Artikler

Usikkerhed om betydning af tilbud til ikke-uddannelsesparate

Del

SFI-undersøgelse peger på, at der er stor kommunal variation i, hvor mange unge, der får tilbudt et ekstra skub i retning af en ungdomsuddannelse i form af et forberedende tilbud. Og det er uklart, hvorvidt tilbuddene virker. Både kommunerne og undervisningsministeren efterspørger mere viden på området.

Flere resultater fra undersøgelsen

  • 13 procent af alle unge fra grundskolernes afgangsklasser 2005-2010 får minimum ét forberedende tilbud. Heraf har cirka halvdelen først været i gang med en ungdomsuddannelse, som de har afbrudt, inden de begyndte i forberedende tilbud.
  • Ser vi 2 år frem i tiden, så er 46 procent af de unge, der har brugt et forberedende tilbud, i ungdomsuddannelse, mens 16 pct. er i beskæftigelse.
  • Efter 3 år er 49 procent af de unge, der har fået et tilbud, i ungdomsuddannelse og 14 procent i beskæftigelse.
  • SFI-undersøgelsen er baseret på data fra 53.907 unge, som har deltaget i et forberedende tilbud i perioden 2005-2010.
  • I undersøgelsen er der set på 7 typer af forberedende tilbud, nemlig: produktionsskoleforløb, almen voksenuddannelse (avu), forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning (OBU), ungdomshøjskoleforløb, folkeskoleophold og forløb på husholdnings- og håndarbejdsskoler (Frie Fagskoler). 

Umiddelbart ser det ud til, at de forberedende tilbud har en positiv virkning. Cirka 43 procent af de ikke-uddannelsesparate unge, der modtager et af tilbuddene, som skal klæde dem på til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse, er i gang med en ungdomsuddannelse året efter. Men:

”Vi kan bare ikke sige noget om, at det alene skyldes, at de har fået et forberedende tilbud, at de kommer videre i systemet,” siger seniorforsker Beatrice Schindler Rangvid, der har været projektleder på SFI-undersøgelsen ’Forberedende tilbud og overgang til ungdomsuddannelse’.

De forberedende tilbud er tilbud til unge, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og umiddelbart ikke har forudsætningerne for at påbegynde en, og det er et af midlerne til at nå målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse.

Om midlet virker, kan SFI altså ikke svare entydigt ja eller nej til. Svaret er mere klart på spørgsmålet om, hvordan kommunerne bruger ordningen: Meget forskelligt.

Fokus på inklusion skaber stor variation

Nogle kommuner tilbyder op mod 40 procent af de bogligt svage unge at deltage i et forberedende tilbud, mens det kun er 15 procent i andre kommuner. Og i nogle områder er mere end 60 procent af de ikke-uddannelsesparate unge gået direkte fra grundskolen til et forberedende tilbud, mens det i andre kommuner er 30 procent.

Det er dog ifølge Kommunernes Landsforening (KL) ikke ensbetydende med, at de bogligt svage unge bliver ladt i stikken i de kommuner, hvor aktiviteten på de forberedende tilbud er lavest.

”Der vil være steder, hvor erhvervsskolen og gymnasiet arbejder mere med inklusion end andre steder, og det vil jo afspejle sig i, hvor stor aktivitet, der er på de særlige tilbud,” siger Jan Bauditz, chefkonsulent i KL’s center for børn og uddannelse.

Det kan ifølge Jan Bauditz være tilfælde, hvor en kommune i samarbejde med en teknisk skole har lavet en mentorordning for de svageste elever, så risikoen for, at de falder fra, bliver mindre.

”I sådan et tilfælde skal vedkommende jo ikke på produktionsskole og have et forberedende tilbud. I andre kommuner, hvor man ikke har den slags samarbejder, kan eleven ikke begynde på erhvervsskolen. Der skal han over på produktionsskolen, og så er vi ovre i de særlige tilbud (forberedende tilbud), som også er omfattet af denne her undersøgelse,” siger chefkonsulenten.

Mere brug for de forberedende tilbud

Men der kan hurtigt komme travlhed på de forberedende tilbud, også i de kommuner som ikke er så aktive på den front. Det skal adgangskravene til erhvervsskolerne, politisk pres for at indføre det samme på de gymnasiale uddannelser og en målsætning om at sende flere unge i uddannelse ifølge Jan Bauditz nok sørge for.

”Der er sådan et krydspres, hvor man næsten må forvente, at der bliver mere brug for de særlige tilbud”.

Derfor opfordrer han på vegne af KL til, at hele feltet af tilbud til de ikke-uddannelsesparate unge kigges efter i sømmene i forhold til blandt andet pris, kvalitet, effekt samt incitamenter for de unge til at vælge et forberedende tilbud.

Undersøgelse på vej

Den opfordring har undervisningsminister Christine Antorini (S) taget op i kølvandet på SFI’s undersøgelse, som er bestilt af Undervisningsministeriet. Rådet for Ungdomsuddannelser skal nu se nærmere på området og komme med anbefalinger til, hvordan de forberedende tilbud kan optimeres, så flere unge bliver bedre rustet til at tage en ungdomsuddannelse.

”Som det er i dag, er der ikke nok unge, der kommer videre i uddannelse efter de forberedende tilbud. Kvaliteten af tilbuddene skal være bedre. Derfor er vi allerede i gang med at styrke flere af de forberedende tilbud, og jeg vil drøfte med områdets parter, hvordan vi sikrer, at vi hjælper de unge både fagligt, socialt og personligt videre uanset, hvilket forberedende tilbud de vælger,” siger undervisningsminister Christine Antorini.

Hun pointerer, at der fra august 2015 bliver oprettet en ny Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), hvor unge, der af den ene eller anden grund ikke har kompetencerne til at gennemføre en erhvervs- eller en gymnasial uddannelse, kan få et fleksibelt uddannelsestilbud. 

Søg på sfi.dk