Presse

At være ung i Danmark kan være svært

Del

Mens de fleste unge i Danmark trives og klarer sig godt, så er der stadig en stor gruppe af unge, hvis hverdag er domineret af en række udfordringer: De har ikke samme muligheder som andre unge, og deres potentiale bliver ikke udnyttet. Ny SFI-rapport tegner et omfangsrigt portræt af 18-årige unge og giver ny viden om, hvordan unge formes af deres opvækst.

SFI har i en stor forløbsundersøgelse fulgt 6.000 danske børn, siden de blev født i 1995. I denne rapport er de 18 år og på vej til at blive voksne. Fordi forskerne har materiale fra børnene var 1/2, 3, 7, 11, 15 og nu 18 år, er det blandt andet muligt at se, hvilke tidlige faktorer der har afgørende betydning for børnenes udvikling til unge voksne.

Mere lovlydige end nogensinde …

Det er kun en relativ lille gruppe af de 18-årige unge, der har begået alvorlig kriminalitet. Lidt flere har begået småkriminalitet, mens størstedelen af de unge er lovlydige. I lighed med andre danske forskningsresultater tyder det på, at vi i disse år har den mest lovlydige ungdom nogensinde. Gruppen, der har erfaring med kriminalitet, er kendetegnet bl.a. ved at drikke mere og oftere end deres ikke-kriminelle jævnaldrende.

… og de drikker mindre og senere end tidligere

Danske unge drikker lidt senere og lidt mindre end tidligere, men stadig relativt meget i forhold til unge i andre lande. Unge, der drikker sig fulde i en tidlig alder, kommer ofte fra socialt udsatte familier med fx arbejdsløshed, psykisk sygdom og alkoholmisbrug.

Undersøgelsen viser også, at dem, der begynder at ryge hash, inden de er 18 år, ofte også er dem, der har drukket sig fulde tidligt. Der er også en sammenhæng mellem et højt alkoholforbrug mellem 15 og 18 år og øget kriminalitet.

Mange unge er depressive

22.pct. af 18-årige har depressive symptomer. Det er mere end dobbelt så mange, som da de unge blev spurgt sidst som 15-årige. Flere piger end drenge har det svært følelsesmæssigt: De føler sig oftere usikre og pressede, og de oplyser hyppigere om psykiske lidelser som spiseforstyrrelser og om selvmordsforsøg.

En lille gruppe på 4 pct. af de unge har haft depressionssymptomer over længere tid. Pigerne udgør i denne gruppe 74 pct. Disse unge er særligt udsatte og i risiko for fx at droppe ud af deres uddannelse, begynde at tage stoffer – og hver femte i denne gruppe har forsøgt selvmord. 

ANDRE UDVALGTE RESULTATER FRA FORLØBSUNDERSØGELSEN:

 

Unge opdraget med straf har det svært  

Når forældrene tidligere har brugt straf, som en del af deres opdragelse (trusler, restriktioner eller fysiske overgreb), medfører det ofte vedvarende opdragelsesvanskeligheder. Der er ikke tegn på, at straf får børn eller unge til at fungere bedre – tværtimod. Forældres vanskeligheder med opdragelse viser sig som øget risikoadfærd hos de unge – de kommer oftere i kontakt med de sociale myndigheder.

Unge med forældre i indbyrdes konflikt har oftest lavt selvværd

Hvert tredje barn og ung oplever, at mor og far går fra hinanden. Forældrenes gensidige forhold og hvordan de behandler hinanden gennem skilsmissen, viser sig at have ganske stor betydning for den unges selvværd. Når forældrene magter et ordentligt forhold indbyrdes, trives den unge bedre.

For yderligere oplysninger om rapportens emner kontakt

Opvækst og uddannelse har betydning for intimitet og familie

Mere end hver fjerde – 27 pct. – af de 18-årige er seksuelt erfarne. En stor del af dem, der har en tidlig debut, kommer fra en opvækst med få ressourcer. Mange har også lavere karakterer fra skolen. De seksuelt erfarne og dem, der forstiller sig at blive forældre i en tidlig alder, er ofte også dem, der ikke selv oplever, at de har mulighed for succes i uddannelsessystemet.

Social skævhed i forhold til uddannelse

Unge, hvis forældre har kortere uddannelser, har langt mindre sandsynlighed for at begynde på en gymnasial uddannelse end deres venner fra akademiske hjem. Selv når de har lige gode karakterer. ”Vi har altså et uudnyttet potentiale blandt disse unge, som ikke får den uddannelse, de er kvalificerede til, fordi de kommer fra en baggrund, hvor det ikke ligger i kortene,” forklarer seniorforsker og projektleder Jens-Peter Thomsen.

Dem, der har haft dårlige skoleoplevelser tidligt, har en yderligere øget sandsynlighed for ikke at få en uddannelse.

 

Fakta

publikation Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet
Forfattere Jens-Peter Thomsen, Karen Margrethe Dahl, Siddhartha Baviskar, Christopher Jamil de Montgomery, Signe Frederiksen, Maria Hedemark Poulsen, Mette Lausten, Mai Heide Ottosen, Stine Vernstrøm Østergaard, Rikke Fuglsang Olsen, Jeanette Østergaard, Dines Andersen
Emner Børn og unge, Social arv, Ungdomsuddannelse, Erhvervsuddannelse, Misbrugere, Udsatte børn og unge, Skolegang
Forskningsemne Børn, unge og familie
Kontaktperson

Jens-Peter Thomsen

Seniorforsker
DIREKTE 33 48 08 35 E-MAIL jpt@sfi.dk

Søg på sfi.dk