Artikler

Uens indsats over for børn med handicap

Del

Der bliver benyttet et utal af metoder og test i institutioner med særlige dagtilbud til børn med handicap. Måske for mange. For det er svært for institutionerne at dele deres erfaringer med indsatser og sammenligne dem. De opbygger masser af lokal viden, men den bliver ikke målt, vurderet eller anvendt i en bredere kreds.

I Danmark er der mellem 150 og 180 institutioner med særlige dagtilbud til børn med funktionsnedsættelser. Mellem 2000 og 3000 børn med større eller mindre handicap går i disse institutioner, især i specialbørnehaver og i integrerede grupper i almindelige børnehaver. På institutionerne bliver der brugt mange forskellige behandlingsmetoder og pædagogiske metoder i det daglige arbejde med at stimulere børnenes udvikling. Der bruges også flere forskellige former for test til at dokumentere og måle udviklingen hos børnene. Det viser en kortlægning af området, som SFI har foretaget for Indenrigs- og Socialministeriet.  

Pædagogik bygger på værdier

En institution med særlige dagtilbud til børn med handicap benytter i gennemsnit 11 forskellige metoder. Institutionerne vælger meget forskellige metoder, og den samlede liste over hvilke metoder, der bliver brugt, er derfor lang. Det skyldes bl.a., at de fleste institutioner knytter deres pædagogik og arbejde op på bestemte teoretiske retninger og værdigrundlag. Det kan fx være i forhold til, hvilket børnehaveliv man ønsker at give børnene, eller hvordan forældresamarbejdet bør være. Og værdigrundlaget har betydning, når forældrene skal vælge institution til deres barn.  

Åbenhed for nytænkning og udvikling

Kortlægningen viser også, at mange af institutionerne gerne vil gå nye veje og prøve nye metoder, så længe de ikke strider imod værdigrundlaget. Det kan fx være, når der er et barn med et sjældent handicap, hvor institutionen måske mangler viden, og hvor personalet så kan udvikle nye metoder. Det kan også ske, fordi der er forældre, som har fået viden om nye metoder, de mener kan være egnede over for deres barn. En leder af en specialbørnehave på Sjælland siger fx i undersøgelsen:  

”Vi har også haft forældre, der er kommet og sagt: ’Det her, det interesserer vi os meget for, for det tror vi på er godt for vores barn.’ Og vi har tænkt: ’Hm, hvad er det for noget?’ Så er det bare om at komme op på stikkerne og se at finde ud af, hvad det handler om. På den måde er det også vældig udviklende for os, fordi det er så stor en vifte af forskellige børn, der kommer herind.”

Ikke let at måle en indsats Institutionerne lægger stor vægt på at dokumentere deres indsats for det enkelte barn. Det bruges til at belyse barnets handicap og udvikling og til at lave handleplaner for barnet. Test indgår som en del af dokumentationen. Også her er der mange forskellige praksisser med brug af en lang række forskellige test.  

Men der er en række problemer forbundet med at måle et barns udvikling og at gøre indsatserne målbare. Institutionerne sammenligner generelt ikke resultater for de forskellige børn. Sagerne er for individuelle til, at man kan sammenligne dem ordentligt. Det er derfor svært at opstille generelle succeskriterier i forhold til indsatsen. Blandt pædagogerne er der et udbredt ønske om at samle erfaringerne på området. De peger på, at der ligger meget viden på de enkelte institutioner, som bør frem i lyset.  

Delte meninger om standardisering

Udfordringen med at måle børnenes udvikling viser, at det kan være problematisk at anvende så mange forskellige metoder og test. En standardisering med færre metoder og test ville kunne hjælpe på problemet. Men det er der delte meninger om. Nogle fagfolk mener, at børnenes kombinationer af funktionsnedsættelser er for individuelle til, at man kan generalisere og få en regelfast viden på området. De mener snarere, at man kan opstille nogle principper på området, der understøtter arbejdet i hverdagen. En standardisering af test og metoder vil efter deres opfattelse ikke forbedre noget.  

Seniorforsker Steen Bengtsson, der har ledet kortlægningen, siger:  

”Der bliver brugt rigtig mange forskellige behandlingsmetoder og test til vurdering af handicap på et i øvrigt ret lille område – det er relativt få børn, det drejer sig om. Og det er få børn, der har samme handicap og samme behov for træning. Det giver altså meget små grupper med samme problemstilling. Så hvis man bruger 10 forskellige metoder og tre forskellige test inden for hver gruppe, så er resultaterne totalt usammenlignelige.”  

Derfor er der brug for at se ud over Danmarks grænser for så at sige at få materiale nok. Steen Bengtsson efterlyser en systematiseret indsamling af viden på en større baggrund end kun den danske. Og han peger på Skandinavien som en mulig referenceramme.  

”Netop fordi sammenligningsgrundlaget er så lille, og selv hvis man i øvrigt ensrettede mange af metoderne og testene, så synes jeg, man burde satse på en skandinavisk model for evaluering. Imod taler, at der selvfølgelig foregår megen lokal og individuel erfaringsdannelse rundt omkring, og det skal man selvfølgelig ikke kvæle helt”, siger Steen Bengtsson.

Fakta

publikation Særlige dagtilbud til børn efter §32
Forfattere Steen Bengtsson, Julie Heidemann, Tina Gudrun Jensen, Julie Tange, Emilie Suldrup Wolf
Emner Handicap, Helbred, Dagtilbud, Foranstaltninger for børn og unge, Udsatte børn og unge
Forskningsemne Børn, unge og familie

Søg på sfi.dk