Artikler

Unges hashmisbrug bør behandles sammen med vennerne

Del

Unges hashmisbrug er et tiltagende problem i behandlingssystemet. Samtidig bør det ikke betragtes som et individuelt problem. Træk vennekredsen ind i behandlingen, og sæt ind tidligere end i dag, siger forskere fra SFI.

Hash har – relativt ubemærket – fået en markant større rolle i misbrugsbehandlingen blandt unge i Danmark de seneste ti år. 

Samtidig har der været meget lidt forskning i, hvordan man bedst muligt sætter ind over for misbruget af hash, der ofte fører til, at de unge dropper ud af skolen, mister deres arbejde, bliver passive og isolerer sig socialt.

En ny analyse fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, bygger på interviews med unge, der har søgt behandling for deres hashmisbrug. 

Analysen fokuserer på, hvordan de unge beskriver processen fra de prøver hash første gang , til de selv oplever , at hashen har fået overtaget i deres hverdag.

”Ud fra de unges beskrivelser kan vi se, at de begynder at ryge hash sammen med andre, og at de udvikler deres forbrug sammen med andre. Nogle af de unge har på forhånd enten psykiske problemer eller en problematisk baggrund.

Men mange er ganske almindelige unge, der mere eller mindre tilfældigt udvikler et misbrug sammen med vennerne," siger professor Margaretha Järvinen, som sammen med forsker Signe Ravn på SFI står bag undersøgelsen.

Opmærksomme langt tidligere

De to forskere har interviewet 30 unge mellem 17 og 28 år, der selv har søgt behandling for deres hashmisbrug. Ud fra de unges beskrivelser, definerer forskerne tre stadier i udviklingen i de unges hashforbrug. 

Det første stadie er et sporadisk forbrug sammen med vennerne. Det andet stadie er et forbrug, hvor de unge ryger hash hyppigere og hvor hashforbruget fortsat er en integreret del af det at være sammen med vennerne.
 
I det tredje stadie er hash-indtaget blevet omdrejningspunktet for den unge, og selv hvis de unge er fysisk sammen, når de ryger, betegnes stadiet som individualiseret og disintegreret. De unge mødes måske stadigvæk med deres rygevenner, men de er fokuseret på deres egne, individuelle rusoplevelser. 

”Det er bemærkelsesværdigt, at hverken forældrene eller uddannelsessystemet er mere opmærksomme på de unges forbrug, før det bliver et egentligt problem. 
Forældrene mistænker måske, at de unge eksperimenterer med hash, men det er, som om det er et tabu. Flere unge i vores undersøgelse ryger hash i frikvarteret, og de siger, at lærerne ved det, men at man ikke taler om det”, siger Margaretha Järvinen. 

Vigtigt problem

Ifølge Margaretha Järvinen er Danmark det land i Europa, hvor hashen oftest nævnes som hovedproblemet i misbrugsbehandlingen. På den måde er hash et langt mere udbredt problem hos unge end fx kokain, heroin og ecstasy. 

Samtidig er vi et land, hvor hash er let tilgængeligt og kulturelt accepteret, så der er ikke nogen voldsom barriere, som den unge skal overvinde, for at prøve hash. Og for nogle unge udvikler hashbruget sig altså til afhængighed. 

”Det kan gå relativt hurtigt”, siger Margaretha Järvinen, ”de unge i vores undersøgelse er typisk begyndt at ryge hash, når de er 13-14 år, og fire år senere har de et dagligt forbrug”. 

Vennekredsen skal med

Som forsker – og som sociolog – har hun et budskab til behandlingssystemet, der bryder med den herskende opfattelse i dagens behandling, hvor hashmisbruget oftest ses som et individuelt problem og forklares med psykiske problemer eller en belastet baggrund hos den enkelte unge.

”Prøv at bygge det sociale ind i behandlingen. Træk den unges venskabskreds ind i behandlingen. Hvis det er stabile venner, kan de komme ind som et støttende netværk. Hvis vennerne også har et tungt misbrug, så få dem alle ind i behandlingen. Det vil også mindske det problem, at unge, der forsøger at holde op, bliver så ensomme," siger Margaretha Järvinen. 

Forældre kan overveje en mere aktiv rolle, hvis de har en mistanke om, at deres barn er begyndt at eksperimentere med hash.

”Forældrene kan i højere grad tale med de unge om de negative effekter, hash kan have. Og være opmærksomme på, at hvis det at ryge hash med vennerne bliver et regelmæssigt fænomen, så er den unge på vej til, at det kan blive problematisk, siger Margaretha Järvinen.

Margaretha Järvinen Signe Ravn: Cannabis careers revisited: Applying Howard S. Becker’s theory to present-day cannabis use. Social Science & Medicine 100 (2014) 133-140 

Søg på sfi.dk