Presse

Forskelle i holdningen til personer med handicap

Del

Der er regionale forskelle i Danmark på, om man som beskæftiget er betænkelig ved at samarbejde med personer med bestemte typer handicap.

Der er forskel mellem de fire beskæftigelsesregioner på, hvordan folk i arbejde ser på at samarbejde med blinde og kørestolsbrugere. Det viser en SFI-rapport, der belyser regionale forskelle på en række beskæftigelsesområder for personer med handicap.

Betænkelighed over for blinde

I beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland er der ikke så stor betænkelighed ved at arbejde sammen med en person, der er blind. Ca. 15 pct. i region Hovedstaden og Sjælland vil være betænkelige, mens andelen for de andre tre regioner ligger mellem 17,7 og 19,4 pct.

Betænkelighed ved kørestolsbrugere

Er man kørestolsbruger, er der forholdsvis flest arbejdskollegaer i region Nordjylland, som vil være betænkelige ved at samarbejde, nemlig 11,6 pct., mens andelen i region Syddanmark og region Hovedstaden og Sjælland er på hhv. 10,2 pct. og 9,7 pct.

Undersøgelsen er lavet i forlængelse af en afrapportering af beskæftigelsesudviklingen i hele landet mellem 2002 og 2012 for personer med handicap.

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Beskæftigelsesministeriet.

Fakta

publikation Handicap og beskæftigelse i 2012. Regionale forskelle
Forfattere Marie Møller Kjeldsen, Jan Høgelund
Emner Arbejdsmarkedet, Handicap, Eksklusion, Inklusion, Inklusion, Kompetencer
Forskningsemne Beskæftigelse og arbejdsmarked

Søg på sfi.dk