Artikler

Unge begår mindre kriminalitet efter lovende misbrugsbehandling

Del

SFI har evalueret tre behandlingsmodeller, som fokuserer på andet og mere end at reducere de unges brug af rusmidler. Og de ser lovende ud. Et af midlerne er at skabe motivation under behandlingen, fortæller forsker.

Fra 59 procent til 26 procent. Andelen af unge, som ryger hash to eller flere gange om ugen, er markant mindre ved udskrivningen fra behandlingsmodellerne U-turn, U18 og MST-SA, end den er ved indskrivningen. SFI har evalueret de tre indsatser for unge med et problematisk forbrug af rusmidler, og fælles for dem er, at de ser ud til at give resultater.

”Vi kan se, at de unge generelt ryger mindre hash, og de unge giver selv behandlingen en stor del af æren for den positive udvikling,” siger seniorforsker Jan Hyld Pejtersen.

Han har været projektleder på rapporten Unge i misbrugsbehandling – en evaluering af tre behandlingsindsatser, som også dokumenterer ændringer i en række andre forhold.

Mindre kriminalitet

De unge deltagere er efter indsatserne bedre til at passe skolen, og de har et bedre psykisk helbred efter behandlingen.

”Derudover kan vi se af svarene, at andelen, der har begået kriminalitet, er reduceret markant efter endt behandling,” siger Jan Hyld Pejtersen.

SFI har både før og efter behandlingen spurgt de unge, om de har begået kriminalitet inden for de seneste 30 dage. Og andelen af unge, der svarer til ja til det spørgsmål, er på alle indsatser lavere ved udskrivningen end ved indskrivningen. Det mest markante fald er fra 45 til 14 procent og er registreret på U-turn.

Arbejder med andet end rusmidler

De tre behandlingsmodeller har flere fællesnævnere end de lovende resultater. Fælles for dem er også, at de ikke kun fokuserer på, at rusmidlerne skal lægges på hylden. Fokus er også rettet mod andre forhold i de unges liv i både U18, MST-SA og U-turn.

Hvis vi vælger at se nærmere på sidstnævnte, så tages der i den behandlingsmodel først og fremmest udgangspunkt i, hvad de unge ønsker. Det fortæller post. doc. Mads Bank fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Han har forsket i behandlingsmodellen siden 2009 og har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling Brugerdrevne standarder og affektiv subjektivering – en undersøgelse af styringsstrategier i pædagogisk og socialt arbejde, hvori han blandt andet udforsker, hvordan en kommunal institution bruger U-turn i arbejdet med unge, der har et problematisk forbrug af rusmidler.

”Det første skridt er at tage udgangspunkt i, hvad de unge ønsker af positive forandringer i deres liv. Det kan være, at de ønsker at få en 9. klasses eksamen, så de på den måde er en del af det normale skolesystem. Og det kan være, at de ønsker at få en bedre relation til deres familie. Det kan også være nogle ting, som de unge ikke nødvendigvis ved på forhånd,” siger Mads Bank.

Mål og motivation udvikles i forløbet

Når de unge starter på U-turn - pointerer Mads Bank - har de oftest ikke lyst til at stoppe med at ryge hash. Derfor tager behandlerne udgangspunkt i de områder, hvor de unge er motiveret for forandring. Det kan – som nævnt før – være i forhold til skole eller familie.

”Så udvikles der løbende mål eller motiver. Hele spørgsmålet er, hvordan man kan finde en måde at leve sit liv på en fornuftig måde. Og det er det, som modellen kvalificerer de unge til,” siger Mads Bank og understreger kontrasten til mere traditionelle former for behandlingsmodeller:

”I andre former for behandling fokuserer man på rusmidlet, og så sker der bare det, at når borgeren kommer tilbage til sit normale miljø, så har man ikke skabt noget, der kan fastholde det”.

Hvad bliver de unge i stand til at gøre?

Fokus i U-turn-modellen er altså at skabe et fundament, som ikke kollapser, når de unge forlader behandlingen. Et fundament som grundlæggende er bygget på de unges egne kompetencer.

”Noget rigtig vigtigt er, hvad bliver de unge i stand til at gøre? Det er jo dem, der gør noget. Det afgørende er, at der bliver sat en ramme, så de unge bliver i stand til at gøre noget, og det er jo en kombination af det, de unge gør, og behandlingsindsatsen,” siger Mads Bank og fortsætter:

”Det handler om, at de får en positiv identitet og en positiv selvforståelse”.

Mads Bank sammenligner tilgangen til behandlingen i U-turn med den måde, man skaber forandring på i skolen eller i virksomheder, hvor fokus er på at skabe mulighed for udfoldelse og ikke på, hvad der ikke virker.

”På den måde ligner behandlingsmodellen måske mere skolesystemets måde at skabe borgere på, end den ligner hospitalets,” siger Mads Bank. 

Fakta

publikation Unge i misbrugsbehandling
Forfattere Tina Termansen, Theresa Dyrvig Henriksen, Nete Krogsgaard Niss, Jan Hyld Pejtersen
Emner Børn og unge, Effektmåling, Misbrugere, Udsatte børn og unge, Misbrugere
Forskningsemne Udsatte grupper

Søg på sfi.dk