Artikler

Vi forholder os undvigende til fænomenerne racisme og diskrimination

Del

Vi danskere er ikke meget for at erkende, at der finder racisme og diskrimination sted både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Derfor bliver vores talen om og måde at forholde os til fænomenerne også diffus og distancerende. Det afdækker SFI i disse år i det enestående europæiske forskningssamarbejde Tolerace, som er finansieret af EU og med en løbende dialog med vigtige aktører i de enkelte lande.

Det er endnu forholdsvis nyt at forske i, hvordan europæeres forståelse af begreberne racisme og diskrimination viser sig – direkte og indirekte – i vores sprog og handlemåder. Men nu er SFI med i et forskningssamarbejde, der tæller europæiske lande som Tyskland, Portugal, Spanien og England. Og hele processen er unik. Den tæller både litteratur- og policystudier, casestudier, interviews og workshops med myndigheder, NGO’er andre vigtige aktører og en række anbefalinger til EU, særligt på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. 

Anbefalingerne sendes efter planen til EU i begyndelsen af det nye år. Og så er tre års tværnational forskning slut for denne gang…

Forskningsprojektets fokus – at undersøge, hvilke ideer og fortællinger, der er omkring racisme og diskrimination – bliver uddybet af seniorforsker Tina Gudrun Jensen fra SFI.

”Racisme og diskrimination italesættes kun sjældent i den offentlige debat, og når det sker, er det oftest i forbindelse med nazisme, apartheid og racediskrimination mod sorte i USA. Det spændende ved dette projekt har været, at vi har vendt blikket mod andre fænomener. Vi har set på, hvordan forskelle italesættes, altså hvordan forskellige identiteter bliver fremstillet i sproget og i den måde, vi forholder os til hinanden på. Vi har også set på, hvordan lovgivningen forholder sig til racisme og diskrimination, og om den overhovedet gør det. Det siger nemlig noget om, hvordan vi i Danmark forholder os til forskelligheder,” siger Tina Gudrun Jensen.

Styret af lighedsideologi

Projektet gik i gang 1. marts 2010. Efter første fase med at danne sig et overblik over eksisterende litteratur og politikker udførte de fire forskere, der er tilknyttet projektet – Tina Gudrun Jensen, Mette Kirstine Tørslev, Kathrine Vitus og Kristina Weibel – en række casestudier: en medieanalyse af medier og islam - altså en analyse af, hvordan islam repræsenteres i en række danske medier, et casestudie fra folkeskolen, et casestudie om østeuropæeres forhold på det danske arbejdsmarked, og endelig et casestudie om forholdene for unge med anden baggrund end dansk eller vestlig, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet i Danmark. 

”Gennemgående for vores studier har været, at der er meget lidt fokus på de her emner ude omkring. Det har noget at gøre med, at vi i Danmark er styret af en lighedsideologi om, at vi alle sammen er ens, og der ikke er forskel på den måde, vi behandles. Diskrimination bliver på den måde noget subtilt. Noget med diskrete negative forventninger og fordomme, som etniske minoriteter ikke desto mindre hele tiden konfronteres med og må forholde sig til, når de søger arbejde eller er under uddannelse. Vores studier viser også, at de fleste af os nedtoner, at racisme og diskrimination skulle finde sted. Og at hvis vi er nødt til at erkende, at det finder sted, så lægger vi skylden på enkelte individer, ikke på hverdagspraksisser i det brede fællesskab eller samfundets institutioner,” siger Tina Gudrun Jensen.

Frugtbar dialog med praktikere

SFI har gennem hele forløbet haft en tæt dialog med praktikere på området – altså både politikere på lokalt niveau og regeringsniveau, NGO’er, etniske minoritetsorganisationer, fagforeninger og aktører på uddannelsesområdet. Dialogen har omfattet interviews og workshops á to omgange – senest i september, hvor deltagerne blev præsenteret for resultaterne fra de tre casestudier om arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet og drøfte forslag til anbefalinger til EU.

”Der har været et formidlingskrav i projektet, som vi blandt andet har opfyldt via dialogen med praktikerne. Samtidig har vi haft nogle yderst frugtbare diskussioner med de forskellige aktører, både om vores resultater og om, hvad der er af anbefalinger på uddannelses-og beskæftigelsesområdet,” siger Tina Gudrun Jensen.

En af deltagerne på begge workshops i september var Rawnak Natour Svendsen, der er konsulent i Taskforce Inklusion i Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsforvaltning. 

”Det spændende for mig var, at alle perspektiver var med i diskussionerne, både lokalperspektivet, kommunen, ministeriet og organisationerne. Det spændende var også den nye vinkel, altså hvorfor vi ikke taler om diskrimination. Hvad er det, der gør, at folk går forbi den her dagsorden? Det blev meget klart sat op i punktform, at folk nægter at tale om det her i Danmark. Jeg blev bekræftet i, at der skal mere til end kampagner, nemlig fokus på området via en national strategi og politik for diskrimination og ligebehandling,” siger Rawnak Natour Svendsen.

Fælles oplevelser

Rawnak Natour Svendsens input bliver nu sammen med input fra de øvrige deltagere i de to workshops og de tre casestudier om arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet samles til papiret ”Fremtidens integrations- og antiracismepolitik”, hvor SFI-forskerne i lighed med forskningskollegerne i de øvrige deltagende lande kommer med en række anbefalinger til EU.

”Vores proces har vist, at det her område er forsømt. Og workshopdeltagerne gav udtryk for, at der skulle mere fokus på det. Et sted at starte er at lave nogle målinger, som kan støtte de antagelser, vi har fundet, om udbredelsen af problemer,” siger Tina Gudrun Jensen.

Selv om trådene i de forskellige projekter først samles i EU, har Tina Gudrun Jensen en klar fornemmelse af, hvad der rører sig i de seks andre lande, der er med i projektet.

”Det sjove er, at vi faktisk har ret meget til fælles med de øvrige lande. I alle landene er der en antagelse om, at diskrimination og racisme ikke rigtigt eksisterer. Der er samtidig en fælles oplevelse af, at der ikke rigtigt eksisterer et professionelt og officielt sprog for at tale om hverdagslig og institutionel racisme eller diskrimination,” siger Gudrun Tina Jensen.

Søg på sfi.dk