Artikler

Vi europæere holder øje med, om velfærdsstaten fungerer

Del

Opbakningen til velfærdsstaten rundt omkring i Europa afhænger af, at velfærdsstatens institutioner ikke snyder, og af at institutionerne er opbygget økonomisk bæredygtigt. Stiger snydet og ineffektiviteten, falder opbakningen, viser ny dansk forskning.

For første gang er det på europæisk plan påvist, at holdningen til velfærdsstaten afhænger af, at den er retfærdig, effektiv og ikke urimeligt dyr. Hvis de tre ting er opfyldt, er europæere fra syd til nord og øst til vest villige til at betale mere i skat for at få løst de opgaver, velfærdsstaten tager sig af. Og de er også – på tværs af landegrænserne - enige i, at velfærdsstaten skal løse en lang række opgaver som at understøtte beskæftigelsen, passe børnene, når forældrene arbejder og sørge for en ordentlig sygehussektor og ordentlige levevilkår for de ældre.

"Oven i købet viser tallene, at hvis europæerne får det indtryk, at det sociale sikringssystem ikke er godt nok, og at ydelserne ikke er tilstrækkelige til at afhjælpe de sociale problemer, så øges opbakningen til at hæve skatterne", siger seniorforsker Torben Fridberg fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der har stået for forskningen.

Tal fra hele Europa

Torben Fridbergs analyse af velfærdsstatens legitimitet og opbakning er en del af et større nordisk forskningsprojekt om holdninger til velfærdsstaten i de europæiske lande. Data til undersøgelsen kommer fra en fælles, europæisk holdningsundersøgelse, der foretages hvert andet år og hvor et af fokusområderne i undersøgelsen i 2008 netop var holdninger til velfærdsstaten. 

Torben Fridberg har analyseret tallene fra 2008 ud fra følgende spørgsmål: Har det mærkbare konsekvenser for borgernes opbakning til velfærdsstaten – målt på villigheden til at betale mere i skat for at få løst opgaverne og syn på velfærdsstatens omfang – hvis de samme borgere oplever, at a) velfærdsstatens institutioner snyder, b) ikke effektivt bekæmper svindel og korruption, c) er alt for dyr i drift og ikke tænker langsigtet bæredygtigt og d) det ikke er de rigtige, der får glæde af velfærdsstatens ydelser.

Det korte svar på spørgsmålet er JA. Europæerne under ét melder, at deres opbakning til velfærdsstaten og dens tryghedsskabende institutioner falder mærkbart, hvis systemet ikke fungerer ordentligt og redeligt. 

Lande og individer

Men hvad hvis man i stedet for at se på europæerne under ét, inddeler dem i de lande-grupper som forskere normalt inddeler landene i – er der så forskelle lande-grupperne imellem, der giver nogle mønstre? Landegrupperne er de nordiske lande med tradition for mange skatteyderfinansierede ydelser, de kontinentale lande med Tyskland i spidsen, hvor forsikringsprincippet er det bærende, lande med en minimalistisk socialhjælp-til-de-fattige-model, som Storbritannien repræsenterer, de tidligere kommunistiske – og meget forskellige – østlande og endelig de sydeuropæiske lande, hvor familien har været grundstammen.

Svaret her er, at der ikke er ret mange klare mønstre. Borgerne i de nordiske lande siger helt grundlæggende ja til, at skatterne godt må hæves for at løse flere sociale opgaver. Men den holdning deler de med så forskellige lande som Cypern, Estland og Israel. Og borgerne i Litauen, Ukraine og Grækenland ligger i top, når det gælder omfanget af statens rolle, mens de nordiske lande ligger midt i feltet og Schweitz og Holland er de lande, der ønsker at staten løser færrest opgaver. 

Så bortset fra, at de nordiske lande som gruppe er nogenlunde enige, er der ikke megen forklaring at hente ved at inddele landene i de grupper, som forskerne traditionelt inddeler landene i.  Holdningerne i befolkningerne går på tværs af landegrænserne og handler i langt højere grad om, hvor gamle eller unge folk er, hvor udsatte de er for at blive arbejdsløse, hvor meget tillid de har til skattesystemet og hvilken opfattelse de har af institutionernes effektivitet, siger Torben Fridberg.

"Men hverken inddelingen i landegrupper eller borgernes socio-økonomiske forhold er forklaring nok på, om de bakker op om velfærdsstaten. En stor del af forklaringen er, om befolkningerne kan se, at systemet og dets institutioner fungerer hensigtsmæssigt, effektivt og bæredygtigt. Det var det, jeg var spændt på at se, og det er det, vi nu har påvist", siger Torben Fridberg.

Søg på sfi.dk