Artikler

Tosprogede klarer sig bedre, når de kun er få på skolen

Del

Når man sammenligner skoler, der gør en særlig indsats for tosprogede elever, med de tosprogede elevers faglige præstationer og trivsel, så er resultatet ofte vidt forskelligt fra skoler med få tosprogede elever til skoler med mange.

SFI har i en ny rapport set på indsatser for tosprogede elever, der er sat i værk for at styrke fagligheden og trivslen for denne gruppe af elever. Et af de resultater, der skiller sig ud, er forskellen mellem skoler med mange tosprogede elever og skoler med få. 

Kontakten mellem skole og hjem

”Vi kan fx se, at på skoler med få tosprogede, hvor man i skole-hjem-samarbejdet har særlige arrangementer for tosprogede og deres forældre, bruger tolk, oversat materiale eller måske tager telefonisk kontakt eller på hjemmesøg, der klarer de tosprogede sig bedre end ellers. Vi kan ikke sige med sikkerhed, at de klarer sig bedre på grund af denne indsats, og fordi der kun er få tosprogede på skolen, men det giver et klart fingerpeg om, at det har en betydning,” siger forsker Vibeke Myrup Jensen, som er medforfatter på rapporten. 

Den samme positive sammenhæng finder undersøgelsen ikke på skoler med mange tosprogede.

Supplerende danskundervisning uden for skoletid

Et andet eksempel på, at tosprogede klarer sig bedre på skoler med få tosprogede, er, når skolerne lægger supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige skoletid. Det giver de tosprogede mulighed for stadig at følge med deres klassekammerater til den almindelige skoleundervisning. På skoler med mange tosprogede er der ikke en sammenhæng mellem denne organisering af supplerende danskundervisning og bedre faglighed.

Forklaringer på forskelle

Forskellen mellem skoler med henholdsvis få og mange tosprogede elever kan ifølge Vibeke Myrup Jensen skyldes mange forhold: 
”Vi kan fx ikke udelukke, at de tosprogede elever på skoler med få tosprogede elever, er mere ressourcestærke, selv om vi i rapporten tager højde for en lang række baggrundsfaktorer så som forældrenes uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.”

Skoler med mange tosprogede elever ligger oftest i de større byer, mens mange skoler med få tosprogede elever i højere grad ligger uden for byerne. Skoler med få tosprogede elever ligger også ofte i områder, hvor der kun er få andre indbyggere med anden etnisk herkomst end dansk. Derfor er disse elever og deres forældre på mange måder i umiddelbar tættere kontakt med det danske samfund, og derfor er der måske også en tættere kontakt mellem skole og hjemmet.

Anden forskning viser også, at tosprogede elever i højere grad bliver omtalt positivt og bliver en del af fællesskabet på skoler med forholdsvis få tosprogede elever end på skoler med mange. Omvendt oplever især tosprogede drenge på skoler med mange tosprogede elever ofte manglende anerkendelse og danner deres egne fælleskaber, som kan være en modkultur til skolen, hvor det fx ikke er smart at lave lektier og deltage aktivt i undervisningen.

”Det, at strategier for at fremme de tosprogede elevers kundskaber har forskellig betydning for elevernes præstationer på skoler med få og skoler med mange tosprogede elever, er et vigtigt forhold at tage højde for i mere uddybende undersøgelser,” siger Vibeke Myrup Jensen.

Søg på sfi.dk