Artikler

Stærkere netværk om psykisk syge

Del

Den 1. april 2009 blev det såkaldte PSP-samarbejde indført i hele Danmark. Samarbejdet mellem politi, socialforvaltning og psykiatri skal gøre det muligt at gribe tidligt og målrettet ind over for psykisk syge. Men samarbejdet betyder også udveksling af følsomme oplysninger. Derfor skal man være ekstra opmærksom på at beskytte borgernes retssikkerhed. Det understreger myndighederne selv i en ny kortlægning fra SFI.

Fakta om personfølsomme oplysninger

For at PSP-samarbejdet kan fungere, er det nødvendigt at politi, socialforvaltning og psykiatri udveksler oplysninger om de enkelte borgere. Der er ofte tale om følsomme oplysninger, og udvekslingen sker uden borgernes samtykke. Frem til 2009 skete denne udveksling af oplysninger på bl.a. baggrund af en udtalelse af ombudsmanden, der sagde, at udvekslingen kun måtte ske blandt ledere. 

I april 2009 blev PSP-samarbejdet imidlertid i retsplejeloven ligestillet med SSP-samarbejdet. Loven giver udtrykkeligt hjemmel til at udveksle oplysninger uden borgernes samtykke af hensyn til kriminalitetsforebyggende arbejde og indsatsen over for socialt udsatte borgere. Udvekslingen kan ske mellem alle niveauer af medarbejder i de tre myndigheder.

Klokken er tre om natten på Frederiksberg. Politiet modtager et opkald om en mand, der står halvnøgen på gaden og råber. Da de ankommer til stedet, viser det sig, at manden er psykisk syg. Han taler højt og usammenhængende, men er ellers ikke til fare for sig selv eller andre. Betjentene følger ham op i hans lejlighed og kører hjem. Sagen bliver skrevet i døgnrapporten.

Før man i 2005 indførte et formaliseret samarbejde mellem politi, socialforvaltning og psykiatri i Frederiksberg Kommune – det såkaldte PSP-samarbejde – var det ikke sikkert, at der ville blive gjort mere for den psykisk syge mand. Statistikkerne dokumenterede manglede netværk omkring mennesker i krise som ham, og at myndighederne ikke rigtig havde held med at hjælpe psykisk syge. Det var ikke kun skidt for borgerne: I løbet af 12 måneder kom fem politifolk til skade efter konfrontation med psykisk syge.

Derfor besluttede Frederiksberg Kommune at lave et særligt samarbejde mellem politi, socialforvaltning og psykiatri – PSP-samarbejdet. En overordnet styregruppe og en engageret operativgruppe med repræsentanter fra de tre myndigheder samler op på udvalgte sager, som betjente, socialarbejdere og behandlere møder i deres hverdag.

Ordningen har været så stor en succes, at den per 1. april 2009 blev indført ved lov i hele landet. Forskere fra SFI har nu lavet en kortlægning af PSP-samarbejdet på Frederiksberg. Kortlægningen beskæftiger sig primært med myndighedernes oplevelse af ordningen, men også enkelte brugerorganisationer har givet deres perspektiv på PSP-samarbejdet.

Afmonterer tikkende bomber

Formålet med samarbejdet er, at der bliver samlet bedre op på de svære sager, og at indsatsen over for borgerne bliver styrket. De tre myndigheder deler bl.a. de oplysninger, de hver især har om den enkelte, for bedre at kunne tage hånd om hans eller hendes problemer. Det styrkede netværk skal forebygge social deroute og kriminalitet blandt psykisk syge. 

Der er tale om en bred målgruppe. Det kan være ”usynlige” psykiatriske patienter, der sidder alene i deres lejlighed, mens problemer og skidt vokser omkring dem. Psykotiske og voldelige mænd, der går rundt som ”tikkende bomber”, og pludselig kan eksplodere. Eller mere akutte sager hvor eksempelvis en mor i vrede og fuldskab truer med at begå selvmord, fordi hun er blevet sat på gaden.

Når en sag bliver samlet op – eksempelvis via politiets døgnrapport – sætter operativgruppen sig sammen og beslutter, hvem der skal gå videre med sagen, og hvad der konkret skal gøres. Det har fungeret godt på Frederiksberg, vurderer SFI-forsker Kathrine Vitus, der står bag kortlægningen:

”Det er et godt initiativ. Det gode er, at det er et meget fleksibelt redskab til at gå ind og samle op på dem, der ikke kan samles op på andre steder i systemet,” siger hun.

Opmærksom på retssikkerhed

Men erfaringerne fra Frederiksberg har også givet anledning til alvorlige overvejelser om borgernes retssikkerhed. I PSP-samarbejdet udveksler de tre myndigheder følsomme oplysninger om borgerne, uden at borgerne ved det eller har givet lov til det. Der sker helt lovligt, men det giver samtidig en risiko for øget overvågning og magtmisbrug, og det man skal være meget opmærksom på, understreger de politifolk, socialarbejdere og psykiatere, der har siddet i PSP-samarbejdet.

SFI-forsker Kathrine Vitus fremhæver både den forbedrede service og faren for borgernes retssikkerhed, når hun opsummerer erfaringerne fra Frederiksberg:

”Der er to sider af det her. Den ene handler om øget overvågning, fordi det er en udvidelse af myndighedernes lange fangarme på nogle præmisser, hvor borgeren ikke bliver spurgt, om de vil overvåges. Den anden siger, at vi går ud med et bedre netværk for bedre at kunne hjælpe de her udsatte borgere. Det gælder om at have blik for begge sider af dette redskab,” understreger hun.

SFI’s kortlægning er første skridt i en større undersøgelse af PSP-samarbejdet. Næste skridt er en egentlig effektmåling af PSP på Frederiksberg, dvs. en undersøgelse af om samarbejdet også reelt resulterer i eksempelvis færre selvmordsforsøg. Derefter udvider forskerne perspektivet og undersøger PSP-samarbejder i København, Odense og Esbjerg.

Søg på sfi.dk