Artikler

Udfordring: Efterværn til de rigtige

Del

International forskningsoversigt fra SFI viser, at der på flere områder er en risiko for, at de svageste blandt tidligere anbragte unge ikke får efterværn. Forskerne bag rapporten har derfor udarbejdet en række punkter, hvor der er brug for særlig opmærksomhed fra forvaltningernes og sagsbehandlernes side. Som fx at få klart defineret, hvem der er målgruppen for efterværn i den enkelte kommune.

Hvem skal have efterværn?

Temaer til overvejelse

  • Målsætning med efterværn
  • Målgruppen for efterværn
  • Klientgørelse af de unge
  • Organiseringen af efterværn
  • Efterværnsindsatser
  • Tiden efter efterværn 

Hvem modtager efterværn - og hvem modtager ikke efterværn? Det er tilsyneladende en udfordring at sikre, at det er de rigtige tidligere anbragte får efterværn. Det er én af konklusionerne i den internationale forskningsoversigt om efterværn, som SFI har lavet for Socialstyrelsen. For noget tyder på, at der er en risiko for, at de svageste unge ikke får efterværn. 

Vær opmærksomme 

På baggrund af de internationale erfaringer og bidrag fra otte danske kommuner i rapporten har forskerne opstillet seks temaer, hvor det er vigtigt at være opmærksomme, når der skal træffes beslutning om, hvem der skal have tilbudt efterværn, og hvem der ikke skal have den type foranstaltning.

Temaerne er i sagens natur alle væsentlige (se faktaboks), men Sofie Stage, SFI, fremhæver især, at der er utroligt vigtigt, at man i den enkelte kommune bliver afklaret med, hvem målgruppen for efterværnsindsatsen er. Ellers er der en risiko, at der fra kommunen til kommune/fra landsdel til landsdel vil være stor forskel på, hvilke unge der får tilbuddet om efterværn og hvilke unge, kommunerne vurderer, falder uden for målgruppen”.

”Kommunerne har ofte meget forskellige tilgange til efterværn, men de fleste af de otte kommuner har ikke defineret eller afgrænset, hvem de faktisk mener, efterværn skal tilbydes. Der sker i stedet en vurdering fra gang til gang på baggrund af løse kriterier, og det kan nemt betyde, at det ikke er de rigtige unge, der ender med at modtage efterværn”, siger Sofie Stage.

Klientgørelsen en indbygget udfordring

Et andet vilkår for arbejdet med efterværn som sagsbehandleren bør være opmærksom på, er den klientgørelse, der sker af den unge. Det kan betyde, at den unge er passiv og ikke får gjort opmærksom på sine egne behov eller ønsker. Eller at den unge er foranstaltningstræt, fordi han eller hun har været i systemet i mange år allerede – og derfor har en modstand mod systemet og ender med ikke at få den foranstaltning, vedkommende har brug for. 

”Klientgørelsen er en udfordring for hele det sociale område, som kan være en faktor for arbejdet med efterværn også. Det bør man være opmærksom på som sagsbehandler – uden at man nødvendigvis kan gøre noget ved det. Det er en indbygget udfordring, som kan være med til at gøre billedet af den enkelte unges behov uklart,” siger Sofie Stage.

Fakta

publikation Efterværn for tidligere anbragte unge
Forfattere Anne Kirstine Mølholt, Sofie Mathilde Hansen Stage, Jan Hyld Pejtersen, Pia Thomsen
Emner Anbringelser, Foranstaltninger for børn og unge
Forskningsemne Børn, unge og familie

Søg på sfi.dk