rundt for at snakke med alle, og at man måske gør det flere gange.”

Positiv særbehandling?

En anden mulighed kunne ifølge Jens Peter Thomsen være at gå mere radikalt til værks og udvælge boligområder med lav gennemsnitsindkomst og give unge fra det specifikke område bedre muligheder for at blive optaget.

Det er prøvet i Israel med positive resultater. ”Det er kontroversielt, og folk vil opfatte det som positiv særbehandling. Men det er jo nok noget af det, som med ret stor sikkerhed ville virke,” siger Jens Peter Thomsen og kommer med et tredje bud på en indsats.

”Man kunne udvælge nogle gymnasier med lignende profiler og lave en indsats på det ene gymnasium og ikke på det andet. Så kan man følge dem over nogle år for at se, om der vil være forskelle. Det ville koste noget, og det er i sidste ende op til en politisk vurdering, om det er det værd”.

Inspiration til de videregående uddannelsesinstitutioner

Alternativt kan uddannelsesinstitutionerne vælge at lade sig inspirere af de eksempler, som SFI har valgt at fremhæve. Udover en målrettet og tidlig indsats, så er indsatserne blandt andet kendetegnet ved:

  • En individuel og aktivt opsøgende studievejledning.
  • Skabelsen af en studiekultur, herunder en forventning om, at dét at påbegynde en videregående uddannelse er ”det, man gør”.
  • Sikring af et tilstrækkeligt højt fagligt niveau - så det er muligt for de unge at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse.
  • Jo længerevarende en indsats er, desto større og mere varig synes virkningen at være.

Det vil ifølge seniorforsker Chantal Nielsen dog kræve et vist ’oversættelsesarbejde’ at indføre indsatser, der ligner de udenlandske eksempler, i Danmark.

”Der er jo tale om et andet uddannelsessystem og ikke mindst en anden kultur. Eksemplerne er tænkt som en kilde til inspiration for de danske videregående uddannelsesinstitutioners arbejde med at hjælpe potentielle mønsterbrydere på vej,” siger seniorforskeren.

Spildt potentiale

Nogle vil måske spørge, hvorfor det - i et samfundsmæssigt perspektiv - overhovedet er nødvendigt at øge den sociale mobilitet. Her kan man ifølge Jens Peter Thomsen fremføre tre klassiske argumenter for, hvorfor der skal være lige adgang til uddannelsessystemet. For det første:

”Det er et spild af samfundets penge, hvis der går kvalificerede unge rundt, som ikke får den uddannelse, de er kvalificerede og berettigede til, fordi de måske kommer fra en baggrund, hvor det ikke ligger i kortene, at man gør det,” siger Jens Peter Thomsen.

For det andet:

”Man vil gerne have, at de forskellige positioner i samfundet bliver besat af et bredt udsnit i befolkningen, så det for eksempel ikke kun er dommerbørn, der bliver dommere. Og at andre også bliver dommere, så man sikrer en bred erfaring og et bredt udblik”.

Og for det tredje:

”Vi vil gerne have et samfund, hvor det er dine egne meritter, der betyder noget for, hvor du ender. Det skal ikke være, fordi du arver noget. Det skal være din egen indsats. Derfor er det vigtigt, at folk har lige mulighed for at tage en uddannelse. Det er også en af grundene til, at vi har gratis uddannelse og SU”. 

Fakta

publikation Mønsterbryderindsatser på de videregående uddannelser
Forfattere Chantal Nielsen, Martin D. Munk, Mai Tødsø Jensen, Kirstine Karmsteen, Anne-Marie Klint Jørgensen
Emner Skole og uddannelse, Ungdomsuddannelse, Familiebaggrund, Erhvervsuddannelse
Forskningsemne Skole og uddannelse

Søg på sfi.dk