Artikler

Unge har brug for et trygt rum at forlade

Del

Smækkede døre, hævede stemmer, sårende beskyldninger: Livet med en teenager kan være vanskeligt, men giv ikke slip. Ny forskning fra SFI tyder på, at familier med en høj grad af nærhed og samvær også har de gladeste teenagere, konflikter eller ej. Unge har brug for et trygt rum at øve sig i, før de flytter hjemmefra, mener landsstyremedlem i Ungdommens Røde Kors, Amalie Sondorp Utzon – for der er mange valg, der skal træffes i et moderne ungdomsliv.

”Frigørelsen fra dine forældre er svær uanset hvad – om du bor i Gentofte eller Brønshøj, og om du kommer fra en kaotisk familie eller en kernefamilie med faste middagsaftaler. Men jeg tror det bliver sværere, hvis du ikke føler du har noget rum, hvor det er okay at være dig. Og der er hjemmet jo en base, der fylder ekstremt meget for alle.”

Sådan siger Amalie Sondorp Utzon, landsstyremedlem i Ungdommens Røde Kors. Med sine 21 år har hun stadig sin egen overgang fra ung til voksen i frisk erindring. Den foregik uden de store dramaer i en velfungerende kernefamilie, og måske netop derfor valgte Amalie tidligt at engagere sig i frivilligt arbejde blandt unge med en anden baggrund: Først i spejderbevægelsen og sidenhen i Ungdommens Røde Kors, der med sine ca. 4000 aktive frivillige er Danmarks største humanitære organisation for udsatte børn og unge. Ferielejre, lektiecafeer og rådgivning er blandt de mange aktiviteter, URK driver.

”Uanset hvor fantastiske dine forældre har været, har de jo en bestemt måde at forstå dig på, og hvis man gerne vil forstå sig selv anderledes, og skabe en forandring i sit liv, så tror jeg det er godt at møde andre voksne, eller her unge frivillige, som kan rumme dig på den måde, som du ønsker at fremstille dig selv”, fortæller Amalie. ”Det er det, vi bl.a. arbejder med i Ungdommens Røde Kors.”

Nærhed giver glade teenagere

Amalie og de unge, hun har kontakt med, navigerer i et følsomt felt: Den store teenagers løsrivelse fra sine forældre, med alt hvad det kan trække med sig af konflikter og identitetskriser. Det er et felt, der interesserer og fascinerer sociolog Karen Margrethe Dahl, der i disse år arbejder på en ph.d. i samarbejde mellem Københavns Universitet og SFI.

Karen Margrethe Dahl bruger bl.a. data fra SFI’s store undersøgelse Børn og Unge i Danmark fra 2010 til at undersøge sammenhængen mellem, på den ene side, hvordan de unges familie er sammen i hverdagen og hvilke regler og normer der styrer deres samvær, og på den anden side, hvor glade de unge er for deres liv. Hun bygger analysen på oplysninger om ca. 1500 unge på henholdsvis 15 og 19 år, der i undersøgelsen fortalte om deres hverdag, skolegang, familieforhold, fritid, helbred, venskaber, trivsel og meget andet.

”Min foreløbige analyse tyder på, at de unge, der har den højeste grad af nærhed med deres familie – målt på hverdagsting som at spise aftensmad sammen, og at ens forældre ved hvor man skal hen, når man går ud – også er de unge, der har den største grad af livstilfredshed”, fortæller Karen Margrethe Dahl. ”Det har altså stor betydning for de unge, at de har en base, og at der er en tryghed og struktur omkring dem i hverdagen.”

Trygge baser og uanede valgmuligheder

Netop den sammenhæng – jo mere nærhed, jo gladere teenagere – er interessant, mener Karen Margrethe Dahl, for den strider på sin vis mod den herskende forståelse af, hvordan man håndterer livet med en teenager:

”I Danmark støder man jo ofte på en norm om, at forældrene skal træde et skridt tilbage, når børnene bliver omkring de 15 år, og skal lade de unge gør sig deres egne erfaringer. Der er måske en ide om, at den unge skal frigøres fra de uligheder og begrænsninger, der kan ligge i at man er afhængig af sin familie,” siger Karen Margrethe Dahl. ”Men mine resultater tyder på, at selv i et samfund som det danske, hvor vi værdsætter den individuelle frihed så højt, har familien stadig kolossal betydning som den trygge base, der giver platformen for at gå ud i verden.”

Den pointe kan Amalie Sondorp Utzon godt genkende. For hende handler det ikke mindst om at få støtte til de mange valg, man som ung står overfor:

”Der er jo uanede mængder af valg i vores liv. Du kan blive uddannet til hvad du har lyst, og vi er ekstremt mobile. Du kan flytte til Aalborg eller London eller hvad du vil. Det kan faktisk godt være rigtigt svært, og jo tidligere man føler man skal træffe vigtige valg, jo mere guidning har man brug for. Fx starter det med at vælge studieretning for nogen jo allerede i gymnasiet – og det føles som et vigtigt valg! Og lige der er forældrene eller voksne i det hele taget vanvittigt vigtige”, fortæller hun.

Og hvordan kan forældrene bedst hjælpe i den situation? Amalie giver et bud:

”Som ung har man brug for at vide, at det er okay at være i tvivl, og at ens valg skal føles rigtigt for en selv, og ikke alle mulige andre. Ens forældre skal skabe rummet til den tvivl og den frustration, der følger med det. Også selvom det kan være svært.”

Søg på sfi.dk