Artikler

Tidspuslespillet kan være fagforeningers nye fokusområde

Del

For moderne lønmodtagere er selvforvaltning af egen arbejdstid en kilde til begejstring OG belastning. Fagforeningernes nye rolle kan være at fokusere på dette dilemma og hjælpe medlemmerne med at sætte de nødvendige grænser i deres arbejde.

Mange lønmodtagere har i dag et arbejde, hvor de selv styrer arbejdstiden ud fra de arbejdsopgaver, de har. Arbejdsdagens længde – og placeringen af arbejdstimerne – bliver en del af et puslespil, hvor de øvrige brikker kan være afhentning af børn, indkøb, madlavning og fritidsinteresser. Tidligere tiders stive regulering af arbejdstiden – og fagforeningernes kamp for at reducere arbejdstiden – er dermed for mange faggruppers vedkommende afløst af selvforvaltning og selvtilrettelæggelse. 

Men den nye frihed har sin pris. I artiklen ”Retten til egen tid – tid i spændingsfeltet mellem professions- og lønmodtagerstrategier” i Tidsskrift for Arbejdsliv beskriver en forskergruppe fra RUC og SFI hvordan lønmodtagerne belastes på nye måder, når de ikke styres af en 7-15-logik men i stedet af en række arbejdsopgaver, der skal løses. Fysiske belastninger, stress, belastninger af familien, fornemmelsen af at der aldrig er tid nok, depression og skyldfølelse går på paradoksal vis hånd i hånd med følelsen af egenkontrol, selvrealisering og udvikling af et inspirerende arbejdsmiljø.

Fagforeningernes nye ben

Og hvad kan fagbevægelsens rolle så være, når den ikke længere skal kæmpe for kortere arbejdsdage, flere ferieuger og kompensation for aftenarbejde, fordi medlemmerne nødig vil presses ned i en fælles skabelon for arbejdstilrettelæggelse? Hvis fagbevægelsen har et ønske om at bidrage til løsningen af dette nye dilemma i mange lønmodtageres liv er det nok nødvendigt for fagforeningerne at finde nogle nye ben at stå på. Forskningsprojektet har vist, at strategien med at kræve en tidsmæssig beskyttelse af deres medlemmer ikke længere er tidssvarende.

”Vores forskningsprojekt viser, at der stadig er et behov for, at fagforeningerne er med til at skabe rammerne for en kollektiv beskyttelse af deres medlemmer. Hele dilemmaet med den øgede egenkontrol, der giver stress og belastning, er en oplagt diskussion for fagforeningerne at tage på sig. Dilemmaet går ikke væk”, siger en af medforfatterne til artiklen, seniorforsker på SFI, Helle Holt.

Forskerne bruger Danmarks Lærerforening og lærerarbejdet som eksempel til at beskrive de dilemmaer, som en række faggrupper står overfor. På skoleområdet har arbejdstiden altid været et centralt tema i konflikten mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Engang var skematimer den eneste regulering af arbejdstiden, dernæst kom en detaljeret regulering af antal arbejdstimer (Normer for Undervisning, Forberedelse og Øvrige aktiviteter) og i dag er kun den direkte undervisning normsat, resten overlades til selvregulering.

Kravene næsten umættelige

Skolelærerne har altså udstrakt kontrol over, hvordan de vil tilrettelægge deres arbejde, og hvor meget det skal fylde. Forskerne har observeret to konkrete skolers dagligdag for lærerne og lavet interviews med lærere, skolelederen og afdelingslederen. 

”Vores analyse viser, at når der ingen arbejdstidsgrænser er, så er kravet fra både forældre, elever og lærerne selv næsten umætteligt. Man kan jo altid blive en bedre lærer, og når den enkelte lærer ikke har tiden som grænse, er det utroligt svært selv at sætte grænsen”, siger Helle Holt.

Det er hér, hun og de øvrige forskere ser en mulig ny rolle for fagbevægelsen. Centralt kunne fagforeningerne diskutere, hvad deres medlemmer med rimelighed kan afkræves. Hvad skal en folkeskolelærer for eksempel levere – og hvornår – når nu lønnen er, som den er? Fagforeningerne centralt kan også sætte fokus på, at der ER et tidspuslespil, som ikke bør være et individuelt problem.

Ingen mails før morgenmaden

Projektet viser, at fagforeningerne også på det lokale niveau kan spille en rolle, hvis det moderne arbejdslivs dilemmaer skal løses ved fx at opfordre alle lærerne på en skole til sammen at drøfte nogle kollektive spilleregler, som fx at man har ”helle” i 10-frikvarteret, at forældre ikke kan henvende sig efter kl. 20.00 på hverdage, eller at man ikke besvarer mails før skoletid om morgenen.

”I mange år har fagforeninger og lønmodtagere arbejdet for at opløse tidsstrukturerne. Og vi skal jo ikke tilbage til de stive arbejdstidsregler. Men måske ligger løsningen midt imellem. Og fagforeningerne har mulighed for at rejse diskussionen internt og stille krav eksternt”, siger Helle Holt. 

Søg på sfi.dk