Artikler

Træthed påvirker skoleelevers præstationer

Del

Det er ikke ligegyldigt, hvad tid på dagen, man afvikler de nationale tests i folkeskolen: De elever, der tager testen først på dagen eller lige efter et stort frikvarter, får systematisk de bedste resultater, viser en ny analyse. Den viden kan bl.a. bruges, når skolerne skal tilrettelægge skoledagen, siger SFI-forsker Hans Henrik Sievertsen.

De fleste af os kender det: Man er mest frisk i hovedet om morgenen, og når det går ned ad bakke med energiniveauet i løbet af dagen, kan en pause, lidt mad og noget frisk luft gøre underværker.

Sådan er det også for danske skoleelever, og det kan aflæses i resultaterne af de nationale tests, som alle elever skal tage 10 gange i løbet af deres skolegang. Testene bruges først og fremmest af lærerne til at få indblik i elevernes niveau. Og det niveau er bedst om morgenen eller efter en lang pause. Det viser en ny analyse, som er offentliggjort i det prestigefyldte, amerikanske tidsskrift PNAS. Tidsskriftet drives afthe National Academy of Sciences; den amerikanske version det hjemlige Videnskabernes Selskab.

Forskerne har haft adgang til oplysninger om alle nationale tests givet mellem 2010 og 2013, herunder resultatet af testen og tidspunktet, den blev gennemført på. Deres analyse dokumenterer tydeligt, at der er en sammenhæng mellem de to. Medforfatter og SFI-forsker Hans-Henrik Sievertsen fortæller:

”Vi finder små, men systematiske udsving i testresultaterne i løbet af en dag. For hver time der går, forringes elevernes præstationer en lille smule, mens de stiger lidt igen, hvis testen gives lige efter et stort frikvarter – uden dog helt at nå op på det niveau, de havde om morgenen.”

De største udsving finder forskerne hos de elever, der generelt klarer sig dårligst i testen. Det gør altså størst forskel for de svageste elever, hvilken tid på dagen testen afvikles, og om de har haft en pause, inden de sætter sig til computeren.

Tilrettelæg skoledagen

Det er ikke overraskende, at også skoleelever bliver trætte i løbet af dagen, men det er vigtig viden, som kan bruges i planlægningen af skoledagen, mener Hans Henrik Sievertsen:

”Man kan ikke ændre på den naturlige dagsrytme, men man kan tænke den ind i aktiviteterne. Og her er det tydeligt, at pauserne gør en stor forskel – de bringer niveauet lidt op igen, og det er værd at huske på, når man tilrettelægger skoledagen, så børnene får mest muligt ud af undervisningen.”

Derimod kan analysen ikke bruges som ammunition i en kritik af de nationale tests, understreger forskeren. De små udsving ville kunne findes i mange typer tests og prøver, og de nationale tests bruges primært som værktøj lokalt på skolen og i klassen, hvor alle jo har taget testen på samme tid. Set i det lys påvirker variationerne ikke testens holdbarhed, påpeger Hans Henrik Sievertsen – men de udgør et ’slør’ i resultaterne, som man med fordel kan forsøge at tage højde for.

”For det første kan man overveje at indlægge et frikvarter inden der her tests, enten lokalt på skolerne eller som et generelt krav. For det andet viser vores analyse jo, at selv små faktorer kan spille ind på elevernes præstationer, og derfor skal man være påpasselig med at sammenligne testresultater på tværs af klasser, skoler og kommuner. Og endelig kan man bruge analysen som inspiration til at se på andre faktorer, der måske påvirker eleverne. Hvis tidspunkt og pauser kan aflæses i resultaterne, gælder det måske også fx lys- eller støjniveauet i lokalet.”

Læs artiklen Cognitive fatigue influences students’ performance on standardized tests

Søg på sfi.dk