Artikler

Stor kortlægning af foranstaltninger til udsatte unge

Del

Hvad gør sagsbehandleren, når 15-årige Mark er droppet ud af skolen og konstant skændes med sin mor? For første gang i Danmark har SFI nu kortlagt, hvilke problemer udsatte unge egentlig har og hvordan kommunerne organiserer deres tilbud til de unge. Rapporten Kortlægning af kommunernes foranstaltninger til udsatte unge viser, at de unge har massive problemer.

15-16-årige, der laver indbrud eller kommer i slagsmål, pjækker og laver ballade i skolen, eller skændes med mor derhjemme, skal ofte have hjælp fra kommunen. Nogle bliver anbragt uden for hjemmet, men de fleste modtager såkaldt ”forebyggende foranstaltninger”. Det kan for eksempel være at få tilknyttet en kontaktperson, komme i samtalenetværk, få familiebehandling eller et skole- og dagtilbud.  

SFI- rapporten Kortlægning af kommunernes foranstaltninger til udsatte unge viser klart, at de unge i forebyggende foranstaltninger har lige så massive problemer, som dem, der anbringes. Det er kommet bag på ph.d.-studerende Tea Torbenfeldt Bengtsson, der har været med til at lave rapporten:  

”Det er overraskende, at de unge i forebyggende foranstaltninger har så mange og tunge problemer. Man kan ikke sige, at dem med små problemer, de får noget hjemmebaseret og forebyggende, og dem med massive problemer, dem anbringer vi,” forklarer hun. 

Forebyggende foranstaltninger

Kommunernes ”forebyggende foranstaltninger” skulle sikre en tidlig indsats, men rapporten viser, at de unge har massive problemer, når kommunerne griber ind. Tea Bengtsson siger:  

”Tidligere havde man måske en forestilling om, at de havde lettere problemer. Det ligger også i ordet ’forebyggende’, at man sætter tidligt ind og dermed forebygger, at problemerne udvikler sig. Men det er der er ikke noget i vores resultater, der tyder på. Vi ved jo ikke, hvornår der er blevet grebet ind, men gruppen af unge, der får forebyggende indsatser, har massive problemer.”  

Det er også socialrådgiver og sagsbehandler Malene Houmarks erfaring, at de unge har store problemer, når hun møder dem på Socialcenter Nørrebro i København. Hun forklarer det således:  

”Vi siger nogle gange for sjov i ungegruppen, at hvis bare børnegruppen gjorde deres arbejde, så ville vi ikke have så mange sager. Men tit viser problemerne sig først, når børnene er lidt ældre. Når de er 13-14-15 år så får de måske problemer af langt mere alvorlig grad, end de har haft tidligere, fordi det ramler sammen med teenage-problematikker.”  

Forskel på unge i forebyggende foranstaltninger og anbragte Selv om de unge, der modtager forbyggende foranstaltninger, har lige så tunge problemer som anbragte unge, så er der alligevel forskel på de to grupper. Forskningen viser, at unge der anbringes uden for hjemmet har større familieproblemer, end unge i forebyggende foranstaltninger.  

På Nørrebro er det Malene Houmarks indtryk, at unge oftere end børn bliver akutanbragt. ”Når man anbringer de unge, er det tit mere akut, eksempelvis fordi de er blevet slået derhjemme. Så bliver de anbragt i en periode, og så finder man ud af, om de skal hjem igen eller noget andet.”  

Men her viser SFI’s kortlægning overraskende nok, at unge, der er udsat for mishandling i hjemmet ikke har større sandsynlighed for at blive fjernet fra hjemmet end for at blive tilbudt forebyggende foranstaltning. Tea Bengtsson pointerer dog i den sammenhæng, at det i kortlægningen ikke er muligt at se, hvilken form eller grad af mishandling, der er tale om: ”Det er sagsbehandlerens skøn. Vi skelner ikke mellem om de er blevet slået én gang eller om de bliver slået dagligt.”  

Men på trods af denne usikkerhed omkring mishandling vurderer Tea Bengtsson, at det virker meget rimeligt, at det netop er unge med store familieproblemer, der i størst grad fjernes fra hjemmet.  

Om undersøgelsen

Kortlægningen er baseret på en spøgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere, 21 kommuners systematiske beskrivelse af deres forebyggende foranstaltninger samt interview med 12 unge i foranstaltninger.  

Udover de her nævnte resultater konkluderer forskerne bag undersøgelsen blandt andet, at de unge i forebyggende foranstaltninger i høj grad har faglige problemer i skolen og har det psykisk dårligt. Desuden kommer størstedelen af de unge i undersøgelsen fra hjem med kun én forsørger – som oftest deres mor.  

Forskerne konstaterer også, at kommunerne organiserer de forebyggende foranstaltninger meget forskelligt, men at når det kommer til den enkelte unge, så behandler kommunerne dem ret ens.

Fakta

publikation Kortlægning af kommunernes foranstaltninger til udsatte unge
Forfattere Tea Torbenfeldt Bengtsson, Lajla Knudsen, Vibeke Lehmann Nielsen
Emner Kriminalitet, Foranstaltninger for børn og unge, Udsatte børn og unge
Forskningsemne Børn, unge og familie

Søg på sfi.dk