Artikler

Voldsramte kvinder hjælpes til at hjælpe sig selv

Del

Vold mod kvinder er et omfattende problem. Men det kan være svært at gøre noget ved, fordi det ofte foregår bag hjemmets mure, hvor kvinderne står alene over for den voldelige mand. Hjælp til selvhjælp er et tilbud til kvinder, der har været udsat for vold. Kvinderne får støtte og rådgivning som skal styrke deres handlekraft. En ny international Campbell-forskningsoversigt har undersøgt effekten af denne type tilbud.

Fakta om hustruvold

  • FN definerer vold mod kvinder som ”enhver kønsrelateret voldshandling, der resulterer i, eller kan antages at medføre fysisk, seksuel eller psykisk skade for kvinder, inklusive trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten det sker offentligt eller privat”.
  • Sammenlignet med andre kvinder, har voldsramte kvinder markant dårligere trivsel og helbred. Kvinderne er især belastede af kroniske gynækologiske lidelser, depression og posttraumatisk stress.
  • Undersøgelser viser, at risikoen for partnervold er særlig stor kort efter, at kvinden forlader parforholdet samt for kvinder med handicap. Sidstnævnte skyldes kvindens sårbarhed og afhængighed af andre, som gør flere former for vold muligt end mod ikke-handicappede kvinder - især hvis kvinden har sin partner som personlig hjælper


Hustruvold i Danmark

  • Den seneste undersøgelse om mænds vold mod kvinder (2007) skønner at ca. 27.000 danske kvinder årligt udsættes for fysisk vold af deres partner eller ekspartner. Det er især yngre og enlige kvinder, som er ofre for partnervold.
  • Årsstatistikken fra Landsforeningen for Kvindekrisecentre (LOKK) viser, at kvinder der søgte krisecentre i 2008 var udsat for langt grovere vold end i tidligere år (fx trusler med våben eller knive, kast ned ad trapper eller i vægge). 
  • De fleste kvinder på krisecentre har været udsat for flere voldsformer samtidig: 96 % har været udsat for fysisk vold og 93 % for psykisk vold. Lidt over halvdelen af børnene på krisecentre har selv været udsat for vold og ca. 75 % af børnene har overværet vold mod deres mor.
  • I satspuljeforliget for 2009 blev der afsat 35 mio. kr. til, over de næste 4 år, at gennemføre en national strategi mod vold i nære relationer.

Når en kvinde henvender sig til et krisecenter med et blåt øje og et barn på armen, har hun brug for hjælp. I første omgang akut hjælp med et sikkert sted at sove og behandling af sår og skrammer, men også mere langsigtet hjælp, så hun kan komme videre i sit liv. Rikke Rødkilde er forstander for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter i Esbjerg, og her arbejder de med hjælp til selvhjælp for at få genopbygget kvindernes selvværd:

”Voldsramte kvinder har tit gennem flere år levet i forhold, som underminerer deres selvværd. Og et lavt selvværd fører ofte til, at de ikke er tro mod deres egne grænser og får sagt fra,” forklarer Rikke Rødkilde.

Lovende indsatser

En ny Campbell forskningsoversigt har undersøgt international forskning om effekten af såkaldte ”advocacy-”indsatser, der arbejder ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. Forskerne har samlet resultaterne af alle lodtrækningsforsøg på området – ni fra USA og et enkelt fra Kina. Alligevel er det ikke muligt at påvise en entydig effekt af hjælp til selvhjælp til voldsramte kvinder. Undersøgelserne er ganske enkelt for forskellige til at kunne sammenfattes. 

Det betyder ikke nødvendigvis, at indsatsen ikke virker, understreger forskerne. De finder indsatsen lovende, fordi undersøgelserne overvejende viser positive resultater. Det overordnede billede peger i retning af, at intensive behandlingsindsatser over længere tid kan mindske risikoen for, at kvinden igen bliver udsat for fysisk vold. Derudover tyder det på, at kortere indsatser får kvinderne til i højere grad at udvise en beskyttende adfærd - fx ved at udarbejde en plan, der kan hjælpe, når manden truer med at slå.

Lederen af Kvindekrisecentret i Esbjerg tror også på, at det gør en forskel at hjælpe kvinderne til at hjælpe sig selv:

”Det afhænger jo altid af, hvad succeskriteriet er. Hvis målet er, at kvinden første gang, hun søger hjælp, kommer ud af det voldelige forhold og resten af sit liv lever uden nogen former for vold, er svaret nej. En del kvinder er gengangere på de danske krisecentre og har en årelang kamp for et ordentligt liv. Men vi tror på det lange seje træk, vi tror på, at det nytter,” siger Rikke Rødkilde.

Tilpasset den enkelte kvinde

En særlig styrke ved hjælp til selvhjælp er, at det tager udgangspunkt i den enkelte kvinde, pointerer forstanderen.

”Fordelen ved metoden er især, at der tages udgangspunkt i den enkelte kvindes samlede situation, som er forskellig hver gang. De enkelte kvinder har vidt forskellige ressourcer og kompetencer, og ved at fokusere på disse kan man styrke det positive potentiale, som de skal bruge i kampen for et liv uden vold,” siger hun.

Ideen med hjælp til selvhjælp er, at man ved at yde støtte og opbakning til de voldsramte kvinder, giver dem bedre mulighed for at hjælpe sig selv. Sammen med den voldsramte kvinde taler personalet om mulige løsninger i stedet for direkte at fortælle, hvordan hun burde handle. Det gælder om at støtte kvinden med at nå de målsætninger, hun selv har sat, frem for at sætte målene for hende. Der er således tale om skræddersyede forløb, som nøje er tilpasset den enkelte kvindes ønsker og behov.

Om forksningsoversigten

Forskningsoversigten inkluderer ti undersøgelser med i alt 1527 kvinder i alderen 15 til 61 år. Ni af studierne er fra USA, og et er fra Kina. Den fokuserer på både den fysiske og seksuelle vold, samt på mindre synlige former som psykisk og økonomisk vold – eksempelvis når en kvinde ikke får lov til at administrere sine egne penge.

De ti undersøgelser er meget forskellige i deres opbygning: De undersøger ”advocacy”-initiativer af forskellig varighed og indhold og måler effekten på forskellige udfald over forskellige opfølgningsperioder. Netop denne store variation betyder, at det har været umuligt for forskningsoversigtens forfattere at foretage en egentlig statistisk sammenfatning af resultaterne. De kan derfor ikke lave en overordnet konklusion om effekten.

Søg på sfi.dk