Nyheder

Resultater fra evaluering af KøbenhavnerAkademiet

Del

SFI har evalueret KøbenhavnerAkademiet (KA) - et fagligt udviklingsprojekt rettet mod drenge i 8. klasse på 11 skoler i Københavns Kommune med det hovedformål at løfte drengene fagligt og personligt.

I alt 73 drenge har været på to ugers camp og herefter deltaget i opfølgende forløb på skolen. Der har været særligt fokus på stavning, læsning og matematik, og på at udvikle personlige kompetencer, som er særligt vigtige for at gennemføre en uddannelse.

Evalueringen viser overordnet :

  • Flertallet af drenge oplever progression indenfor deres faglige og personlige kompetencer
  • Drenge, der oplever progression på et område, oplever typisk progression på flere områder
  • Drenge, som udtrykker, at de havde relativt stærke personlige kompetencer inden deltagelse, oplever typisk, at de har fået mere ud af indsatsen.
  • Dansk-, matematik, og KA-lærere deler i store træk drengenes opfattelser omkring drengenes progression på deres personlige kompetencer og faglige niveau.
  • Drengene har en stærk tro på, at uddannelse har indflydelse på, hvordan man klarer sig. Mange føler sig sikre på at få en ungdomsuddannelse.
Fakta

publikation KøbenhavnerAkademiet
Forfattere Martin Bøg, Jens Dietrichson, Ulrik Højmark Pedersen
Emner Skole og uddannelse
Forskningsemne Skole og uddannelse
Kontaktperson

Martin Bøg

Forsker
DIREKTE 33 69 77 41 E-MAIL mbg@sfi.dk

Søg på sfi.dk