Artikler

Tænk hele vejen rundt om anbragte børn

Del

Helhedstænkning og en vedvarende indsats var omdrejningspunktet, da SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd holdt konference om anbringelser uden for hjemmet for kommunale praktikere.

Inge-Lise Candelarie, socialrådgiver i det forebyggende team, Helsingør Kommune

”Det er spændende at høre om de nyeste forskningsresultater, for vi sidder ofte og gør, som vi plejer, og følger ikke op på, om der er kommet nye metoder eller ny forskning på området. Generelt går det godt med vores anbringelser af børn, men jeg overvejer også, om vi kunne finde andre løsninger, der ville være mindst lige så gode for børnene.
Her på konferencen bliver jeg opdateret og får et pejlemærke på i hvilken retning, vi skal gå. Netop fordi vi ikke systematisk evaluerer vores metoder, er forskningsresultaterne rigtig vigtige for vores videre arbejde.
Men jeg kunne godt ønske, at SFI lavede målinger lidt hyppigere, så vi i kommunen kan få flere pejlemærker at gå efter.”

”Vi arbejder efter nogle hypoteser hos os, og jeg har lige fået bekræftet en af dem,” siger Gitte Hansen fra børnefamilieteam City i Københavns Kommune under en hurtig kaffepause på konferencen ”Hvad ved vi om anbringelser?”

Gitte Hansen og godt 200 andre deltagere har netop fået en to timers gennemgang af den nyeste forskning og nye kommunale tiltag inden for anbringelser af børn.

Seniorforsker Tine Egelund er forfatter til rapporten ”Anbragte børns udvikling og vilkår” og var oplægsholder på dagens program. En af hendes konklusioner er, at selv om børn bliver fjernet fra hjemmet, har de fortsat skolemæssige, sociale og psykiske problemer, og over en fireårig periode er det ikke muligt at se forbedringer i børnenes trivsel og helbred. Det er denne konklusion, som Gitte Hansen især hæfter sig ved.  

”Hvis ikke vi kan spore en forbedring hos anbragte børn, er det vel relevant at overveje, om der er alternativer til at anbringe børn i familiepleje og på døgninstitutioner,” siger hun.

Erna Ernfeldt, leder af myndighedsafdelingen i Børn og Unge, Gentofte Kommune


”Det er altid interessant at se, om det, man ser i undersøgelserne, passer med det, vi ser hos os. Igennem de seneste par år har vi haft mange småbørnsanbringelser. Men det er jo bare et øjebliksbillede. Det kan skifte igen.
Jeg kommer her for at blive inspireret af de andre deltagere og få genopfrisket resultaterne fra Tine Egelunds store undersøgelse. Bagefter kommer overvejelserne, om vi skal lave omrokeringer i vores butik, altså lave ændringer i for hold til vores måde at gøre tingene på. 

Københavns Kommune har de seneste år arbejdet med at få familien i centrum og har fokus på at opkvalificere forældre og netværk i langt højere grad end at fjerne børn fra hjemmet.  

Brug for en ekstraordinær indsats

Og netop helhedstænkning, tværfaglighed og vedvarende indsats var en af de overordnede hovedpointer på konferencen. Tine Egelund konkluderede, at der er brug for en ekstraordinær indsats i barnets eget hjem, på anbringelsesstedet og i skolen, hvis børnene skal udvikle sig positivt i forhold til deres nuværende situation, og deres forældre skal blive i stand til at være forældre på heltid.

”Der er behov for en bredspektret, intensiv og langvarig støtte, hvis mødre til små anbragte børn skal overkomme de komplicerede problemer og magte at tage vare på børnenes opvækst,” sagde seniorforsker Tine Egelund.

Desuden pointerede hun udfordringerne i sagsbehandlingen. Det gælder om at sikre børnene den størst mulige kontinuitet og stabilitet i anbringelsesforløbet og at udvikle samarbejdsrelationerne mellem alle parter, så børnene ikke oplever splid mellem de centrale voksne.

Jesper Neumann, leder af familieafdelingen, Høje Taastrup Kommune

”Jeg kommer her for inspirationens og nyhedernes skyld. Jeg deltager i to workshops, der ligger meget tæt op af det,
som vi har fokus på i vores kommune. Det er anbragte børns trivsel og teenageanbringelser.
Antallet af 14- 15-årige med massive problematikker er eksploderet de seneste år, og jeg er derfor interesseret i at høre de seneste undersøgelsesresultater og andre
kommuners erfaringer på området, så vi kan høre, hvad der virker og se, hvordan vi kan komme videre.”

Workshops og erfaringsudveksling

Efter oplægget summede det i korridorerne. De engagerede deltagere udvekslede erfaringer på tværs af kommune- og faggrænser. De skulle have udbytte med hjem til deres kolleger og hjemkommuner.

Deltagerne spredtes bagefter til de forskellige workshops, som var en skønsom blanding af oplæg om den nyeste viden til gennemgang af praktiske arbejdsmetoder. Notesblokkene blev flittigt brugt, og mange fik lejlighed til at stille spørgsmål og få diskuteret, hvilke belastninger anbringelser forårsager for børnene.

Gitte Hansen fra Københavns Kommune deltog i workshoppen, hvor anbringelser i slægt, netværk og familiepleje blev diskuteret og sammenlignet.

”Hvis ikke vi kan se andre muligheder end at anbringe et barn uden for sit hjem, arbejder vi ud fra den hypotese, at det er bedst at anbringe barnet i netværket. Derfor er jeg meget interesseret i den nyeste viden på det område,” siger Gitte Hansen.

Søg på sfi.dk