Nyheder

Flere elever har brug for støtte i skolen

Del

Ca. 8 pct. af eleverne i 7. og 9. klasse modtager støtte i undervisningen. Klasselærerne vurderer, at ca. 6 pct. flere har brug for støtte, viser nyt notat fra SFI.

Til brug for regeringens Inklusionseftersyn har SFI indsamlet oplysninger om den støtte, der gives til elever med særlige behov i almenundervisningen – både den specifikke støtte, der er tiltænkt enkeltelever, men også de mere generelle pædagogiske tiltag, der er tiltænkt hele klasser for at styrke almenundervisningen, nu hvor inklusion er blevet en del af skolernes dagligdag.

En første kortlægning af støtten i udskolingen

I registerstatistikken noteres kun den støtte, der gives til enkeltelever i mindst 9 timer ugentligt. Derfor har SFI spurgt klasselærere til elever i 7. og 9. klasse, der deltager i Inklusionspanelet, om følgende: Hvilke elever får støtte i forbindelse med undervisningen? Hvorfor har de behov for denne støtte? Hvor meget støtte får de og hvor længe kan de regne med at modtage den? Hvilke typer af støtte gives der?

Data viser, at 8 pct. af eleverne modtager støtte og 1 pct. af eleverne er under udredning. Ordblindhed er årsagen til støtten i 31 pct. af tilfældene, mens andre læse-/skrivevanskeligheder begrunder støtte til 19 pct. Hver femte elev får støtte pga. generelle indlæringsvanskeligheder. De hyppigste former for faglig støtte er i dansk og tildeling af it-rygsæk, CD-ord mm. Social støtte handler typisk om tilknytning af en pædagog eller anden voksen.

Langt det meste af støtten er under 9t ugentligt, men over længere tid

Næsten halvdelen af den støtte, der gives, har et omfang på 1-2 lektioner om ugen, mens 5 pct. af støtten gives i mere end 12 lektioner (dvs. 9 klokketimer) ugentligt. Ifølge lærerne kan 51 pct. af eleverne forventes at modtage støtten hele dette skoleår, 41 pct. af støtten er pt. uden tidsbegrænsning, mens støtten til de øvrige er afgrænset til et bestemt antal uger eller måneder.

Skolerne fik i 2012 mere fleksibilitet ift. at tilrettelægge undervisningen på måder, der kan understøtte inklusion af elever med særlige behov. Adspurgt til hvilken støtte klassen som helhed får pga. inklusion, siger 30 pct. af lærerene, at de bruger holddannelse til at styrke almenundervisningen, 26 pct. får sparring/rådgivning fra skolens ressourcecenter, mens 24 pct. bruger særlige undervisningsmetoder.

Personalet oplever, at de mangler kompetencer

Der er stor variation mht. lærernes vurdering af støttens tilstrækkelighed ift. elevernes særlige behov, samt hvorvidt støtten kommer klasserne som helhed til gavn. Derudover giver mange af lærerne udtryk for, at de selv mangler kompetencer til at imødekomme behovene. Skolelederne mener dog, at deres personale godt kan støtte elever med læse-/skrivevanskeligheder, at de til en vis grad har personale, der kan støtte elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, men at det kniber med kompetencer, når det gælder elever med fx psykiske problemer.

Mindre deltagelse, ringere koncentration og flere adfærdsproblemer

Eleverne i undersøgelsen har også selv udfyldt et spørgeskema. Svarene viser, at de 8 pct. af eleverne, der får støtte, har en lidt lavere individuel trivsel sammenlignet med deres klassekammerater uden støttebehov. De deltager mindre i skolens faglige og sociale aktiviteter. Støtteeleverne har endvidere flere socio-emotionelle adfærdsvanskeligheder og de er dårligere til at koncentrere sig. Deres kollektive trivsel er imidlertid ligeså god som den, deres klassekammerater uden støttebehov oplever. Dvs. at de har lige så positiv en oplevelse af, at eleverne i klassen behandler hinanden godt og at de kan få hjælp fra en voksen i tilfælde af evt. mobning.

Flere elever har brug for støtte

Udover at identificere de elever, der modtager støtte ved undersøgelsestidspunktet, har SFI bedt lærerne om at vurdere, hvorvidt der er elever i deres klasser, som har behov for støtte, men som ikke får det lige nu. Det vurderer de, gælder for 6 pct. af eleverne. Ved at se på disse elevers besvarelses af spørgeskemaet, finder vi, at lærerne har peget på elever, der trives lidt dårligere i skolen sammenlignet med deres klassekammerater uden støttebehov. De deltager mindre i skolens sociale og særligt de faglige aktiviteter, og de er ikke så gode til at koncentrere sig. På disse punkter ligner de meget de 8 pct. af elever, der får støtte.

Data tyder imidlertid også på, at de 6 pct. af eleverne, hvis støttebehov ikke er imødekommet, har lidt flere socio-emotionelle adfærdsproblemer end de elever, der får støtte. Selvom andelene på 8 pct. og 6 pct. i dette datasæt forventes at være lidt forhøjede ift. hvad der gælder for hele populationen af udskolingselever (fordi data bl.a. er indsamlet i kommuner med høje inklusionsprocenter), så er konklusionen den, at der er elever i udskolingen, der lige nu har brug for støtte i forbindelse med undervisningen, men de får den ikke.

Undersøgelsen er iværksat af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) til brug for regeringens Inklusionseftersyn.

Fakta

publikation Støtte til elever med særlige behov
Forfattere Chantal Pohl Nielsen, Peter Rohde Skov
Emner Skole og uddannelse, Inklusion
Forskningsemne Skole og uddannelse
Kontaktperson

Chantal Nielsen

Seniorforsker
DIREKTE 33 69 77 55 E-MAIL cpn@sfi.dk

Søg på sfi.dk