Artikler

Ulykkerne i stalden starter i hjemmet

Del

Dyreværnssager i landbruget skyldes ofte en længere negativ spiral af personlige problemer for landmanden på gården. Det viser en forskningsrapport fra SFI, som er finansieret af Fødevarestyrelsen.

Dyr og menneskers velbefindende på de danske landbrugsbedrifter går hånd i hånd, viser ny forskning fra SFI. Landmænd som bliver dømt i dyreværnssager, har øget risiko for også at være ramt af dårlig økonomi, psykiske problemer eller at have et familiemedlem, som er ramt af sygdom.  

Rapporten viser, at disse risikofaktorer hænger sammen og fungerer som en negativ spiral. Er landmanden for eksempel ramt af psykiske problemer som depression, stress eller angst er der risiko for, at det kan afføde et dårligt økonomisk resultat. Det kan samtidig have konsekvenser for familien og øge presset på ægteskabet og risikoen for skilsmisse. 

Rapporten begrunder det med at landbruget skal ses som en samlet enhed, hvor landbrugsdyrene, landmændene og familien er tæt forbudne, og derfor oplever både heste, grise, kone og børn de dårlige konsekvenser, når bondegården ikke er i balance. 

Rapporten er lavet af ph.d.-studerende Stefan Bastholm Andrade og er baseret på kvalitative interviews og kvantitative registerudtræk for det samlede antal af landmænd i perioden 2000-2008. Tallene viser, at antallet af landmænd som er dømt i dyreværnssager er svagt stigende, men kun udgør 0,5 promille af de samlede danske landbrugsbedrifter.

Konsulenter leger psykologer 

Chefkonsulent for svinerådgivningen i Gefion, Marlene Sparre Ibsen, arbejder til daglig med landmænd, som ønsker rådgivning til forbedring af svineproduktionen. Gefion rådgiver blandt andet svineavlerne om optimering af produktionsresultater, planlægning af avl og reproduktion og udfører staldtjek omkring opfyldning af krav til dyrevelfærd.  

”Vi oplever, det ikke altid er tilstrækkeligt at løse problemerne ude ved dyrene, fordi hovedproblemet kan ligge hos landmanden selv”, fortæller Marlene Sparre Ibsen.

For at undersøge det tager hun på besøg hos landmanden for at danne sig et indtryk af situationen. Hun snakker både med landmanden selv og med familien, de ansatte samt andre tilknyttede kontaktpersoner for at høre, om de har oplevet en ændret adfærd hos landmanden. Det kan være de ansatte har oplevet, at de er blevet behandlet anderledes end de plejer, at revisoren synes landmanden har været svær at få fat i på det seneste, eller at landmanden har glemt at købe foder ind til grisene. 

”Vi taler med de personer, som til daglig er i kontakt med landmanden for at få en fornemmelse af, om landmanden har tabt det store overblik. Selvom vi rådgiver om, hvad der kan gøres bedre ude i stalden, undersøger vi også, hvad der kan gøres bedre for landmanden selv, fordi det kan være den væsentligste årsag til, at det ikke går godt ude i stalden”, siger Marlene Sparre Ibsen, og forklarer, at de er opmærksomme på at landmanden muligvis har brug for en psykolog for at redde bedriften. 

Den løsning er landmændene knap så imødekommende overfor. Rapporten peger på at landmandens skepsis kan skyldes, at landbruget er bundet af gamle traditioner og normer og bygger på, at man som landmand klare problemerne selv og derfor ikke tager imod psykologisk hjælp. Den virkelighed møder rådgivningskonsulenterne på Gefion også, når de ude hos deres kunder. 

”Landmændene går ofte helt i baglås, når vi prøver at overbevise dem om, at de skal kontakte en psykolog. Derfor bliver det i stedet os, der kommer vi til at lege psykologer, når vi forsøger at forklare dem at problemerne i stalden og underskuddet på resultatopgørelsen muligvis skyldes, at kaptajnen på skuden har tabt overblikket”, siger Marlene Sparre Ibsen.

Finanskrisen skærper opmærksomheden

Rapporten viser at landmænd med dårlig økonomi er i risiko for ende i en negativ spiral, og finanskrisen har ligesom i så mange andre erhverv også været hård ved landbruget og slæber fortsat tykke spor efter sig. Gitte Hansen, svinekonsulent for Gefion fortæller, at landbruget har kørt med gennemsnitligt underskud i seks år i træk, og det betyder at flere landsbrugsbedrifter er lukningstruede. Derfor er konsulenterne på Gefion i disse år ekstra opmærksomme på de landmænd, som har trange kår, fordi de ved, at økonomisk pres kan udvikle sig til et psykisk pres. 

”Det er altafgørende, at landmanden ikke bliver psykisk ustabil. Hvis en landmand lukker sin bedrift, mister han ikke kun sin arbejdsplads og identitet, men også sit hjem. Det betyder at familien, som har boet hele deres liv på gården, skal flytte. Børnene skal flytte skole og konen mister sit netværk omkring sig, og de konsekvenser presser landmanden endnu mere”, siger Gitte Hansen. Hun fortæller, at det økonomiske pres ofte betyder at landmanden er nødt til at arbejde yderligere oveni en arbejdsuge som i forvejen er længere end 37 timer. Derfor holder konsulenterne på Gefion særligt øje med landmændene som i disse år går gennem nogle hårde tider.

”Vi har set beviser på at pressede situationer kan udvikle sig til at kæden lige så stille hopper af, og landmanden begynder at sortere arbejdsopgaver fra. Det kan gå ud over helbredet for både ham selv, hans familie og de dyr som han lever af”, siger Gitte Hansen.

Søg på sfi.dk