Artikler

Tidlig indsats kan mindske ungdomskriminalitet – men der er forhindringer

Del

Børn af forældre, der ingen uddannelse har, drikker for meget eller har fået en dom, har større risiko for at begå kriminalitet. Derfor er der gode grunde til at satse på tidlige indsatser i de udsatte familier. Det Kriminalpræventive Råd ser dog en række barrierer, der gør det vanskeligt i praksis. Derfor vil rådet bruge rapporten til bl.a. at sætte fokus på de barrierer, der står i vejen for at foretage de nødvendige langsigtede sociale investeringer.

Nogle børn har på grund af forhold under opvæksten en særlig risiko for at begå kriminalitet som 15-årig. SFI har i en ny rapport identificeret disse forhold og peger på, hvor der kan sættes ind for at mindske risikoen. Et af de centrale budskaber fra undersøgelsen er, at familieforhold meget tidligt i børns liv er afgørende i forhold til senere kriminalitet.

For Marianne Becker Andersen, der er kommunikations- og analysechef i Det Kriminalpræventive Råd, bekræfter undersøgelsen, at en tidlig indsats i børns liv er afgørende for at forebygge ungdomskriminalitet, men der er forhindringer, der skal brydes ned: ” Vi har god viden om, hvordan vi skal forebygge tidligt med effektive indsatser rettet mod familien, så undersøgelsen giver anledning til en diskussion af, hvordan vi nedbryder de forhindringer, der står i vejen for at foretage langsigtede sociale investeringer.”

Rapportens resultater skal bruges til at styrke fokus på incitamentsstrukturer og muligheder for økonomiske partnerskaber mellem forskellige offentlige aktører og mellem offentlige og private aktører, mener Marianne Becker Andersen.

De der sår, høster ikke

Der kan være mange forhindringer i forhold til at foretage langsigtede sociale investeringer og det er ofte sådan, at dem, der foretager investeringen, ikke høster gevinsten. Derfor skal der arbejdes med incitamentsstrukturen, mener Marianne Becker Andersen:

”Kigger vi på forskellige aktørers incitamenter til tidlig forebyggelse, så er det typisk kommunerne, der har de største udgifter til forebyggelse og staten, der høster de største gevinster fx i form af besparelser på fængselsophold, politi og domstole. Inden for kommunerne er det typisk også i én forvaltning, at investeringerne foretages fx socialforvaltningen eller børne- og ungdomsforvaltningen, mens det fx er beskæftigelsesforvaltningen, der 15-20 år senere har gavn af effekten.”

Nye modeller for samarbejde Økonomiske og juridiske rammer, politiske hensyn og vanskeligheden ved at dokumentere tidlige indsatser i et langt tidsperspektiv kan gøre det svært for en offentlig aktør at foretage sociale investeringer i et 20-årigt perspektiv.

”Et samarbejde mellem kommuner og private aktører, fx fonde eller pensionsselskaber, rummer nogle spændende muligheder for sociale investeringer, som vi ikke har i dag. Samtidig er der også mange barrierer, risici og forholdsregler forbundet med disse samarbejder. Derfor er der brug for en afdækning af fordele og ulemper ved nye modeller for samarbejde,” mener Marianne Becker Andersen.

Fakta

publikation På vej mod ungdomskriminalitet
Forfattere Stine Vernstrøm Østergaard, Anne Bach Steensgaard, Anne Toft Hansen, Sofie Henze-Pedersen, Jeanette Østergaard
Emner Kriminalitet, Familiebaggrund, Udsatte børn og unge
Forskningsemne Samfund og sammenhængskraft

Søg på sfi.dk