Artikler

Udsatte unge ud af kælderen

Del

Udsatte unge mellem 14 og 17 år er meget forskellige. I Basement i Fredericia arbejder man på at få de udsatte teenagere ud i det ”normale” liv i skolen, familien og fritidslivet. Men det kan være svært at få fodboldklubben til at tage imod de udsatte unge. En ny SFI-rapport giver konkrete erfaringer fra fem forebyggende foranstaltninger til udsatte unge.

Den 14-årige pige der både drikker og ryger og bruger mere tid på smårapserier i den lokale købmand end på skolen. Den tykke 15-årige dreng som ikke kan følge med i hverken dansk eller matematik. Den flittige, men stille gymnasiepige med snitsår på armene. Eller den højtråbende knægt, der med standard-bemærkningen ”Fuck dig!” konsekvent nægter at gøre som der bliver sagt af såvel forældre som sagsbehandlere.

Udsatte unge mennesker er meget forskellige og har meget forskellige problemer, og det skal man holde sig for øje, når man skal lave forebyggende foranstaltninger til gruppen af unge mellem 14 og 17 år. Det viser den femte SFI-rapport i Dialoggruppe-projektet, hvor forskere og praktikere indsamler viden om forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Rapporten gennemgår bl.a. fem konkrete indsatser, der på forskellig vis arbejder forebyggende med udsatte 14-17-årige.

Problemerne dukker op

Teenageårene kan i sig selv være en udfordring, hvor de unge forventes at tage mere ansvar for deres eget liv. Samtidig kan der dukke problematikker op, der ikke tidligere har været synlige, og hvis det hele bliver uoverskueligt, kan de unge reagere med forskellige former for risikoadfærd. Det fortæller centerleder Poul-Christian Skytt Jensen fra Basement i Fredericia i rapporten:

”I puberteten sker der et opbrud i forhold til forældrene, og de unge begynder at forvalte deres liv på en anden måde. Det gør, at den sårbarhed, som de unge måske hele tiden har haft i sig, slår igennem på en anden måde. Den begyndende kontakt med voksenlivet medfører en masse nye udfordringer: konflikter med forældre og andre voksne, problemer i skolen, eksperimentering med stoffer, kriminalitet osv.”

Ud af kælderen

Basement i Fredericia er et såkaldt ”nærmiljøtilbud” for udsatte unge mellem 14 og 17 år. I kælderen under kommunens familiecenter har Basement et stort køkken-alrum og et par lokaler med bordtennis, spil og mulighed for en god snak ungdomskonsulenterne. Der er ikke meget plads til de omkring 60 unge, der årligt glider igennem kælderen, men det er helt bevidst. Det handler nemlig ikke om at gemme de udsatte teenagere i kælderen, men om at få dem ud i ”normalmiljøet” – dvs. skole, hjemmet og almindelige fritidstilbud.

De unge i Basement får hver tilknyttet en ungdomskonsulent, som de forhåbentlig knytter en god relation til:

”Det gælder om at bringe sig i en situation, hvor man betyder noget for den unge, så man som medarbejder kan blive brugt,” forklarer centerleder Poul-Christian Skytt Jensen i rapporten.

I Basement – og i flere af de andre foranstaltninger i rapporten – arbejder man med anerkendelse gennem en systemisk og narrativ tilgang, hvor de unge ”mødes, hvor de er” og anerkendes for det, de kan. Det handler om at hjælpe den unge med at se sig selv på en anden måde, italesætte den unges hverdag og få sat ord på situationer og muligheder.

Glade for fritidspas

En af de store udfordringer i Basement er at få de unge ind i ”normale” fritidstilbud som den lokale fodboldklub eller lignende. Det er ikke alle de udsatte unge, der er parat til at indgå i en sammenhæng på lige fod med andre unge. Men det kan også være svært at få hul igennem til de eksisterende fritidstilbud, fortæller afdelingsleder Jette Brandt Lange i rapporten:

”Der har været en del uvidenhed om Basement, og nogle foreninger har frygtet, at andre børn ville blive meldt ud, hvis de unge herfra kom i deres foreninger. Kommunikation er afgørende i den forbindelse, og vi kan nu mærke, at vi gradvist har udviklet et rigtig godt samarbejde med en række klubber.”

Fredericia er desuden en af de 23 kommuner, der i 2011 blev en del af satspulje-projektet om fritidspas til udsatte unge. Fritidspasset giver bl.a. mulighed for støtte til at betale kontingent til at gå til fx håndbold eller ridning, og det kan være vigtigt for udsatte familier med få penge. Men fritidspasset giver også andre muligheder:

”Måske endnu vigtigere end støtte til kontingent er det, at vi i projekt fritidspas har muligheder for at hyre mentorer, der kan sikre modtagelsen og integrationen til et aktivt fritidsliv på mange forskellige områder – og ikke kun idrætslige,” siger Poul-Christian Skytt Jensen.

Sommerferie-succes

En anden af de succesfulde indsatser i Fredericia er ”What about min sommerferie”, hvor børn og unge i alderen 12-17 år i og uden for klubberne holder 14 dages sommerlejr sammen. Sommerlejren, der havde 15-års-jubilæum i 2011, giver de udsatte unge mulighed for at indgå i socialt forpligtigende fællesskaber og få nogle positive oplevelser i samværet med andre.

SFI-rapporten Forebyggende foranstaltninger 14-17 år indeholder en lang række erfaringer og opstiller på baggrund af medarbejdernes konkrete viden en række punkter, man skal være opmærksom på i det forebyggende arbejde med teenagere. Det er dog ikke muligt at sige noget om effekterne af de fem indsatser, før Dialoggruppe-projektet afsluttes i 2013.

Dialoggruppe-projektet er af bestilt af Socialstyrelsen og gennemføres af SFI i samarbejde med COWI A/S.

Basement
Fakta

publikation Forebyggende foranstaltninger 14-17 år
Forfattere Mette Lausten, Helle Hansen, Anne Kirstine Mølholt, Katrine Schjødt Vammen, Anne-Catherine Legendre
Emner Udsatte børn og unge, Udsatte børn og unge
Forskningsemne Udsatte grupper

Søg på sfi.dk