Artikler

Systematik i relationsarbejdet

Del

I de fleste af landets kommuner bruger sagsbehandlere i dag de såkaldte ICS-fokusområder i arbejdet med udsatte børnefamilier. Det har skærpet rådgivernes faglighed og hjulpet de berørte familier, vurderer børne- og familiechef Inge Skov Madsen fra Kerteminde Kommune. Nu har SFI’s opdateret fokusområderne, baseret på den nyeste forskning om udsatte børn.

Barnet er et accepteret medlem af familien. Forældrene lærer barnet at respektere andre og andres ting. Barnet kan samarbejde med jævnaldrende, når de leger sammen. Der er mange skænderier og konflikter i hjemmet. Forældrenes relationer til naboer og offentlige myndigheder er generelt harmonisk. Barnet er ikke renligt – og der er ikke nogen forklaring på det.

Det er blot nogle få af de mange udsagn om barnets og familiens hverdag og trivsel, som udgør de såkaldt aldersopdelte fokusområder i den socialfaglige metode Integrated Children’s System (ICS). SFI har nu udarbejdet en ny version af fokusområderne, hvor udsagnene er blevet opdateret og systematiseret med baggrund i den nyeste forskningsviden om udsatte børn. 

Fra ’synes’ til systematik

Inge Skov Madsen er børne- og familiechef i Kerteminde Kommune og har arbejdet med ICS, siden det blev indført i Danmark i 2007. Metoden stammer fra Storbritannien og bruges i dag i et flertal af de danske socialforvaltninger, når det gælder børnefamilier indenfor normalområdet. 

ICS er tænkt som en støtte og inspiration i socialrådgiveres samtaler med familien, fx i forbindelse med børnefaglige undersøgelser eller handleplaner. Og det har givet et kvalitetsløft, mener Inge Skov Madsen:

”Vi arbejder jo med relationer, som altid bringer den enkelte rådgivers etik og værdisæt i spil. Det at have et systematisk værktøj betyder, at vi ikke forlader os på rådgiverens fornemmelser og ’synsninger’ om, hvad der er normal eller bekymrende adfærd i en familie.”

Samtidig er det afgørende, at ICS ikke er et egentligt spørgeskema eller spørgeguide, men netop blot fokuspunkter. Det er rådgiveren, der afgør, hvordan de enkelte punkter skal vægtes og tolkes i det konkrete arbejde med den enkelte familie, pointerer Inge Skov Madsen.

Mere fokus på omgivelser

ICS har tre overordnede områder: Barnets udviklingsmæssige behov, forældrenes kompetencer og familiens forhold og omgivelser. Domænerne går på tværs af aldersinddelingen i otte grupper – fra det ufødte barn op til den unge mellem 18 og 22 år – så der indenfor for hver aldersgruppe er en lang række udsagn om de tre områder, som de ser ud på netop dette tidspunkt i barnets liv. 

SFI’s opdatering af udsagnene bygger på den nyeste forskningsviden, og den viser bl.a., at forhold som bolig, økonomi og lokalmiljø spiller en stor rolle for børnenes trivsel. Der er desuden kommet mere fokus på at inddrage barnets ønsker og perspektiver i det socialfaglige arbejde med udsatte familier. Begge disse forhold er omsat til nye udsagn på listen, ligesom aldersinddelingen er blevet skærpet.

Og det ligger fint i tråd med den måde, fokusområderne allerede nu bruges i fx Kerteminde Kommune, fortæller Inge Skov Madsen:

”Pointen med ICS er jo netop at komme hele vejen rundt om familien, og her er omgivelserne jo også vigtige. Og så gør aldersopdelingen, at vi bliver mere skarpe på, hvad man kan forvente af børn på forskellige alderstrin.” 

Se også det, vi kan

For de familier, det hele handler om, har fokusområderne også gjort en forskel, vurderer Inge Skov Madsen. Der er endnu ikke lavet egentlige effektmålinger af ICS, men den praktiske erfaring er positiv:

”De gange vi har spurgt borgerne om deres oplevelse af samarbejdet med den nye metode, får vi altid samme besked: Det er rigtigt godt, for førhen ville I kunne tale med os om alt det vi ikke kunne – men nu kan I også se, at der er en masse, vi kan.” 

Søg på sfi.dk