Artikler

Virkeligheden bag statistikkerne

Del

En af SFI’s ambitioner om at komme tættere på praksis blev afprøvet, da en delegation af forskere og videnskabelige assistenter fra SFI kom på besøgsrunde på tre meget forskellige døgninstitutioner. Det satte ekstra dimensioner på de SFI-besøgendes arbejdsfelt og viste døgninstitutionerne, hvor SFI også kan byde ind med værktøj til at teste, om indsatser virker.

Toppen af det fem meter høje trådhegn er bukket ind mod gården og vidner sammen med de tunge, låste jerndøre ind til bygningen om stedets funktion og alvor. Det er en lukket og sikret døgninstitution. Beboerne har ikke frihed til at gå ud.

Ind lukkes 15 let beklemte men nysgerrige forskere og videnskabelige assistenter fra SFI. Til daglig arbejder de blandt andet med at undersøge anbringelsesforløb og døgninstitutioners indsatser på området, og de har fået en invitation fra Foreningen af Danske Døgninstitutioner (FADD) til på en dagstur at få et førstehåndsindtryk fra tre meget forskellige døgninstitutioner i Nordsjælland.

”Vi har mange yngre forskere og videnskabelige assistenter på SFI, som måske endnu ikke har haft mulighed for at komme helt tæt på praksis. Sidder du som forsker med speciale i fx statistiske modeller til at bearbejde talmateriale, spørgeskemaer og andre kvantitative data om et emne, så har du stor nytte af at få præsenteret den virkelighed og hverdag, det handler om – rammerne og vilkårene for anbringelser,” siger forsøgskonsulent Maiken Pontoppidan fra SFI’s afdeling for kontrollerede forsøg.

Fra den lukkede gård til de åbne 20 tønder land

Besøgsdagen starter bag tremmer i Den sikrede døgninstitution Sønderbro i København. Det er et såkaldt varetægtssurrogat for 14-18-årige kriminelle, som afventer dom. Få kilometer derfra i en hellerupvilla med have ligger næste besøgsinstitution – familieinstitutionen Margrethevej – som hjælper familier, der ikke kan passe deres børn, fx på grund af psykiske problemer eller som følge af misbrugsproblemer. 

Oplevelsen af institutionernes forskellighed får endnu en tak under dagens sidste besøg på den selvstændige behandlingsinstitution Godhavn i Tisvildeleje for 10-18-årige børn og unge. Institutionen råder over en række bygninger fordelt på 20 tønder land, bl.a. værksteder, udslusningslejligheder og intern skole.

I de forskellige fysiske rammer udfoldes døgninstitutionernes virke og hverdag med varetagelse af indsatser, samarbejde med myndigheder og familier og meget andet. Institutionernes virke er ifølge repræsentanter fra FADD, som er med på turen, også blevet præget af ændrede vilkår i kølvandet på bl.a. strukturreformen og kommunale sparetiltag.

Fælles for de tre institutioner er en målsætning om, at anbringelsesforløbet skal medføre en positiv udvikling for adfærd og trivsel hos den anbragte. 

”Her på Godhavn visiterer vi selv. Og ved hver anbringelse kræver vi et klart formål i aftalegrundlaget og handleplanen. Handleplanen er de anbragte børns garantibevis,” siger forstander for Godhavn Søren Skjødt.

Men på institutionerne savner man redskaber til at dokumentere udviklingen hos de anbragte.

Der er behov for at måle forandringer

Det er netop udviklingen hos det enkelte barn, som institutionerne ifølge turarrangørerne fra FADD gerne vil kunne måle og vurderes på – udviklingen fra et barn kommer til institutionen og til det forlader den igen. Dermed er det også et ønske om at kunne måle forandringer hos de anbragte, og hvordan indsatser virker. Her er det, at SFI-forskerne kan byde ind med viden om, hvordan det kan gøres. 

”I dag er der stort set ingen der systematisk måler på de unge. Døgninstitutionerne vil derfor kunne skille sig ud fra andre institutioner ved at gøre dette. Og det vil give kommunerne langt bedre mulighed for at følge med i den unges udvikling og vurdere om de er rigtigt anbragt,” siger Maiken Pontoppidan.

Som det er nu, er der masser af krav fra tilsynsmyndigheder om dokumentation af processerne i anbringelsessager, men ikke rigtig nogen krav om dokumentation for udviklingen hos den unge. De enkelte institutioner opstiller typisk en række mål for den enkelte anbragte, men det er individuelle mål. Det vil sige, at måden at målsætte er forskellig, især hvis man ser på måden det gøres på i de enkelte institutioner. 

Skal man kunne sige noget sikkert om, hvilke indsatser der virker, er man nødt til at have nogle fælles indsatser og mål at kunne sammenligne på, fx omkring udvikling af trivsel og adfærd. Og det er her, SFI kan byde ind med metodeværktøj til at fremskaffe evidens for virkninger af indsatser.

Bussen er tilbage i København og standser foran SFI. Maiken Pontoppidan lover at fremsende materiale om design af effektmålinger til FADD. Det har været en dag fyldt med indtryk. Som videnskabelig assistent Alva Albæk Nielsen siger, da hun takker FADD-arrangørerne for turen: "Der er langt fra de kolde beregninger på tallene fra Danmarks Statistik, som jeg sidder med, til de varme hænder i virkeligheden.” 

Søg på sfi.dk